Haven i februar

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Hver dag går jeg en runde i haven og leder efter forårstegn. Man kan mærke, at lyset er ved at vende tilbage, fuglene synger på en anden måde, og jeg har allerede hørt solsorten synge i toppen af kirsebærtræet. Sidst i februar er dagslængden på 10 timer, hvilket netop giver så meget dagslys at væksten for alvor går i gang hos havens planter. Det pibler op af jorden med blomster. Erantis blomstrer gult i hækken og mellem de visne stauder i bedene. De skal snart klippes ned, så jeg kan nyde alle de andre løgplanter, der stikker snuden frem fra jorden.

De irriterende fasaner

På min tur rundt i haven, har jeg også set mindre sjove ting ske. Fasankokken Henry og hans harem ”Henryetterne” spankulerer rundt derude og spotter tulipaner på vej op. De elsker tulipanløg, så de graver huller og hakker løs af de sprøde, velsmagende løg. Det er møgirriterende, for i år har deres hærgen været særlig slem. Tulipanløgene ligger ovenpå jorden hakket i stumper og stykker, og de lysegrønne spirer er spredt ud over det hele. Så trist et syn. Fasaner er hyggelige i haven, men det har sine omkostninger. Jeg er spændt på at se, om der er en tulipan tilbage til mig senere på foråret.

Det blomstrer i februar

Men så kan jeg se frem til en måned, hvor vintergækker og dorotealiljer blomstrer. Nogle tror at dorotealiljer og sommerhvidblomme er den samme plante. Det er det ikke, for dorotealiljen har enkeltblomster på en stilk, og sommerhvidblomme sætter flere sammenlignelige blomster på hver stilk. Sommerhvidblomme blomstrer senere på foråret.

Våriris er en fascinerende, tidligt blomstrende løgplante. Den er godt på vej og vil blomstre i løbet af februar. Våriris er plantet i kanten af bedene, hvor de får sol, og der er relativt tørt, for de rådner, hvis jorden er for våd. Især er jeg fascineret af den lyseblå ”Katharine hodgkin”, der har fine gule aftegninger, der klæder de tidlige lysegule primula veris så smukt. Jeg har luret, at de står med bristeklare knopper og der er endda en primula veris, som er sprunget ud i en potte.

Jeg ser frem til at starte på at lave forårssammenplantninger i flade krukker. Forårsblomsterne er allerede til salg i butikker, men de skal have lidt flere uger på bagen, før de begynder at springe ud uden at skulle en tur omkring den lune stue, eller være drevet frem af producenter under lune forhold. Man kan drive forårsblomstrende planter frem ved at stille dem i kolddrivhus, hvilket jeg gør her i starten af februar.

Påskeklokker saneres

De første påskeklokker blomstrer på livet løs. De sprang ud midt i januar, hvilket er noget tidligere end de plejer. Der er især en sort, som er ekstra tidligt på færde, det er en krydsning mellem julerosen (Helleborus niger) og påskeklokken (Helleborus orientalis). De indgår i en serie, der kaldes Helleborus ”Ice rose”, og findes i mørk bordeaux, rosa og hvid. Det er nok på grund af krydsningen med julerosen, at den har en ekstra tidlig blomstring.

Jeg holder øje med, om der er svampeangreb i bladene på både påskeklokker og juleroser. Det ses som mørke aftegninger. Disse blade klippes straks ned til basis og kasseres med dagrenovationen. De må endelig ikke komme på komposten, for så kan svampen smitte videre, når komposten spredes ud på havens bede.

Senere i februar klipper jeg alle blade af påskeklokkerne, for hurtigt vil de skyde med nye, friske blade, og blomsterne vil stå markant i bedene sammen med løgplanter og skud fra stauderne.

Visne staude klippes ned

 Sidst i februar begynder stauderne at røre på sig og skyde med friske skud. Inden de kommer for godt i gang, skal de visne stængler klippes ned. Der er plantet tæt i mine bede, så jeg kan nemt komme til at jokke hen over de nye skud. Derfor saneres bedene i februar. I marts brager det løs, og så kan man næsten ikke komme til.

Jeg lader det meste staudeafklip blive på jorden mellem stauder og løgplanter, og der spredes et lag kompost til sidst. Det dækker for spirende frøukrudt, giver planterne en god start på vækstsæsonen, og så øges humusindholdet i jorden til gavn for orme og mikrolivet dernede.

Nu skal der forspires

Endelig kan man for alvor begynde at så. Tidligere i januar lagde jeg en plan for køkken- og skærehaven, og frøposerne blev omhyggeligt sorteret i hvad der skal forspires tidligt i februar, senere i marts og april, og hvilke frø der lige så godt kan sås direkte på voksestedet.

Nu har jeg taget kassen frem med sommerblomster og grønsager, der skal i jorden her i februar.

Stauder og frost-tolerante grønsager sås i drivhuset. Hestebønner – også kaldet valsk bønne, salat og spinat kan godt tåle lidt kulde, så de sås i februar i kasser i drivhuset, så de kan prikles ud i haven til foråret.

Men der skal også forspires indenfor i vindueskarmen. Auberginer og artiskokker tåler ikke den mindste frost, og spirer kun ved stuetemperatur, så de sås indenfor sidst i februar.

Mange sommerblomster og to-årige har lang udviklingstid fra frø til blomst, og jeg vil gerne forlænge perioden, hvor jeg kan høste løs til buketter. I februar sår jeg derfor latyrus, solhat (rudbeckia hirta), fingerbøl, natviol, gyldenlak og kongelys.

Hestebønner

Hestebønner spirer og vokser ved 5 graders varme, og de kan endda klare helt ned til minus 8 grader. Derfor kan de sås i drivhuset i starten af februar. De vil så nå at spire frem til sidst i februar, hvor dagslyset er oppe på de magiske 10 timer, som er nok til, at plantevæksten går i gang. Så kan vi høste det første hold hestebønner i midten af juni.

For at strække sæsonen, sår jeg endnu et hold på friland i april. Det er nemlig sådan, at hestebønner ikke trives så godt ved for høje temperaturer. Derfor skal de sås, når vejret er køligt. Ved at starte tidligt, kan man således trække sæsonen længere.

Såning af klokkeranke

En af mine yndlingsplanter er klokkeranke. Det er en sommerblomstrende slyngplante, som jeg har i krukke med et stativ, den kan slynge sig op ad. Klokkeranke får de fineste store klokker med synlige, dekorative støvdragere. Det er mest den hvide variant med navnet ”Alba” som jeg dyrker, men i år har jeg købt frø af den lilla type. Den skal sås her i februar, for den skal have 8 – 10 uger fra såning til den er klar til udplantning, når der ikke længere er risiko for frost.

Det er ikke altid nemt at få klokkerankens frø til at spire. Jeg har oplevet, at de rådner nede i så-jorden. Måske fordi jeg ikke fik dem hurtigt nok i gang med at spire, så planten kan udnytte fugten i jorden.

Der er flere forhold, der skal være på plads, for at lykkes godt med forspiring af klokkeranke. Frøene skal være friske, dvs. at de ikke må være ældre end fra sidste års sæson. De mister nemlig hurtigt deres spireevne.

Frøene lægges i blød i lunkent vand i et par timer, før de kommer i jorden. De skal stå på højkant i jorden, hvilket mindsker risikoen for, at de rådner. De skal kun dækkes med et tyndt lag jord. Der skal være drænhuller i potten, som stilles på en vandtæt underskål eller bakke. Der hældes vand i underskålen/bakken og jorden suger væde til sig i ca. ½ time. Resten hældes fra. Potten placeres et lunt sted med temperatur gerne over 20 grader, og der lægges klar plast hen over for at holde på fugten. Efter 2 – 4 uger skulle frøene gerne spire frem. Når skuddene er omkring 10 cm højde, skal man knibe topskuddene af over et bladpar. Så får man en mere forgrenet plante.

I maj plantes de ud i en krukke med et robust plantestativ. Jeg plejer at have 3 planter i en krukke på 40 cm i diameter. Den placeres i sol og læ, for det er en tropisk og varmekrævende plante.

Undgå tørkeskader på grund af barfrost

Vi har haft en meget lun og våd januar, og fortsætter denne vejrtype, så er der ingen fare for at planterne i haven tørrer ud på grund af barfrost. Barfrost opstår, når solen skinner og det er frostvejr. Når jorden er frossen, kan de stedsegrønne buske ikke opsuge vand. Der fordamper stadig vand fra bladene, og så opstår der tørkeskader. De kan ikke umiddelbart ses, for de viser sig først til foråret, hvor bladkanterne bliver brune. Jeg har oplevet frostskader på rhododendron, laurbær-kirsebær, ægte laurbær og skimmia. Ved udsigt til vedvarende hård frost og solskin, har jeg dækket især skimmia og ægte laurbær til med fiberdug. Laurbær-kirsebær beskærer jeg kraftigt i marts måned for at holde en stram form på de opstammede buske, så her dækker jeg ikke til.  

Der produceres birkekranse og reder

Vi ejer ikke selv et birketræ, men i Troense er der mange høje birketræer i forhaverne ved husene, og de smider kviste, når det blæser. De ligger der på vejen for næsen af mig, når jeg går tur. Jeg har gjort det til en vane at samle de længste birkekviste op og bruger min gåtur på at vride dem til små kranse med en diameter på ca. 12 cm og 18 cm. Det svarer til omkredsen på toppen af de lerpotter som jeg tilplanter med forårsblomstrende løgplanter. Kransene tilfører potterne lidt ekstra forårsudtryk henad dekorative fuglereder.

Ligger der ekstra mange birkekviste, tager jeg dem med hjem og vrider dem til store kranse som jeg pynter op i foråret med blomsterløg. Nogle birkekviste vrides til små rummelige reder som erstatter potterne. De plantes til med vintergækker, vibeæg eller små narcisser.

Kartofler forspires

Vi skulle gerne have nye kartofler på grundlovsdag. Derfor sættes kartoflerne til forspiring i februar. Fra kartoflen lægges, og til vi kan høste, går der nemlig ca. 100 dage. Jeg dyrker gerne flere sorter, så der både er tidlige, middeltidlige og sene kartofler. Gennem flere år har jeg dyrket Solist, som er en dejlig fast meget tidlig kartoffel. De tidlige sorter har den fordel, at de sjældent angribes af kartoffelskimmel, da denne svampesygdom først er fremtrædende sidst i juni, efter de tidlige sorter er spist. Linzer er middeltidlig, og den holder længe fastheden. Det er min absolutte favorit i både smag, holdbarhed og sundhed.

Af de senere kartofler dyrker jeg den gode gamle Sava, der er en rigtig god gemmekartoffel. For sjov dyrker jeg Blå Congo og den rosa Violetta, der er sjove til kartoffelsalater og kartoffelpizzaer, for de er gennemfarvede. Det er også festligt at skære dem tyndt ud og koge dem til kartoffelchips i smagsneutral olie.

Kartoflerne lægges til forspiring i et lyst og køligt rum. Vores gamle forgang er velegnet, for her er der passende med lys og temperaturen holder sig under 20 grader. 15 grader vil være ideelt. Kartoflerne ligger i et lag i trækasser eller i æggebakker, så spirerne på alle kartoflerne kan få lys og plads til at udvikle sig.

Jordskokker lægges i jorden

Hvis der ikke er frost jorden, kan man godt lægge jordskokker fra midt februar til slut marts. Jeg har de sidste år ikke dyrket jordskokker. Da vi lagde køkkenhaven om fra bede til højbede, spredte jordskokkerne sig til hele køkkenhaven, da jorden blev fordelt i højbedene. Og det var først sidste år, at de ikke dukkede op hist og her. Nu starter jeg forfra, men kontrolleret. For jeg vil kun dyrke jordskokker et sted. Jeg har købt økologiske, faste knolde i supermarkedet og lægger 5 stk. pr kvm. Jordskokker kræver sol for at trives.

Beskær blåregnen

Blåregn beskæres to gange om året. Den første beskæring blev foretaget i juni måned, lige efter blomstringen. Blåregnen beskæres for at styre dens uregerlige voksetrang, men også for at fremme blomstringen i stedet for at bruge sin energi på skuddene. I juni klippes de lange sommerskud tilbage til ca. 6 blade. Her i februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre til fire knopper tilbage. De vil så blomstre til maj med de skønneste lilla blomsterranker.

Jeg har snydt lidt og beskar blåregnen i september måned, hvor jeg fik sat den nye brændevæg op. Blåregnen blev skåret kraftigt tilbage, så den kun står med få, kraftige stammer og enkelte lange skud, der fastgøres til toppen af brændestakken. Jeg er spændt på at se, om denne hårdhændede beskæring går ud over blomstringen.

Der plantes barrodsroser

Flere planteskoler sælger barrodsroser. De er noget billigere end de pottede roser, og så kan man købe mange til at danne en hæk. Jeg har længe drømt om at plante en hæk af rosen ”Ghislaine de Feligonde”, og der skal en del til, hvis jeg vil have en lang hæk. Det bliver ikke i år, for jeg mangler som sædvanlig plads. Men jeg skal plante en klatrerose op ad brændevæggen. Før voksede her Rosa Multiflora – også kaldet ”Mariebær”. Men den blev alt for bred og busket, så nu er jeg på udkig efter en, der er nemmere at styre. Lige nu står valget mellem ”Ilse Krohn Superior” og ”Snow Goose”.

I køkkenhaven har jeg slået 2 sorter af barrodsroser i jorden, for jeg fik dem foræret i løbet af vinteren. Det er sorterne ”Jim the Viking” og ”Royal Estell” som begge er forædlet af den prisbelønnede Rosa Eskelund. Nu skal de plantes på deres blivende sted, og jeg glæder mig til at se dem stå i fuldt flor til sommer.

Øvrige gøremål i februar

• Jeg sår næste hold stauder, der kræver kulde for at spire. I år sår jeg flere sorter af ridderspore, purpursolhat, rasleblomst, stor brudeslør og farvebælg. De stilles i drivhuset, hvor de får kulde i den første tid, og derefter varme, når lyset og solen bryder frem. De fleste staudefrø har jeg selv høstet i egen have, eller hos andre haveejere, der har været så søde at give mig lov til at tage frø af deres stauder.
• Der kigges til georgineknolde og de rådne sorteres fra. I år skal jeg være særlig omhyggelig, for jeg har allerede fundet flere rådne knolde, som er kasseret. Men de kan nemt have smittet andre.
• Køkkenhaven gøres forårsklar. Det grove vinterdække, der er tilbage på jorden, fjernes og lægges på komposten. Kompostbunken stikkes om, og omsat eller halvomsat kompost fordeles ud på bedene i køkkenhaven i et pænt tykt lag. Det når at blive omsat af orme og mikroliv inden april, hvor de fleste grønsager og blomster sås på friland.  
• Klematis, der tilhører beskæringsgruppe 3, klippes ned i februar til 30 cm over jorden. Det er de sent blomstrende sorter, der blomstrer fra juni til september, og som danner lange skud i løbet af foråret. De skal beskæres, inden de for alvor begynder at vokse i løbet af marts måned. Det er sorter såsom ”Rouge Cardinal”, ”Jackmanii” og ”Ville de Lyon”.
• Rabarberne er tidligt fremme i år. De står allerede med lysegrønne skud. Kommer frosten, så går de i stå. Jeg har fine rabarberkrukker med låg, som jeg stiller over rabarberplanterne nu. Så skyder de med så stor fart, at vi kan høste tidligere.
• Snart er det tiden at potte duftgeranier og pelargonier om i ny jord. Så tages der stiklinger, som stikkes i pottemuld og stilles lyst i husets køligste rum.
• I februar kigger jeg jævnligt til krukkerne, som jeg i efteråret fyldte med forskellige blomsterløg og som nu står i ly for regn under stråtagets udhæng. De får en sjat vand, hvis jorden er for tør og det ikke er frostvejr. Her står også mexikansk bakkestjerne, som snildt klarer vinteren, blot den ikke får for meget væde.