Haven gøres klar til frost – December i haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Vinteren har endnu ikke rigtigt fået tag i haven. Det er blevet til et par nætter med frost og lidt drys af sne en enkelt dag. Vejret er nok lunere her på Tåsinge i det sydlige Danmark end andre steder, hvor man ikke er omgivet af vand. Det giver naturligvis en forskel på, hvilke gøremål i haven, man kan vente med, f.eks. at grave georgineknolde op, beskytte sarte planter og frostsikre krukkerne. Man skal aldrig spå om vejret, for pludselig kan frosten bide sig fast, som den gjorde det for et par år siden, og så får man pludselig travlt med at redde det hele. Jeg har derfor lavet en to-do liste over alt det, jeg vil nå i haven i december, inden kulden potentielt brager løs over Danmark.

Georginerne graves op inden jul

Nu er georginerne klasket sammen, men de bliver alligevel beskyttet og holdt oppe af de stive stængler fra kæmpeverbena. Bedet ser stadig frodigt og grønt ud takket være dem. De står også og beskytter jorden mellem georgineknoldene, så frosten holdes væk fra den lidt endnu. Der skal være længerevarende frost og med lavere temperaturer, før den når helt ned i jorden og skader knoldene. Derfor har jeg ikke faret ud med spaden for at grave dem op, lige efter de er klasket sammen. Jeg holder øje med vejrudsigten og håber på, at jeg kan vente til dagene mellem jul og nytår. Det tager tid at grave over 100 knolde op, rense dem for jord, lave system i de mange trækasser, som de opbevares i under lune forhold i vores frostfrie udhus.

Brombær beskæres

I havens espalier vokser brombær, boysenbær og taybær. De beskæres i december ved at klippe lange stængler af, der har båret bær. Igennem sæsonen har nye skud skudt fra bunden af planten, og det er dem, der sætter bær til næste års høst. De har brug for lys og luft omkring sig for at bærrene modnes og bliver sunde. Hvis ikke man beskærer buskene, udvikler de sig med tiden til et vildnis så tykt, at det hverken bliver kønt, eller er til at håndtere. For de nye skud vil lægge sig udenpå de gamle.

Det er meget nemt at beskære buskene, for de gamle grene er tørre og kan knækkes eller klippes i mindre stykker, som så trækkes fri og kasseres. De nye skud bindes op til wiren i espalieret.

Artiskokker beskyttes mod frost

Efter jul, hvor juletræet er afpyntet, klippes grangrenene af og bruges som beskyttelse omkring artiskokkerne. De stikkes ned i jorden omkring planterne, og indenunder proppes der blade som luner omkring artiskokkernes rødder. De er nemlig følsomme overfor frost. De er også følsomme overfor for meget fugt, især når solen kommer frem og varmer i det tidlige forår. Her skal man være ude i god tid og fjerne dækket. Jeg gør det i starten af marts, selvom der er frostvejr. Hvis der er hård og vedvarende frost, venter jeg lige lidt med at fjerne dækket, til der er udsigt til lunere vejr. Kombinationen af sol og fugt får rodhalsen til at rådne på artiskokkerne, så de skal have luft, når tiden er.

Valnødder knækkes og fryses ned

Valnødder fra årets høst ligger og tørrer. Nu er de klar til at blive spist. Når de er helt friske, synes jeg ikke, at de har den bedste smag. De skal tørre og modne, før de knækkes og bruges i mad. I december vil vi bruge nogle mørke vinteraftener på at knække valnødder. De puttes i små poser og fryses ned. Så kan man hurtigt tage en portion op, når man lige står og mangler lidt til en kage eller andet. Nogle gange afstår jeg nemlig fra at knække nødderne under tilberedning af et måltid, hvor jeg er spontan og finder ”hvad vi har på lager” af råvarer til retterne. Det er nemlig ikke altid så planlagt, hvad der kommer på middagsbordet. Så er det nemt og lækkert at kunne fiske en pose valnødder frem fra fryseren.

Jeg fik et tip fra en nabo om, at man kan riste de frosne valnødder i ovnen ved 200 grader, og nyde dem som en knasende sund snack, hvis man er lækkersulten. Det er jeg ofte.

Drivning af juleroser

Jeg så engang i en vinterhave, at der stod store syltetøjsglas rundt omkring i havens bede. Da jeg kiggede nærmere efter, var der små knopper af juleroser på vej nede under. I år har jeg testet det af, og det virker.

I november stillede jeg et par glasklokker over et par juleroser, og de er langt fremme sammenlignet med de andre i haven.

Glasklokken eller syltetøjsglasset fungerer som et beskyttende minidrivhus, der luner op omkring plantens knopper, særligt når solen skinner. Det går stærkt med grokraften, så det kan godt nås til jul at have blomstrende juleroser, hvis altså at solen kigger frem ind imellem de vintergrå dage.

Vinterdække af rodfrugter

I køkkenhaven står rækker af rødbeder, gulerødder, knoldselleri og persillerødder. De tåler ikke ret godt frostvejr. Lidt kan de klare men ikke hård frost, som vil få rødderne til at rådne. Når frosten går i jorden, er det også svært at trække dem op. Det samme gælder for vinterporrer og pastinakker, der kan stå ude hele vinteren. De går til i den frosne jord.

Jeg samler visne blade sammen som jeg pakker hen over rodfrugterne og isolerer med halm. Når man skal høste rødderne, løfter man blot halmen af. Jeg gør mig ikke den anstrengelse at dække til før der er udsigt til vedvarende frost.

Krukkerne beskyttes mod frost

Det er ærgerligt når krukker frostsprænger. Det kan nemt ske selvom man har købt frostsikre krukker. De er nemlig kun frostsikre, hvis man opbevarer dem korrekt om vinteren, hvor der er sne og frost i haven.

En god regel er, at man skal have et godt drænlag i bunden af krukken i form af vækstler, potteskår, lecakugler eller andet, som kan samle vandet og lede det ud af hullerne i bunden af krukken. Krukkeplanter bryder sig generelt ikke om at stå i en isklump med rødderne, så derfor er dræn vigtigt.

Vandet skal også kunne ledes væk fra krukken bund. Derfor skal der ikke underskåle under krukkerne, men de skal derimod hæves fra underlaget, så der kommer luftcirkulation, og vandet kan ledes væk.

Nogle krukker er fyldt med planter, som nu er visnet ned. Det er bl.a. hosta i terrakottakrukker, som nu er lagt ned og placeret under takshækken. Det beskytter både planterne, som ikke bliver for våde, og det beskytter krukkerne mod frostsprængninger.

Betonkrukker, trækar og lerpotter med sarte planter såsom mexikansk bakkestjerne samt blomsterløg står under udhænget på stråtaget. Her får de ikke for meget væde fra oven. De står direkte på pigsten, der også har en drænende effekt og giver luft omkring krukkernes bund.

Drivhuset er ikke blot til julepynt

Når jeg pynter drivhuset op til jul, er der en vis modstand inde i mig, der siger at det er spild af plads. Jeg opholder mig kun i drivhuset, hvis der er noget, der skal ordnes. Jeg kan ikke bare sidde der og nyde pynten, jeg skal have fingrene i et eller andet, som bliver til noget nyttigt.  Derfor har jeg skubbet de fine små potter med mos og hyacinter, lys og kogler, julestjerner og husløg over i det ene hjørne af plantebordet, og jeg er allerede i gang med at rode det hele til med jord, frø og småplanter. Et julelys bliver da tændt, så hyggen spreder sig i drivhuset, men det er såning af frø, der kræver kulde for at spire, og prikling af småplanter, der får min opmærksomhed.

Jeg har sået hampstokrose, solhat og kvan, som jeg gerne vil have flere af. Mellem pigsten og grus på gårdspladsen har jeg pillet småplanter op af mexikansk bakkestjerne og lavendeloregano. Mellem højbedene har jeg høstet selvsåede stauder, som kan lave til et ”vildt” bed. Jeg ved, at småplanterne stammer derfra, men hvilke småplanter, der tilhører hvilken sort, ved jeg ikke endnu.

På hylder under plantebordet står potter med frø og småplanter. Her står de ideelt, indtil det bliver forår, og solen varmer drivhuset op. Jeg kigger til dem løbende, for selvom jorden i potterne nu er våd og der er godt fugtigt i drivhuset, så tørrer den hurtigt ud, når vintersolen kigger frem. 

Skærmliljer udsættes for et forsøg

Skærmliljerne er rykket i drivhuset. Her får de lov at stå ubeskyttet mod frost, men beskyttet mod vintervæde. Jeg undlader at vande dem hele vinteren og lader dem blot tørre ud og fryse. Det lyder som en hård medfart, de får, men jeg vil forøge at se, hvordan de arter sig efter sådan en behandling. Måske lægger de sig til at dø, hvilket jeg nu ikke tror de gør. Måske udebliver blomstringen, eller også går der helt kuk i deres cyklus og blomstrer for tidligt eller for sent.

Hvis jeg får medlidenhed med dem, så har jeg en rulle kastanjehegn på lager, som jeg vil vikle omkring krukkerne, og så isolere mellem dem med halm, blade etc. Henover lægger jeg en dyne af hundetæpper. Heldigvis holder min søn af at studse visne planter af, når det bliver forår, og de skal retur i haven. For en ting er sikkert, de får grimme gule blade, men nedenunder er der forhåbentlig små nye blade, som er på vej op.

Der tyndes ud i mistelten

Jeg har høstet en stor bunke mistelten til kranse og pynt til jul. Men forleden gik jeg en runde i haven for at tilse træerne for mumier (råd og svamp i frugter). Der er masser af mistelten på vej frem overalt. Der er utrolig mange bær på de mistelten, jeg dyrker på udvalgte træer, og det nyder fuglene godt af. Jeg har lovet mange af dem væk til podning i påsken, hvor det skal gøres, men til den tid er bærrene ofte spist. Fuglene gnider det klistrede stads fra bærrene af rundt omkring på frugttræernes grene og kviste, og tre år efter er de blevet til små snyltere. De skal fjernes for ellers tager de overhånd. Nogle sidder i toppen af træerne, og det kræver en stige at komme helt derop. Andre kan jeg nå fra jorden og vride af i et snuptag.

Der skal virkelig kysses her op til jul, for der hænger misteltene over min mands yndlingsstol, over køkkenvasken, i døren til værelsesgangen og mange andre strategiske steder.

Jeg lader græsserne stå

Da jeg pyntede op til jul i haven, nænnede jeg ikke at fjerne de smukke prydgræsser i krukker på gårdspladsen. Måske er det ikke julepynt, men det er så sandelig vinterens smukkeste pynt i haven. Og det er trods alt vinter længere tid, end det er jul. Jeg lader derfor græsserne stå i krukkerne og pynte op sammen med stedsegrønne planter. Nogle af græsserne er stedsegrønne, og giver en fin struktur sammen med bl.a. fyr og kuglebuksbom. Hvis vi får masser af sne, vil mange af græsserne knække under sneens tyngde. Så kan det være at jeg flytter dem om på plantedepotet og lægger krukken ned, så den beskyttes mod frostsprængninger.

Genbrug af fedt fra julemaden

Når der steges and og flæskesteg til jul, bliver der altid en masse fedt i overskud. Det skæres fra inden anden og flæskestegen tilberedes. Det gemmer jeg til fuglene.

Fugle kan ikke tåle salt, så bruger man fedtet, skal det være det ferske fedt, der bruges. Fedt fra andestegen er ikke så fast, at det kan bruges til fedtkugler med frø. Derfor blander jeg det op med ekstra svinefedt. Fedt smeltes i en gryde og blandes med luksus fuglefrø beregnet til småfugle. De holder af solsikkekerner, hirse, majs, hampefrø og jordnødder. Frøblandinger med korn smider jeg på jorden til de større fugle.

Fedtet fyldes i kopper, kogler, kokosnødder og andre pyntelige og genbrugelige beholdere, der kan hænges op i træerne.

Vandslanger og regnvandstønde tømmes for vand

Det er altid i sidste øjeblik, at jeg får tømt vandslangerne helt for vand og sat dem indenfor, men det skal gøres, for ellers fryser de til is og slangen revner.

Vores regnvandstønde er en vintønde af egetræ, og den skal nok holde til lidt af hvert. Men vandhanen, dyser og hvad der ellers sidder derinde, har ikke godt af at stå med is omkring sig. Så regnvandstønden tømmes for vand, og i samme ombæring tømmes den for snavs og rådne blade, der måtte ryge med ned i tønden under et regnvejr.

Æblerne flyttes i drivhuset

Snart er nedfaldsfrugterne spist op, og så er kasser med gemmeæbler potentielt i fare for at blive spist af fugle og mus. I år stiller jeg dem ned i drivhuset, hvor de er beskyttet mod ubudne gæster. Det er svært at finde plads, men så må drivhuset ryddes for julepynt og andet unyttigt, der står og fylder op.