(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livstil)
Nogle af de spørgsmål, jeg ofte får stillet af læsere og besøgende i haven, handler om hyben. Hyben betragtes både som en ekstra gevinst og et nødvendigt onde, når roserne afblomstrer. For de er jo ret dekorative, når rosenbuskene står tilbage med fine runde hyben i orange og røde farver. Det giver kulør til vinteren, føde til fuglene og materialer til julens dekorationer og kranse.
Men går det ikke ud over rosens dannelse af blomster, hvis man lader hyben sidde på busken? Hvornår klipper du dem af, og hvornår lader du dem sidde, er nogle af de spørgsmål, jeg ofte får stillet.
Det er ikke et entydigt svar, jeg kommer med, for det afhænger helt af, hvilke sorter af roser det drejer sig om, hvornår de blomstrer, og på hvilket tidspunkt af året roserne danner hyben, hvis altså at de gør det. For nogle roser er knap så villige til at danne hyben.
Hvad er hyben
Hyben er orange opsvulmede hylstre fyldt med frø, der udvikler sig fra rosens bund. Nogle hyben er røde, andre kan være brune eller sorte. For at hyben dannes, skal der bestøvning til fra bier. Det er oftest enkeltblomstrende roser, der danner hyben, for så kan bierne nemt nå ned til støvdragerne og bestøve rosen. Er roserne tæt fyldte, er det svært for bierne at nå ned i bunden af blomsten og bestøve den.
Når blomsterne på roserne visner, dannes hyben. Nogle rosensorter er sommerblomstrende og sætter allerede hyben om sommeren. Andre roser er remonterende, og sætter både hyben om sommeren og i efteråret. Nogle roser blomstrer uafbrudt fra juni til jul og danner således hyben og blomster samtidigt.
Nogle hyben bliver ret kødfulde og bruges til f.eks. hybenmarmelader. De mest almindelige hyben dannes på Rynket rose (Rosa rugosa), der i folkemunde kaldes for hybenrose. Det er en invasiv art, som spreder sig som bare pokker. Særligt er den et problem langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Rynket rose er derfor på Miljøstyrelsens liste over invasive arter, som ikke længere må forhandles. Det frarådes at plante dem i haver og landskaber. Rynket rose er næsten umulig at udrydde, for den skyder med underjordiske skud.
Kløpulver
Jeg plukkede en pose hyben i starten af november. Og da jeg pillede de hvide frø ud, begyndte det at klø på mine fingre som bare pokker. Jeg kom i tanke om, at vi kaldte dem for ”kløpulver” da jeg var barn, og det bragte straks minder frem. Jeg kan huske, at jeg blev holdt fast af nogle slemme drenge, som dryssede kløpulver ned i bukserne på mig, for derefter at gnide på mine balder, så frøene rigtig satte sig fast og kløede forfærdeligt.
De vilde arter
Vilde roser er de oprindelige roser som man gennem mange hundrede år har krydset mellem hinanden for at skabe forædlede haveroser. Man har fremavlet roser med særlige egenskaber. Nogle skulle have store blomster og overdådig blomstring, andre skulle have fyldte blomster og lang blomstringstid. Det var blomsterne, som skulle være i fokus, og ikke dannelsen af hyben og det dekorative ved at have farvestrålende hyben. Så hvis det er hyben, man går efter, er det sikreste at plante vilde arter i haven.
På min gåtur langs stranden i Troense stødte jeg på tre vilde arter af roser, der er hjemmehørende i Danmark. De mest almindelige kan groft set opdeles i 4 grupper, vel vidende at der også findes flere andre arter rundt omkring i Danmark. Det er f.eks. æblerose (Rosa rubiginosa), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia) og den invasive rynket rose (Rosa rugosa). Jeg stødte ikke på klitrosen, der vokser i klitter og på heder.
Men jeg stødte også på rosa multiflora – også kaldet for Mariebær. Det er ikke en vild hjemmehørende rose i Danmark, men indført fra fjernøsten. Den har spredt sig rundt i naturen i det meste af landet og således også i strandkanten i Troense. Vi har haft rosa multiflora i haven, men den blev fældet, da vi satte brændevæggen op som rumopdeler mellem to haverum. Rosa multiflora breder sig meget og er blevet for voldsom her i haven. Jeg blev glad, da jeg så, at den voksede vildt, for det er svært at undvære de fine små røde hyben, der er gode at binde i kranse og tørre til buketter.
De forædlede vilde arter
I haven har vi to forædlede roser af arten pimpinellafolia. Der er Aicha rosen med de fine gule enkelte blomster, der blomstrer tidligt på sæsonen og remonterer senere på sommeren. Den er villig til at danne hyben på grund af de enkelte blomster, som bierne nemt kan komme til at bestøve. For at få en kraftig blomstring senere på sommeren, klipper jeg de visne blomsterstande af, så de ikke når at danne hyben.
En anden sort tilhørende pimpinellafolia er rosen Fruhlingsduft. Den blomstrer også tidligt på sommeren, men er forædlet til at danne fyldte roser. Den blomstrer kun en gang og er et eksempel på en forædlet ”vild” rose, der ikke danner mange hyben, da bierne har svært ved at nå ind til støvdragerne og bestøve roserne.
De historiske roser
Mange af de såkaldte historiske roser har mange år på bagen, deraf navnet. Blandt de historiske roser hører Gallica-roser, der danner mange hyben. Det er den ældste art af de historiske roser. De kom til Danmark sammen med munkene og blev anvendt til medicin mod mange forskellige sygdomme og har været særlig effektiv mod skørbug på grund af det store C vitamin-indhold i hybenet. De fleste gallica-roser stammer dog fra 1800-tallet, hvor de blev forædlet til prydroser til haverne. En af de nyere, forædlede gallica-roser er Rosa Mundi, som jeg har stående i haven. Den får karakteristiske stribede kronblade og har en ret åben blomst. Derfor danner den mange hyben, som jeg lader blive på planten, for den blomstrer kun en gang i juni-juli.
En anden gruppe af historiske roser er Alba-roser, der også danner hyben. De mest kendte sorter er ”Maiden’s Blush”og ”Dronningen af Danmark”. Selvom de får halvfyldte roser, der kun blomstrer en enkelt gang, så danner de fine, aflange orange hyben.
En tredje gruppe af historiske roser er Damascener roser. Den mest kendte sort er Rose de Recht, der også danner hyben. Den har en næsten fyldt rose, men alligevel danner den hyben. Sorten blomstrer meget længe og genblomstrer rigt, hvis de visne roser klippes af inden de danner hyben. Den har en meget kraftig duft, og jeg bruger ofte kronbladene til at lave rosengele af.
Roser med hyben og blomster på samme tid
De bedste roser, jeg har i haven, blomstrer fra juni til frost. De sætter hyben og blomster samtidig, og det går ikke ud over blomsterrigdommen. Det er roser med små, halvfyldte blomster, der tiltrækker bier.
Buketrosen Tumbling Waters er blandt favoritterne. De bunddækkende roser såsom White cover og Bassino blomstrer også længe, og de små hyben er populære hos fuglene som føde om vinteren.
Moschatarosen Mozart bliver en halvhøj buskrose med åbne rosa og hvide, små blomster. Den danner ligeledes små, dekorative lysorange hyben samtidig med at den blomstrer.
Smukke hyben til dekoration
Kunne man komme til hyben på Rosa Helena Lykkefund, så ville det være kærkomment. Men de sidder oppe i toppen af æbletræet. Den blomstrer kun en gang i juli med tætte klaser af cremehvide blomster. Nu er æbletræet fyldt med kuglerunde orangerøde hyben. De skaber liv i toppen af træet, for det er solsorte og stære, der nyder godt af dem som føde, og der er rigeligt til hele vinteren.
Mange af roserne med store, halvfyldte blomster giver store, dekorative hyben, som jeg plukker til kranse og dekorationer. Den remonterende rose Astrid Lindgren står nu med klaser af hyben. Efter den første blomstring var jeg omhyggelig med at klippe de visne blomster af, så den kunne danne endnu en blomstring i august. Men så lod jeg også de visne roser blive tilbage på planten, så de kunne stå med hyben her op til jul. Det samme gælder for klatreroserne Willestrup, Santana, Symphaty, Oh Wow og White nights.
Og så er der alle dem, som sjældent sætter et eneste hyben, for de er så tætfyldte, at en bi sjældent vil kunne nå ned til bunden af rosen. Det gælder f.eks. for sorter som Queen of Sweden, Pirouette, Pegasus, William Morris, Jubilee Celebration, Molineux, Jude the Obscure, Graham Thomas og Ledreborg. De fleste af de nævnte sorter er fyldte engelske Austin roser.
Jeg vil nødig undvære roser i haven, om det er blomsterne eller hyben, så kommer det næsten ud på et.
