Champost laver kompost i raketfart

(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Livsstil)

Det tager ca. et år fra jeg starter en kompostbunke op, til den er omsat. Hvad der før fyldte 1,5 x 4 meter, fylder nu under det halve. Så der skal meget råmateriale til, før jeg er dækket ind med kompost i hele haven. Mængden rækker til min køkkenhave og drivhus, men så mangler jeg kompost til resten af haven.

Derfor må jeg supplere med kompost fra en leverandør, hvor jeg får leveret bigbags med 3000 liter såkaldt jordforbedring. Det bruger jeg i rå mængder, når jeg anlægger nye bede i min have, hvor der er stiv lerjord. Derudover lægger jeg hvert forår et lag ud på bedene for at holde humusindholdet oppe og for at tilføre jorden kvælstof og derved give planterne en god start på vækstsæsonen. Selvom jeg har fodret bedene med et tykt lag blade og andet vissent plantemateriale gennem vinteren, bliver jorden hurtigt stiv og hård uden ekstra tilskud af jordforbedring.

Produktion af champignonkompost

Længe har jeg tænkt, at det vil være interessant at besøge en fabrikant, som producerer kompost, der ikke skal ligge et helt år, før den er omsat. Hvordan bærer de sig ad, og hvor meget plads er der brug for, for at producere kompost i større mængder?

Jeg besøgte Champost, der holder til i Thy. Her blæste en pelikan og duftede alligevel godt af vitaminer. For i store bunker på gårdspladsen lå frisk hestemøg leveret fra rideskoler i nærområdet. I en tilstødende stor hal stod porten helt åben. Herfra lød maskinstøj, og det dampede og lugtede stærkt af ammoniak. Det var tydeligt, at der var godt gang i omsætningen af hestemøg.

Man kan datere stedet tilbage til 1962, hvor man havde champignonproduktion. Dengang komposterede man også hestemøg, men på en lidt anden måde. Champignonerne voksede i kompost, der var helt fri for mineralsk kvælstof (ammonium og nitrat), som champignon ikke tåler at vokse i. Når dyremøg omsættes, frigives mineralsk kvælstof, der omdannes til ammoniak dampe. Det lugter ikke godt.

Der gik meget kompost til at dyrke champignon, for den skulle skiftes ud jævnligt mellem hver produktion. Før i tiden satte man ekstra gang i omsætningen af hestemøget, og derved øge produktionen af kompost, ved at tilsætte svovlsur ammoniak, der er et kemisk produkt. I dag har man forfinet både processerne i hallerne og man tilsætter udelukkende naturlige produkter, for at sætte gang i omsætningen.

Hestemøg komposterer langsomt fordi det ikke naturligt indeholder ret meget kvælstof. Der er også meget halm i leveringerne fra rideskolerne og tilsvarende mindre møg. Rent komøg uden halm eller strøelse indeholder meget mere kvælstof. Derfor tilsætter man lidt komøg, der har samme effekt på omsætningen som svovlsur ammoniak. Komøg indeholder desuden meget mere kalium og fosfor, der gør, at gødningsværdien bliver mere balanceret til gavn for planternes vækst og sundhed.

Processen er effektiviseret

Den friske levering af hestemøg fra rideskolerne ligger på gårdspladsen i store bunker. De er gule i farven, så man kan tydeligt se, at det meste består af halm. Blev bunkerne liggende der, ville det tage mindst et år, før man kunne hente omsat kompost.

Den vigtigste bestanddel af processen fra frisk møg til omsat kompost er ilt og passende mængder vand og energitilførsel – her som kolort. Når jeg komposterer hjemme i haven bruger jeg brændenælder og lidt hønsemøg som energitilførsel til at sætte fut i omsætningen. Man kan godt sammenligne processerne, men den er selvfølgelig mere intensiveret hos Champost.

I et andet område på gårdspladsen ligger en stor bunke brunt møg, som er tilsat lidt kolort. Den har ligget der i et par uger og er godt i gang med at blive omsat. Møget er blevet iltet ved at vende den ved hjælp af en gummiged hver anden dag i ca. 2 uger. Man kalder dette for stakkompostering. Hvis jeg gjorde det samme hjemme i haven, ville mine arme blive endnu længere, end de er i dag.

Den brune bunke møg ligger klar til at komme videre i processen under tag i hallen.   

Milekompostering

Man skal ikke opholde sig alt for længe inde i hallen, for ammoniak sætter sig i tøjet, håret og huden. Det er skrappe sager.

Det brune møg stakkes i to lange såkaldte miler på hver 180 x 180 cm høj og bred og så lange som øjet rækker. Man bruger en maskine med en tromle påført lange stænger, som griber fat i møgbunken og lufter den samtidig med at den stakkes. Milerne ligger i hallen i et par uger, hvor de vendes og derved iltes når maskinen med tromlen kører hen over dem. Det sker et par gange om ugen. Til at starte med drysses der lidt kalk på toppen af milerne. Det skal gøres med afmålt dosering, for kalk (Calcium) medfører en forhøjelse af pH-værdien. Når komposten er færdigomsat, er pH-værdien derfor lidt til den basiske side.  Det er ideelt, for når jordforbedringen blandes i havejord, som ofte er til den sure side, bliver jordens syre/base forhold balanceret til gavn for planternes trivsel.

Jeg plejer at stikke næsen i kompost for at vurdere om den dufter omsat, dvs. sødt, muldet og klar til planter. Her fik jeg næsten tårer i øjnene, for på dette omsætningsstadie lugtede materialet meget effektivt og hænderne duftede ikke af sæbe efter grundig håndvask.  En lugt af ammoniak forfulgte mig resten af dagen, også da jeg stod overfor mere end 100 tilhørere ved et foredrag, jeg holdt om aftenen. Det handlede bl.a. om planter, jord og kompost, så lugten gjorde foredraget meget autentisk. 

Pasteurisering

Efter ca.  2 uger i milekomposteringen er møgbunkerne forvandlet til kompost. For at den bliver 100 % fri for ukrudtsfrø, svampesygdomme, salmonella og skadedyr skal den gennem en pasteuriseringsproces. Det foregår i en anden hal, hvor der ikke lugter af møg. Stikker men næsen ned i en håndfuld kompost, så er ammoniaklugten næsten væk. Tilbage er den dejlige, søde duft af muld.

De alenlange miler fylder meget, og skal der flow i produktionen, er der gang i 8 store pasteuriseringstunneller, der godt kan sammenlignes med en vaskehal med porte i begge ender. Dog sidder der et kraftigt udluftningsanlæg i loftet af tunnellerne i stedet. Det er ikke fordi der skal luftes ud, men fordi komposten skal have ilt. Hvis ikke der er ilt under pasteuriseringen, dør mikrolivet inde i komposten. De bliver simpelthen kvalt. Mikrolivet består af nyttige svampe og bakterier, der skal være i live for at komposten kan gå i symbiose med planternes rødder, så de kan optage næring fra den.

Mange forbrugere af jordforbedringen undrer sig over, at der ofte ligger et synligt hvidt lag af skimmel i komposten. De er bange for, at det kan være skadeligt for planterne. Det er svampesporer som helt naturligt udvikler sig, fordi komposten er spillevende. Det er nyttige svampe, som er gode for jordens mikroliv og planternes vækst.

I 10 timer ligger komposten i tunnellerne i en temperatur på 60 grader, hverken mere eller mindre. Det er en meget kontrolleret computerstyret proces, som sikrer regulering af frisklufttilgang og temperatur.

Efter 10 timer åbnes portene og nedkølingsprocessen sættes i gang.

Nu er der gået 4 uger fra brun møgbunke til færdigomsat kompost klar til at blive pakket som jordforbedring, eller til at blive blandet i forskellige jordtyper, der består af forskellige variationer af sand, muldjord,  lergranulat, spagnum, pilekompost og plantematerialer fra skov. 

Spagnum som grundmateriale

Der skal noget igennem systemet for at forsyne danske haveejere med tusindvis af poser med pottemuld, såjord, jordforbedring, planteskolejord og hvad de ellers hedder. I alle disse jordtyper er kvælstofindholdet primært baseret på omsat kompost bestående af hestemøg og halm.  De fleste jordproducenter i Danmark arbejder målrettet på at undlade at bruge spagnum som grundmateriale. Det er blevet forbudt at udvinde spagnum fra højmoserne i Danmark, så den importeres fra Letland. Det er ikke ret bæredygtigt. Dels er der transporten den lange vej fra Letland til Danmark, dels frigives der CO2, når højmoserne åbnes op. Spagnumproduktionen er en ret stor synder i CO2 regnskabet set i lyset af forbruget af jordprodukter til havebrug.

De fleste jordproducenter i Danmark er derfor optaget af at finde alternative og hjemmehørende grundmateriale som erstatning for spagnum.

Champost har gennemført flere forsøg med forskellige råmaterialer. Der skal være to komponenter til stede for at råmaterialet er velegnet som grundmateriale i jordprodukter. Det skal have gode fysiske egenskaber som god luftig struktur og dræning. Og så skal råmaterialerne have de rette kemiske egenskaber som pH værdi og næringsstof niveau.

Det første råmateriale, som Champost prøvede af, var elefantgræsser, som blev skåret i småstykker. Den strukturelle egenskab var for dårlig, for det var for hårdt og groft et materiale. Så prøvede de forskellige halmtyper kombineret med friske græsarter. Strukturen var fin, men kemien duede ikke. Komposten blev for basisk.

Nu har man fundet et godt alternativ i pil, hvor både struktur og kemi fungerer. Man skal høste pilekvistene rettidigt. Er de for gamle bliver strukturen for træet, derfor høstes de i deres anden vækstsæson. Her indeholder de saftigt grønt plantemateriale i såvel bark som kviste. Når de flises, får det en blød og let struktur.

Komposten bruges i forskellige jordtyper, hvori der også er tilsat et grundmateriale såsom spagnum. Det er et næringsneutralt produkt, som er ved at blive udfaset. Det er et ikke bæredygtigt materiale, fordi det både importeres fra Letland, og når spagnum udvindes fra højmoserne, frigives der store mængder af CO2 til atmosfæren. Et bæredygtigt og lokalt alternativ til spagnum er pil. Det kværnes i småstykker og tilsættes komposten som et næringsneutralt grundmateriale. Det bruges bl.a. i såjord, der er en blanding af pil, plantematerialer fra skovbunden, sand, lergranulat og lidt kompost.

Såjord har drillet

Champost blander f.eks. pil i deres såjord, der giver den lethed. De har tidligere haft problemer med produktionen af såjord, der først blev for tung på grund af for meget sand, dernæst for basisk fordi man manglede de sure egenskaber fra spagnum. Uheldigvis nåede den at komme på markedet til stor frustration for såvel brugere som Champost selv.

Den 3. generation af såjord er lykkens gang. Nu består råmaterialet af pil, der er et gennemtestet materiale, som fungerer. Skovbund, som er en ny komponent, er gennem et år blevet testet af. Der er opsat et væksthus med vækstlys og passende temperaturer. Her forspires en bred palet af grønsager og urter. I nogle af såbakkerne anvendes spagnumbaserede kontrolblandinger. Der tilsættes skovbund for at se, hvordan den opfører sig i forskellige koncentrationer og i forhold til forskellige arter af grøntsager. Nu har man fundet en kombination af pil, komposteret hestemøg, skovbund, sand og lidt ler. Leret binder fugt og næringsstoffer, der frigives langsomt. Sand tilsættes i små mængder som gør såjorden let og drænende. Komposteret hestemøg i den rette mængde tilfører kvælstof, og pil og skovbund er neutrale materialer. Nu mener Champost, at kabalen er gået op.