(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Lidt af hvert ryger i min mailboks, hvor der stilles spørgsmål til planter, vejr og vind samt skadedyr. Jeg har ikke fået spørgsmål om skadedyr i denne omgang, men spørgsmålet har jeg og min nabo stillet os selv, fordi vores vinterporrer er angrebet af et skadedyr, vi ikke har set før. Jeg har måtte søge råd hos en anerkendt plantedoktor.
Rigtig mange spørgsmål kan afklares alene ved at bruge sin sunde fornuft. Spørgsmål bunder måske i ens usikkerhed på, om noget kan gå helt galt, når der eksperimenters med planter. Ofte kan forsøg med f.eks. planteformering testes af uden de store omkostninger. Man må prøve sig frem. Ligesom forleden hvor en dame skrev og spurgte, om hun kunne knibe blad-led af novemberkaktus og stikke dem i jord og få dem til at spire efter de havde afblomstret. Jeg har aldrig selv prøvet det, så mit bedste svar var: ”Prøv det af og se, om det lykkes”.
Kan man stiklingeformere potteplanter om vinteren?
Så nemt kan jeg nu alligevel ikke komme om ved det med at slynge sådan et svar ud, for er vinteren egentlig et passende tidspunkt på året til at stiklingeformere sine planter? Lyset er svagt, og de fleste planter er i dvaletilstand om vinteren. At stiklingeformere kræver nemlig, at planten kan sætte rod, og så er der jo netop gang i væksten.
Når man laver stiklinger, klipper man noget af en plante, som derefter sættes i vand eller stikkes i fugtig jord. Så danner stiklingen først rødder, og derefter begynder den at skyde. Det er ret nemt at få til at lykkes, bare det gøres på det rigtige tidspunkt af året, og det er, når planterne er i vækst.
Vinteren er ikke det bedste tidspunkt at stiklingeformere, for planterne har ikke nok energi til at kunne etablere nye rødder. Når det bliver forår, og lyset vender tilbage, vågner planterne op og nyder godt af lyset. Det giver dem energi. På det tidspunkt kan man begynde at stiklingeformere. I marts måned potter jeg potteplanter om i ny næringsberiget jord, og planterne klippes tilbage, så de får en mere busket vækst. Det gælder f.eks. pelargonier og duftgeranier.
I slutningen af september klippede jeg skud af et par potteplanter, som jeg syntes så herrens ud. I stedet for at smide dem ud, lavede jeg et par stiklinger af planterne, som jeg satte i vand. Jeg glemte alt om dem, indtil jeg forleden fik mailen fra damen, der spurgte til stiklingeformering af novemberkaktus. Mine egne stiklinger lever og har sat lange rødder. Så nu kommer de i en potte med jord og bliver passet efter alle kunstens regler.
Kan juleroser plantes ud i haven når sneen smelter?
”Mine juleroser hænger og ser næsten døde ud. De retter sig op igen, ved jeg, men jeg er træt af, at de ikke holder sig fine i krukkerne også når det er frostvejr. De står foran min hoveddør og skulle gerne pynte op her til jul. Jeg vil ikke smide dem væk, så jeg overvejer om de i stedet skal plantes ud i havens bede. Er det en god idé at plante dem ud nu, eller er det bedst at vente til foråret?”.
Sådan skrev en haveejer til mig i sidste uge, hvor frosten var streng. Mine egne juleroser hang også og var ikke særlig kønne at se på. De havde ellers flotte hvide blomster, da de blev plantet i potten.
Nu er frosten ved at forlade jorden, og så kan man godt plante juleroserne ud, hvis altså de har stået udenfor i krukker. Hvis de har stået frostfrit indenfor i stuen eller i havestuen, så vil jeg vente til foråret. De får ellers et kuldechok og vil sandsynligvis dø.
Men hvorfor plante dem ud nu? Vejret skifter hele tiden, og så må vi nyde dem, når de retter sig op. Man kan se, at juleroserne skyder små nye knopper fra basis, og de vil folde sig ud i løbet af vinteren. Står de i en krukke ved hoveddøren, får man mest fornøjelse ud af dem, for her passerer man dagligt.
Kan man indsamle frø, når det er vinter?
Dette spørgsmål fik jeg stillet under et foredrag i det sene efterår. Den unge kvinde havde haft for travlt til at nå at samle frø, og hun var bekymret for, om hun så går glip af en masse gratis glæder til næste års blomsterflor.
Mit svar var både ja og nej. Det afhænger helt af, hvilke frø det er, hun ville samle. Frø skal generelt være modne og tørre, når de høstes. Som regel høster man frø i september, hvor de fleste planter er ved at gå på hæld og derfor afgiver frø. De skal være helt tørre, inden de gemmes væk i beholdere. Hvis der ikke er fugt tilbage i frøene, klarer de såmænd også frost, og så kan de overvintre udenfor i en luftig beskyttende frøkapsel. Jeg har f.eks. lige høstet frø af purpursolhat, valmue og farvebælg, der er helt fine og faste. De ligger nu til tørre indenfor ved stuetemperatur. Jeg nåede også at tage frø af morgenfruer i en særlig smuk farve, inden sneen lagde sig over haven. De kan sagtens tåle frost, men det er fugten, der kan være et problem.
Nogle frø er olieholdige og klarer fint at blive høstet, når det er vinter og de er blevet våde af sne og regn. Andre rådner nemt inde i frøkapslen, selvom de har været tørret helt ud hen over efteråret. Hvis man f.eks. kigger ind i bælgene på bønner, der sidder på planterne i vinterperioden, så er bønnerne mugne og bløde. Det samme gælder for f.eks. hestemynte, hvis frø er nået at tørre på planten efter modning, men efterfølgende har ligget nede i en fugtig frøstand, der er begyndt at rådne. Hvis planten derimod havde smidt frøene på jorden efter modning, ville de ligge der i deres rette medie gennem vinteren og begynde at spire i løbet af foråret.
Man kan lave en test ved at høste lidt frøstande af stauder og to-årige blomster, lægge dem indenfor til tørre, og så se om der rasler små tørre frø ud af dem, som ikke kan mases flade mellem to fingerspidser. Så er de spændstige og skal nok kunne spire, når de lægges i jorden.
Hvordan opbevarer jeg bedst potter med planter?
En mand skrev til mig, at han havde gravet nogle planter op fra sin mors have, da hun flyttede i ældrebolig tidligere på året. Planterne betyder meget for ham, for de vækker mange dejlige minder fra hans barndomshave.
Han nåede ikke at plante dem i jorden i sin egen lille have, inden der kom sne og frost. Spørgsmålet til mig lød sådan: ”Er det bedst, at jeg opbevarer planterne i vores vinterstue, hvor det er frostfrit og køligt?”
Det er ikke så meget frosten, der er en trussel mod de små potter med planter fra haven. Det er mere vintervæde, der kan tage livet af dem. Hvis potten fyldes med sne eller en masse regnvand, og der efterfølgende bliver frostvejr, så omdannes jorden i potten til en isklump, og så er der risiko for, at rødderne kvæles. Rødderne og især rodhalsen kan også rådne af for meget vand, for planten er i dvale og måske helt visnet ned, og der er ingen plante til at bruge vandet.
Potterne kan sagtens overvintre i en kølig vinterstue, for stauder og øvrige haveplanter skal have en hvileperiode om vinteren. Vinterstuen må bare ikke være for lun. Temperatur omkring 5 grader er det bedste.
Jeg opbevarer mine potter med overskudsplanter ude under halvtag og under klapborde, som jeg stiller hen over som beskyttende tag. Andre år har jeg sat stigereoler op i drivhuset, og har pakket dem med kasser med potter i. Begge metoder har været fine, for her har de været beskyttet imod for meget fugt.
Kan man så mistelten nu?
Grene fra mistelten er i høj kurs her op til jul. De fineste er dem med mange bær.
Jeg får jævnligt henvendelser fra læsere og andre havefolk, der spørger om jeg kan undvære lidt af bærrene hvor der ligger et frø indeni, som de gerne vil prøve at få til at spire på egne frugttræer. Jeg anbefaler normalt at vente til april, hvor der er størst succes med at få dem til at spire, for her er frøene modne. Man kan se, at frøene er modne ved at de er hvide eller glasklare.
Forleden fik jeg en henvendelse fra en dame, der skrev, at hun havde købt en gren på et julemarked med frø, der så modne ud, for de var hvide og glasklare. Det vil jo trodse hver anbefaling fra mig, hvis hun såede dem nu, og derfor tjekkede jeg mine egne i haven. De er stadig svagt grønne og slet ikke begyndt at blive glasklare. Så de er ikke modne og klar til såning.
Nogle mistelten importeres til Danmark fra udlandet her op til jul. Måske har damen fået en mistelten med modne bær, som er høstet sydpå, hvor der er et lunere klima.
Mit svar til hende var, at der ikke sker noget ved at prøve. Udfordringen er bare, at frøene skal sås hurtigt efter, at bærrene er blevet plukket. Er misteltengrenen plukket for længe siden, så er frøenes spireevne reduceret kraftigt. Bærrene fra mistelten er nemlig ret sarte hvad angår holdbarhed efter høst, hvor deres spireevne mindskes ved stor lyspåvirkning over længere tid.
Her er mine anbefalinger til at lykkes med såning af mistelten:
- Høst frø fra værtstræet i april måned, hvor frøet er modent
- Læg frøene i en lystæt pose og så det samme dag eller senest dagen efter høst
- Såning lykkes bedst på unge træer, som skal være af samme sort som værtstræet, – for eksempel fra æbletræ til æbletræ
- Mas frøet ud på undersiden af en fingertyk gren eller i hjørnet, hvor en kvist vokser ud på grenen
- Når misteltenen får fat efter nogle år og eventuelt spreder sig, så tynd ud i planterne, så misteltenen ikke overtager.
Er det en god idé at gøde citrontræet i december?
”Jeg har lige flyttet mit store citrontræ ind i gæsteværelset, hvor der er lyst og køligt. Det har store citroner på, som snart er klar til høst. Derfor vil jeg spørge, om jeg skal fortsætte med at gøde planten?”
Dette spørgsmål fra en læser er ret enkelt at svare på. Nej, man skal ikke gøde citrustræer, når det er vinter, selvom det virker ret underligt, at der ikke skal gødes, når der er store høstklare citroner på træet.
Citrontræet er i vinterdvale. Det har det brug for, for at have en naturlig cyklus. Citrontræer er i vækst, når temperaturen er på 12°C eller derover. Det tåler ikke temperaturer under 5 grader, og derfor flyttes det ind, når det bliver koldt i efteråret. Citrontræer skal helst opbevares lyst og køligt, og gerne under de 12 grader. De trives ikke ved almindelig stuetemperatur, for så opnår planterne ikke deres naturlige vinterdvale, hvilket kan resultere i, at de tærer for meget på deres energi ved at producere nye skud. Man oplever ofte, at citrontræet smider bladene.
Det skal vandes en smule, så jorden ikke udtørrer over en længere periode. Man skal også passe på ikke at overvande, for så rådner rødderne. De skal tørre lidt ud mellem hver vanding. Jeg stikker fingeren ned i jorden og mærker efter, om den er fugtig. Er den tør, giver jeg den en slat kold kogt vand, for citrontræer tåler ikke kalk særlig godt. I sommerperioden får det regnvand.
Hvad er det der er gået i mine porrer?
Porrer er en lækker vinterspise. Jeg dyrker derfor altid en stor portion vinterporrer, der fint overvintrer i haven. I år er porrerne ikke særlig delikate, for de er angrebet af små hvide larver og aflange røde pupper, og der er gravet gange i flere af porrernes lag. Hvad er det for nogle bæster, har både jeg og min nabo talt om. Og vi har diskuteret, hvad vi kan gøre for at undgå dem til næste år.
Jeg søgte svaret hos Danmarks bedste plantedoktor Magnus Gammelgaard, der på sin hjemmeside www.plante-doktor.dk har både fotos og beskrivelse, der svarer overens med vores fund. Det er løgminérfluen (Phytomyza gymnostoma), der har været forbi vores flotte, langskaftede porrer, og har lagt tusindvis af æg i dem. De små røde bille-lignende insekter er pupper, der overvintrer i enten planterester eller i jorden omkring porrerne. I løbet af foråret (marts – april) klækkes pupperne og de voksne fluer kommer frem. Fluerne har ikke kun porrer på sin spiseseddel. Den angriber alle planter i løgslægten Allium. I køkkenhaven går det hårdest ud over porrer, løg, hvidløg og purløg.
Løgminérfluen er et forholdsvis nyt skadedyr i Danmark og er især observeret i det sydlige Danmark – på Lolland, Langeland, Tåsinge, Sydsjælland og Sydfyn. Rigtig mange på vores egn har haft angreb. Så det er med at gøre en ihærdig indsats for at få dem udryddet.
Hvis jeg smider porrerne på komposten, så vil pupperne udklækkes i foråret og forvandle sig til en ny generation af fluer og starte en ny cyklus i løg, hvidløg og porrer, når komposten spredes i køkkenhavens bede. Det skal vi selvfølgelig ikke have noget af.
Magnus Gammelgaard kommer med følgende råd til bekæmpelse og forebyggelse af løgminérfluen:
- Efterårssatte hvidløg dækkes med fiberdug eller finmasket insektnet allerede fra sidst i februar, da fluen allerede klækkes fra pupperne i marts måned. Sætteløg og såede løg skal også dækkes, når de kommer i jorden i løbet af foråret.
- Såbakken med porreplanter dækkes med fiberdug, finmasket insektnet eller et flue-net fra køkkenet, når planterne stilles ud til afhærdning.
- Porrer plantes sent ud – sidst i maj/starten af juni – når første generation er fløjet. De dækkes straks efter udplantning.
- Afgrøder fra løgfamilien må ikke dyrkes lige efter hinanden, da pupperne kan overleve i jorden.
- Kompost, der kan være inficeret med affald fra porrer med løgminérfluer fra sidste år, skal ikke lægges i kommende løgbed. Angrebet plantemateriale skal smides i affaldscontaineren.
