(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Når man kigger frem i 2023, vil mange af os tænke på en mere usikker verden med krig, inflation, øget arbejdsløshed og alle mulige andre mindre rare ting, som vi skal ruste os til. Hvis bare man kunne lægge et tæt slør hen over de billeder, man får for sit indre blik og i stedet rette fokus mod noget rart.  Så vil 2023 alligevel blive et grønnere, mere farvestrålende, kreativt, roligt og nærværende år at se frem til.  

Fremtidsforskere og livsstilseksperter forudser, at verden indretter sig på en ny virkelighed, og det gør vi som haveejere også. Disse lidt dystre fremtidsudsigter har indflydelse på, hvilke trends der kommer til at præge 2023. Det gælder mode og forbrug, livet i haverne og indretningen af hjemmet.

Jeg går i artiklen om bord i nogle af de mest fremtrædende trends og spirende tendenser.

Nostalgien hersker

Nogle livsstileksperter mener, at mange af os drømmer os tilbage i tiden, hvor hverdagen var mere forudsigelig. Vi søger efter gamle værdier, der kan fortælle en historie om, hvor vi kommer fra, og hvad der har påvirket os grundlæggende som mennesker. Det trygge og velkendte findes frem fra ”memory lane” og pudses af til en ny virkelighed.

Vi er forskellige som mennesker, og vi er vokset op forskellige steder og i forskellige årtier, der havde sine egne kendetegn.

En af de fremtrædende trends for 2023 er, at vi skal finde de glade farver frem igen. Der skal farver på væggene og møblerne. Der skal kreeres multi-colour buketter og dekorationer, hvor der f.eks. stikkes en blomst i en bestemt farve sammen med andre i en vase, så det bliver en glad, farvestrålende buket.

I haven skal vi ikke længere have tone-i-tone bede og rolige farver – tværtimod. Vi har de seneste år for eksempel set tendensen fra de farvestrålende grøftekanter flytte ind i haverne i større skala.

Genanvendelse

I denne nostalgiske trend hører også genanvendelse af gamle ting i indretningen af bolig og uderum. Mange af os er blevet trætte af overforbrug, og det sætter de stigende leveomkostninger i øvrigt også en begrænsning for.  

Vi genanvender det vi har eller sætter gammelt til salg på loppemarkeder og på nettet. Her finder vi også nye ”gamle” fund, som sættes i stand, får en klat maling og indgår i en nutidig fortolkning af historien. DIY – (Do-It-Yourself) bølgen har for alvor ramt os, hvor også håndarbejde såsom strik og broderi og andre hjemmegjorte ting og sager hitter.

Til haven bygges møbler af genbrugsmaterialer. Krukker og potter kan lige så godt være gamle dåser og beholdere, der oprindeligt var beregnet til noget andet. ”Brug og smid væk” – kulturen er for alvor afblæst i 2023.

Vi vælger også ting og sager, som har en kvalitet og funktionalitet, så de kan bruges år efter år. I haven er det f.eks. såbakker af rustfrie og uforgængelige materialer.

Vi anskaffer os ting der kan holde i mange år. Det er f.eks. såbakker med holdbare indsatser i rustfrie materialer, der kan tages frem år efter år. De skal gerne være kønne at se på, have en historie med sig og derved fremhæve nostalgien.

Naturen ind i haven

Klimakrisen har også bidt sig fast. Vi søger i større stil ud naturen for at finde tilbage til det grundlæggende for vores oprindelse. Naturvidenskaben har vores store interesse. Der skrives bøger og laves podcasts om jordens oprindelse, planteliv, dyr og hvad der findes der ude, som ikke umiddelbart er synligt for vores blotte øje. Hvad gemmer sig under jorden og ude i universet? Hvorfor har CO2 udledningen så stor betydning for klimaet? Det er ikke kun nørder, der søger denne viden, den er blevet alle mands interesse.

Livsstilseksperter tolker det som et tegn på en stadig stigende bekymring for klimaet, men også en bevidsthed om, at vi alle kan og skal gøre en forskel, inden det er for sent.

Genanvendelse af regnvand i haverne er blevet en nødvendighed, ikke et valg vi kan tage. Kompostering og fravalg af sprøjtemidler er kommet for at blive.  

Vi søger naturens afstressende og helende effekt. Det har designere og producenter også fået øje på. Svampenes farver, lamellernes former og lyset i skovbunden bruges som inspiration i tøjmoden. Grønt bliver den fremtrædende modefarve, og det skal være skriggrønt som mosser og grønalger eller skovbunden en forårsdag.

I haverne er bladplanter et hit. Grønt i grønt skabes ved at sammensætte bregner, hosta og grønne, frodige græsser, der plantes i skyggeområder og blandes med stubbe og stammer. Der må gerne vokse mos og svampe på dem, for det ukontrollerede bringer os nærmere naturen, og den må også gerne indtage vores haver mere og mere.

Vi ser gerne, at planter finder vej af sig selv op mellem fliser og i grus, hvis de altså er kønne. Mos bruges i stor stil som dekorationsmaterialer, og det er ikke længere kun til jul.  

Det har længe været en trend at trække naturen ind i haverne. Men nu er den grønne farve og skovens materialer for alvor et hit i haverne. Mos, bregner, rødder, stammer, svampe og bladvækster danner også inspiration til tøjmoden.

Blomster bruges som kunstværker

Det er en trend i 2023 at bruge blomsterne anderledes som dekoration i buketter og blomsterarrangementer. De behøves ikke at blive arrangeret i en vase, for at de præsenterer sig bedst.

Blomsterkunstnerne har længe været på forkant med denne trend og har nok også haft en finger med i spillet i forhold til at skubbe på udviklingen. Nu tager vi den for alvor til os.

Når man besøger caféer og restauranter, er det ikke så sjældent at potteplanterne er puttet i en moskugle som hænger ned fra loftet. Der blandes gerne kunstige, tørre og friske blomster sammen som dekorationer. Nogle hænger på væggene som malerier, andre danner loft i et rum. De friske blomster kan noget særligt, når de langsomt visner ned i en dekoration, og derefter skifter plads som blikfang med de tørrede blomster, der stadig har farve og form, for de er beregnet til at være smukke længe.

Roser i mange farver hænges op under loftet på en pind. Blomster bruges på en ny måde. Her kan de hænge og tørre og pilles ned, når de bliver gamle og støvede. Så smides de på komposten.

Det er ikke længere pinligt at have kunstige planter stående fremme i vindueskarmene. Mange ligner de ægte varer på en prik. Er man den konservative type, som ikke bryder sig om hyppig udskiftning af planter, eller ikke har grønne fingre, så kan bæredygtighed sagtens bruges som argument for brugen af kunstige blomster fremstillet af genbrugsplast. De belaster ikke miljøet så meget som afskårne blomster, der transporteres fra Langtbortistan til en blomsterbutik i Danmark. De har ligget på køl og vækkes til live i de lune stuer, hvor de kun holder sig fine i få dage. Jeg har selv svært ved plasticblomster, og derfor dyrker jeg i stor stil dem, der egner sig til tørring, og som kan tages frem, når vinteren er mørk og farveløs.

Jeg fascineres af blomsterkunstnere som f.eks. Johnny Haugaard, der kan omdanne et flere etagers slot til en blomstrende og grøn eventyrverden. Jeg så det sidste år på Skovsgaard Gods på Langeland, hvor snoede grene førte publikum rundt i stuer og værelser på det 3 etagers slot. Skræppeblade var syet sammen til tunge gardiner som kun lukkede ganske lidt lys ind. Frøstande fra judaspenge var omdannet til sengetæppe, og i stuerne hang blomster i et væld af farver ned fra lofterne – nogle forestillede lysekroner, andre lignede svævende kugler i et månelignende landskab. Smukt, fascinerende og inspirerende var det.

Ro og simple living

En urolig verden skaber større behov for ro og orden. Sådan har mange det. Nogle søger farver, fest og finurligheder, hvor andre søger enkelthed og renhed. Trenden for 2023 stikker derfor i flere retninger.

Pastellerne vinder igen frem, men ikke som tone-i-tone, som vi har set det i mange år i haverne. Man søger det simpleste og letteste udtryk i valg af farver og former. Det er noget andet end minimalismen.

I havens bede skal en brusende lethed skabes med enkelte sorter af græsser og blomster i dæmpede farver. Hvidt i hvidt, sart rosa og hvidt, sart gult og gråt, lyseblåt og grågrønt som luftige beplantninger. Det leder mine tanker tilbage til 80érne, hvor vi var svøbt i bløde, langhårede angorasweatre i lyse pasteller.

Nok bliver farver fremtrædende i 2023, men det modsatte er også tilfældet. I en urolig verden søger vi ro og orden omkring os. Pasteller og enkelte sarte farver samt planter, der giver lethed, skal fylde bedene ud. Det samme gælder for valget af planter til krukkearrangementer.

Nu skal der kun bruges samme sort af blomst i en buket. Der må dog gerne stå flere vaser sammen med samme blomst, for gentagelserne understreger ro og enkelthed. Der skal ikke mikses for meget sammen.

Det gælder også for krukkearrangementer, hvor der skal være enkelhed i såvel plantevalg som krukker. Man skal holde sig til samme dæmpede nuance i blomstrende planter – gerne blandet med masser af grønt. Krukkerne skal også matche hinanden og falde ind i det enkle udtryk. Ikke noget med at have en glaseret koboltblå krukke i et arrangement med lyse terrakottakrukker.

Jeg har gennem årene samlet på krukker, der ikke stikker for meget af i forhold til hinanden. Krukkearrangementer skal være rolige og afstemte, for at de kan danne et samlet hele. Så her har jeg måske været lidt forud for min tid.

Antiperfektionistisk

Der er en spirende tendens til, at vi vil væk fra det perfekte. Det gælder både i moden og i indretningen af vores hjem. Fremtidsforskerne ser det som en protest mod tidligere års stræben efter at være perfekt i udseende, stil, karriere, boligindretning, opdragelse og familieliv. Perfektionismen har for mange været midlet til at skille sig ud fra mængden som enestående. Men når alle søger det perfekte, så skiller ingen sig ud. Denne trend kaldes ”Antiperfektionisme”.

Det er måske en noget forenklet måde at beskrive denne tendens på, men jeg oplever den også, når jeg møder unge familier, som jeg tegner haver for. Nu er det ok at sige, at vi prioriterer at holde fri og være sammen.  De nære relationer i familien og i det sociale liv vægtes derfor højere end prestige og statussymboler, og hvor det materielle nedtones. Vi vil gerne skrive os selv ind i en fortælling om en ny tid, hvor vi tager stilling og træffer gode valg for os selv og kloden.

Nogle livsstilseksperter siger, at vi søger tilbage til urmennesket, og derfor ændres vores måde at forbruge og bruge livet på. Det drejer sig også om vores arbejdsliv. Vi vil væk fra hamsterhjulet og leve livet her og nu. Hjemmearbejdspladser og grønne kontormiljøer bliver vejen frem, hvis man vil tiltrække og fastholde den unge arbejdskraft.

I haven må vi gerne rode og være i proces

Vi må gerne rode i haven, for man skal kunne se at her leves, og at vi er i proces med noget meningsfyldt. Det opfattes som berigende, når vi kan se spor efter menneskers levede liv, og det gælder også når vi vælger gamle ting med patina i stedet for at købe nyt. Møbler, krukker og redskaber skal helst have brugsspor. Der må gerne være løse ender og fejl og ufærdige projekter hives bevidst frem som et symbol på en mere afslappet livsstil.

I moden kommer vi til at se tøj vendt på vrangen, uens længder på ærmer og for og bag, lapper og huller i tekstiler samt fejlsyninger, hvor det ser ud som om tøjet er kommet forkert gennem symaskinen.

I haven må et hegn gerne være skævt og sammensat af forskellige træsorter. Havemøblerne behøves ikke at være af samme mærke og årgang. Nyt og gammelt sættes sammen, for det vigtigste er, at man sætter sit personlige præg på tingene.

Vi kommer måske også til at se graffiti på mure og vægge i private hjem og haver, hvor vi skiller os ud, for det kan ingen gøre efter. Gisp siger jeg bare.  Godt vi har en bevarende lokalplan her i Troense.

Vi må gerne rode i haven, så man kan se, at man er i proces. Det viser det uperfekte frem til omverdenen som en stille protest mod den ufejlbarlige og strømlinede livsstil. 

Vi holder stadig fast i gamle trends

Det er ikke kun i Danmark, vi holder godt fast i trenden om at øge biodiversiteten i haverne og dyrke økologiske blomster og grønsager. Selvforsyningstrenden lever i bedste velgående i ind- og udland.  Stadig større arealer i de private haver inddrages til køkkenhaver og skærehaver. Frø høstes og giver de små viden om vækst fra frøformering til store planter, vi kan høste fra.

Det er en dagsorden, der stadig er yderst relevant, og som bare bliver mere og mere aktuel i takt med at klima- og biodiversitetskrisen ikke er løst, priserne stiger og verden bliver usikker. De gamle trends finder bare nye udtryk og udvikles i forskellige retninger som årene går.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.