(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Januar er nok ikke den mest aktive havemåned på året. Men det er den måned, hvor vi starter på en ny havesæson. Meget af arbejdet foregår i lænestolen, hvor der kigges i bakspejlet og evalueres på sidste års succeser og fiaskoer. Men vi kigger også fremad og planlægger det nye haveår. Der er heldigvis også en del arbejde at gøre derude i haven, for der skal brændes nogle ekstra kalorier af sidebenene efter en fed og inaktiv jul.

Tegnestuen roder. Her er stakke med bøger, frø, sædskifteplaner for køkkenhaven og potter med planter, der er sat til vinteropbevaring. Det vidner om en tid, hvor jeg drømmer, planlægger, forbereder og fordyber mig til et nyt haveår.

Evaluering af året der gik

Jeg går ret systematisk til værks, når jeg kigger tilbage og lærer af mine erfaringer. Jeg har en bog fra Haveselskabet ”Mit haveår”, hvori jeg gennem de sidste 3 år har samlet noter, små udklip, huskesedler, ønskesedler og andet relevant havestof. I bogen er der små plastlommer til sedler og udklip, og jeg har endda lagt små frø ind i en af dem med en note om, hvor frøene er høstet. Jeg fik dem bare aldrig sået.   

Sådan går det hver år, når jeg kigger tilbage og spørger mig selv, om jeg har fået indfriet mine ønsker og gennemført mine planer. Det er langtfra tilfældet, for tiden er knap, og der opstår altid spontane ideer gennem havesæsonen, som fanger min interesse og giver næring til min haveglæde. Så lukkes der ned for de velplanlagte projekter, for magien omkring dem er forduftet som dug for solen, og energien i det spontane sejrer.

Alligevel vil jeg ikke være foruden at planlægge året der kommer. Uden en plan føler jeg, at jeg står på herrens mark ved årets begyndelse, og ikke ved hvor jeg skal starte, eller hvilken vej jeg skal gå.

Jeg nåede ikke….

Jeg fik ikke købt og plantet hvide, blomstrende buske såsom hvid forsythia, japansk kvæde ”Nivalis” og knapbusk ”Sugar shack”. Det var ikke tiden, men pladsen i haven, der spændte ben for den plan.  I stedet plantede jeg et par sommerfuglebuske, hvor der før voksede roser.

Jeg fik ikke besøgt alle de private haver, der står på min liste. Jeg nåede heller ikke at opleve Floriaden og besøge spændende planteskoler i Holland. Det blev heller ikke i 2022, at jeg kom på Chelsea Flowershow i London. Men jeg nåede at forberede og bygge en showhave op på CPHgarden, som tog al min tid i forsommeren.

Jeg fik ikke plads til alle de sommerblomster, jeg havde forspiret, men glædede i stedet andre med småplanter. Så var arbejdet alligevel ikke spildt. Den skønneste følelse er at sprede haveglæde.

Som sædvanligt havde jeg sået alt for mange sommerblomster og havde en masse i overskud, som jeg forærede væk til veninder og naboer.

Jeg troede, at jeg kunne nå at omlægge mit planteværksted med nye højbede til såning og opformering af stauder. Det må blive dette års projekt i haven sammen med udvidelse af et par bede. Mere bliver det nok ikke til i år, hvis altså ikke at der opstår nye spontane ideer.

Det er svært at indfri alle sine drømme og planer for haven. Jeg nåede dog at få sat brændevæggen fra showhaven op, og anlagt bede omkring.

Havelitteratur

Gennem året har jeg modtaget en del havebøger i forbindelse med udgivelser. Jeg når ikke at læse dem alle fra ende til anden, men jeg kigger dem alle igennem. Nogle havebøger er superfine som guide til nybegyndere med have. Disse bøger er spækket med lækre billeder, som lokker med lysten til at gå om bord i havedyrkningen. Her kan nævnes ”Hverdagshaven – Året rundt” af Christine Granild og ”Din have – dine regler” af Kenn Römer-Bruhn og Nanna Louise Teckemeier. Bøgerne overbeviser forhåbentlig flere folk om, at det faktisk ikke er så svært at dyrke have, hvis man blot ser bort fra enkelte regler, der er værd at følge, og lade resten være som ”naturen” ville have gjort, og ens egnen formåen er indrettet til.

Andre bøger har et indhold, der får mig til at gå dybere ned i teksten og blive inspireret og underholdt. Disse bøger vender jeg tilbage til flere gange. Her er ofte stukket post-it ind hist og her, oftest ved en spændende opskrift, navnet på en anderledes grøntsag, der må prøves af, dyrkningstips eller gode filosofiske betragtninger om f.eks. det at være et havemenneske. Det sætter Malene Lei Raben f.eks. så fint ord på i sin skønne bog ”Havemenneske”.    

Hannu Sarenstrøms bog ”Mit haveliv på Langeland” bliver jeg aldrig færdig med at læse i. Jeg kender Hannu og har dyb respekt for hans viden om jord, dyrkning af køkkenhave, bredt kendskab til spændende sorter, og en eminent evne til at trylle retter af havens grønt.

Jeg bliver klogere af at læse Lotte Bjarkes bog med tips til dyrkning af sommerblomster i ”Skærehaven trin for trin”. Jeg får skubbet med min tilgang til hverdagslivet, forbrug, bæredygtighed og natur i Frank Erichsens bog ”Udsigt fra en malkeskammel”. Jeg bliver opstemt og eftertænksom, når jeg læser Rane Willerslevs morsomme og dybe bog ”Mit magiske træ – og andre fortællinger om naturens kraft”. For her sættes der ord på de følelser, jeg selv genkender, når jeg opholder mig i naturen – dog i noget mindre målestok, end hvad Rane kan byde på fra sine ture i vildmarken og mødet med naturmennesker, der jager ved at forføre dyr.  

Jeg bliver veltilpas, når jeg læser velskrevne havebøger med indhold som bunder i solid erfaring med havearbejde, hvor ting er prøvet af i praksis, og der uddeles gavmildt af tips og tricks. Et pragteksemplar er Signe Schrøders bog ”Dyrk – den nemme køkkenhave fra frø til høst”.  Hvis jeg var ny haveejer og skulle i gang med køkkenhave, så ville denne bog ligge på mit havebord og være fyldt med sorte fingeraftryk.

Jeg bliver inspireret af folk, der har en sublim æstetisk sans og stor viden om anlæg og design af haver. Bogen ”Smuk køkkenhave” er ingen undtagelse. Den er skrevet af Louise Risør og Jacob Fischer, der hiver os med rundt i ind- og udland for at se, hvordan folk dyrker køkkenhave til såvel nytte som pryd. Mine to køkkenhaver i Troense har også fået et afsnit med i bogen, hvilket jeg er meget beæret over.   

Der er så mange gode havebøger at bruge de mørke timer til at læse i.

 Planlægning af køkkenhaven

Lige nu er køkkenhaven i dvale. Der er lagt vinterdække på jorden i højbedene, og artiskokkerne har fået beskyttelse omkring sig af visne blade og grangrene. Jeg går en tur derned hver dag og stikker også hovedet ind i drivhuset og kigger på planterne, der står beskyttet under glas mod den værste vintervæde og kulde. Skærmliljerne, de ikke så hårdføre salvier og krydderurter, oliventræer og andre sarte krukkeplanter har overlevet decembers kolde vejr uden tilskudsvarme og isolerende bobleplast-telt. Så er jeg blevet den erfaring rigere. Men mon det holder vinteren ud?

Jeg finder mine sædskifteplaner frem fra tidligere år, og laver nu en ny for 2023. Jeg dyrker i et 6-årigt sædskifte, hvor grønsager og blomster skifter plads, så der ikke opformeres sygdomme og skadedyr i kommende generationer af planter. Nogle planter tærer kraftigt på næringsstoffer i jorden og/eller udskiller stoffer, der gør jorden træt og udpint. Så derfor er det vigtigt, at planterne skifter plads i et fastlagt system, hvor de inddeles i plantefamilier. Visse grønsager fra forskellige plantefamilier klarer fint at vokse sammen og har endda en fordel ved det, for de fremmer hinandens vækst.

Der forberedes en ny sæson i køkkenhavens 6 årige sædskifte

Her er min fordeling af grønsager og urter, der rokerer i et sædskiftesystem

År 1 (Årene efter rokerer sædskiftet i urets retning)

Sædskifte 1      Korsblomstfamilien (Kål, radiser, rucula) med krydderurter isop og timian (god naboplante)

Sædskifte 2      Skærmplante- og amarantfamilien (Selleri, pastinak, fennikel og scorzonner)

Sædskifte 3      Ærteblomst- og natskyggefamilien (Kartofler, hestebønner, busk- og klatrebønner)

Sædskifte 4      Amarant- og græskarfamilien (Amarant, squash, hokaido)

Sædskifte 5      Skærmplante – og løgfamilien (Gulerødder, dild, koriander, løg, porrer) og rødbeder (god naboplante)

Sædskifte 6      Ærte – og kurvblomstfamilien (Ærter, bladbede, spinat og salat)

Udenfor sædskifte  Flerårige vækster såsom asparges, artiskok og jordbær.

Der købes frø

Når jeg har overblik over, hvad jeg vil dyrke i min køkkenhave i den kommende sæson, gennemgår jeg frølageret for at se, om jeg mangler noget. Nogle frø er blevet for gamle ifølge datomærkningen på frøposerne.

Der er også kommet nye sorter på markedet, som jeg vil teste af og se, om de smager og er sunde og holdbare. Jeg holder især øje med kål og bønner, hvor der virkelig er gang i forædling af nye sorter. De gode gamle sorter er også værd at samle på. Jeg er medlem af Landsforeningen Frøsamlerne, der arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed og gamle sorter. I frøbanken i foreningen finder man mange sjove frø fra planter, der ellers er udgået af produktion. Her er familiers favoritsorter, der er gået i arv mellem generationer, og der er sorter, der er knyttet til en bestemt egn. Jeg leder altid efter grønsager, der kan vokse op i højden, så jeg har plads til flere afgrøder på forholdsvis lidt plads. Jeg dyrker f.eks. høje ærter og har gennem Frøsamlerne fundet sorterne ”Amandas” fra Sydfyn, ”Hønseærter” fra Djursland, ”Maries” fra Sydsjælland og ”Holgers Kæmpeært”, der alle bliver over 2 meter høje, er rigt bærende og smager godt.  Jeg tager frø af dem og sørger for, at de holdes adskilt, så jeg ikke blander de forskellige sorter sammen, når de opbevares til næste sæsons dyrkning.

I december kom de første frøkataloger og websides med nyheder fra diverse frøfirmaer. Jeg fristes mest af dem, hvor man kan shoppe sommerblomster til skærehaven. Måske er det fordi jeg glæder mig til årstiden, hvor man beruses af farver, former og dufte i sommerens blomsterbede, som jeg plukker af i overflod til buketter. Jeg har tidligere blandet blomster og grønsager i køkkenhaven, hvor der i dag er højbede. I år vil jeg udnytte pladsen til udelukkende at dyrke bær, grønsager og urter. Sommerblomsterne flyttes til den nyanlagte køkkenhave, som vi kalder ”hobbyhaven”. Her er der mulighed for at kaste sig ud i flere forskellige sorter uden at tage hensyn til, om de tager plads op for nyttige grønsager, der mætter vores maver. Vores nabo Hanne vil dyrke et stykke jord i Hobbyhaven til planter, der er gode til at farve garn og tekstiler. Hun har allerede skaffet frø af skønhedsøje, vajd og japansk indigo. De vil stå der smukt og blomstre sammen med alle mine nøje udvalgte sommerblomster, der skal fylde vaserne med skønhed.

Der sorteres ud i gamle frø, og der bestilles nye til årets køkken- og skærehave

Spiretest

Inden jeg køber mig fattig i frø, tager jeg en spiretest af de gamle. Især er det relevant med frø fra planter, der har lang udviklingstid fra frø til fuld udvikling plante. Det er blandt andet blomsterfrø, som skal sås indenfor i vindueskarmen, og afgrøder såsom agurk, tomat, kål, selleri og porrer.

Jeg tester frøenes spireevne ved at drysse lidt frø ud på en vatrondel, der er godt gennemfugtet. De lægges på en tallerken, som dækkes til med en pose, så fugtigheden er på næsten 100 procent, og stilles ved stuetemperatur. Efter få dage vil de fleste frø begynde at spire. Hvis kun få frø spirer, kan frøene være for gamle, og det kan betale sig at skaffe nye. Nogle frø tager dog længere tid om at spire, for eksempel chili og peberfrugter.

Man kan lave en spiretest for at se om der stadig er liv i de gamle frø.

Stauder der kræver kulde for at spire

Det kribler på denne årstid for at få fingrene i jorden. Derfor er der i drivhuset stillet et plantebord op, så jeg kan stå der og så frø, der kræver kulde for at spire.  De fleste staudefrø og to-årige blomster skal sås om vinteren for at frøene vækkes til live. Man skal egentlig bare efterligne naturens gang og følge hvordan planter formerer sig naturligt i haven ved at kaste frø, når blomsterne visner. Det gør de hen på efteråret, og så kan man tage frø til såning her om vinteren, hvis altså man selv vil styre, hvor de skal spire.

Jeg har i tidens løb købt eller byttet mig til mange staudefrø og to-årige, som i dag er blevet til store planter, der fylder op i bedene i haven. Det er utroligt hvor meget man kan få ud af et enkelt brev, eller en lille håndfuld frø i lommen på jakken efter et besøg hos havevenner.

Jeg sår frøene i potter med så-jord og dækker dem med vermiculite. Nogle kræver lys for at spire, dem sår jeg i overfladen, hvor andre frø skal dækkes. Det står ofte bag på frøposerne. Ellers må man finde information på nettet med vejledning til frøformering af de enkelte sorter. Potterne stiller jeg beskyttet for fugle og for meget væde. I år stilles de på plantehylderne under det nye plantebord i drivhuset.

I år sår jeg hampstokrose, som jeg ikke kan få nok af. Jeg har frø af farvebælg, bleg purpursolhat, anisisop, natviol og flotte riddersporer. Jeg har kuverter fyldt med frø af ukendte sorter, som jeg skal se hvad bliver til, og så fristes jeg helt sikkert af spændende nyheder på nettet, som bestilles hjem i løbet af januar.

Såning af frø der kræver tid for at spire

Det er ikke kun stauder og to-årige, der sås her i januar. Chili, peberfrugt og auberginer har en meget lang udviklingstid fra såning til prikleklar plante, som skal pottes og placeres i drivhuset i maj måned. De sås sidst i januar til forspiring i vindueskarmen.

Det samme skal klokkeranke, forskellige slags tobaksplanter, håret solhat, løvemund, almindelig blåkvast og trommestikker.

I hjemmelavede avispotter er der sået frø af chili og peberfrugter. De skal sås i slutningen af januar, for der er lang vej fra såning til store planter klar til at komme i drivhuset i maj måned.

De sarte planter dækkes til

Måske er hård frost forbi for denne vinter. Jeg tror det næppe, for ikke så sjældent bider frosten sig fast i haven i januar og februar. Jeg gemmer altid grangrene fra juletræet og går endda på hugst hos naboen for at få deres aflagte juletræ og bruge det som vinterdække over sarte planter. Jeg har mamelukærmebusk, nyplantede salvier og rosmarin, nyplantede roser, amerikansk syren og blåskæg, der har bedst af at få lidt grangrene over sig som beskyttelse. Grenene beskytter både mod kulde og den skrappe og udtørrende vintersol.

I december havde vi hård frost, og derfor var jeg tidligt ude med at dække artiskokkerne til, særligt de nyplantede fik et pænt lag visne blade og grangrene over sig. Det er normalt bedst at vente til januar med at dække planterne til. Hvis man dækker for tidligt, kan de få det for vådt og varmt under dækket, og så opstår der nemt råd og svampesygdomme.

Køkkenhaven er i dvale. Bedene har fået et vinterdække af blade, halvomsat kompost og andet plantemateriale. Artiskokkerne er dækket til med visne blade og grankviste.

Podekviste

Jeg har fået mange spørgsmål om podning af æbletræer med podekviste. Jeg har ikke selv prøvet det af, og jeg vil helst drage mine egne erfaringer, før jeg kan gøre mig klog på emnet overfor andre. Så her i januar vil jeg klippe podekviste, for jeg har læst mig til, at det er nu, de skal klippes til podning i marts. Jeg skal bare lige finde nogle spændende æblesorter, som jeg ikke har i haven. Jeg må spørge mig omkring, hvis der er nogle, som kan undvære en kvist eller to fra et godt æbletræ.

Podekviste skal tages i januar, hvor træerne er i dvale og inden saftspændingen stiger i træet. Man skal bruge podekviste fra sunde træer og fra årsskud, der er dannet året før. Det ser man ved at kvistene er glatte og kun har enlige knopper. På ældre skud er knopperne mere knudrede og evt. nærmest små forgreninger.

En god metode er, at podekvistene rulles ind i en avis og graves ned i jorden, hvis den altså ikke er frossen. Her kan de holde sig til de skal podes i foråret. Er jorden frossen, kan kvistene lægges i køleskabet rullet ind i avisen og puttet i en plasticpose.

Plantning

Mange spørger også, om man kan plante i januar. Det kan man godt, så længe jorden ikke er frossen. Ofte har vi milde vintre, og så kan man få planter i jorden, som man ikke nåede i efteråret. Jeg har f.eks. et ferskentræ, der skal plantes i espalier i køkkenhaven.

Man kan godt plante hæk nu samt træer og buske. Jeg vil dog vente med at plante stauder til foråret, for potteklumpen er så lille, at frosten nemt kan skubbe dem op af jorden, så deres øverste rødder blottes. Det har de ikke godt af.

Man kan godt plante nye træer, hæk og buske i januar, hvis frosten er gået af jorden. Vent med at plante stauder til vi når tættere på foråret, og langtidsprognosen siger lunt vejr. I dette bed nåede jeg at plante stauder inden vinter. De fik fat med rødderne, og er ikke skubbet op af jorden af frosten.

Nyd roen og lad op

Pludselig brager foråret frem, og så får man travlt. Det er med at nyde roen og freden efter julens strabadser, og lade op til en ny sæson. Der er en særlig lyd, duft og stemning i haven om vinteren, der sætter en ned i gear, og det er der nok en mening med.

Mange betragter de mørke måneder som en søvndyssende dyne, der ikke kun gør en træt – men også trist. Denne ro kan omdannes til energi ved at bevæge sig ud i lyset og skærpe sine sanser mod årstidens særkende, om det er når sneen daler, solen skinner eller luften er tyk af tåge. Vi går mod lysere tider, og kan se frem til, at døgnet er tiltaget med en time og 23 minutter, når vi skriver den 31. januar.

Godt nytår!

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.