På nytårsbordet havde jeg limet julekugler sammen til en lang vase og fyldt med bl.a. franske anemoner og russisk mandstro. Da nytåret var ovre, trak jeg kuglerne fra hinanden og lagde dem tæt sammen i et fad, så de støttede hinanden.
Kuglerne var pludselig blevet tidløse vaser, som kan bruges hele sæsonen. Især er de fine, når der skal være fest. Jeg har derfor valgt ikke at gemme dem helt væk efter jul og nytår.
Jeg købte faktisk kuglerne på udsalg og sikrede mig, at det lille ophæng i toppen af kuglen kunne tages af. Kuglerne fyldte jeg med vand, og limede dem sammen med en limpistol til en lang bugtende slange. Når man bruger lim fra en limpistol, kan kuglerne nemt pilles fra hinanden igen. I et fad med høj kant støtter de hinanden og vælter ikke rundt, så vandet løber ud.
Man kan sammensætte blomster som man lyster. Jeg har brugt franske anemoner, efeu med bær, russisk mandstro og voksblomst
