Haven er så tør så tør

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det har ikke regnet i ugevis her på Tåsinge. Sidste gang vi fik vand fra oven var i bededagsferien, og det var kun sølle 2 mm. Lige nu ligger tørkeindekset på 10, hvilket er et udtryk for, hvor meget vand der mangler i jorden, for at planterne får dækket deres behov. 10 er det højeste, og så der er ikke noget at sige til, at planterne tørster, og græsplænen er blevet gul og vissen.

Maj måned var en af de tørreste nogensinde målt i Danmark. Langtidsprognoserne ser ud til at byde på mere solrige somre med mindre nedbør, end man har anset som normalen. Der er noget, der tyder på, at de tørre somre er ved at blive fremtidens normale vejrlig i Danmark, og så skal vi blive dygtigere til at anlægge tørketålende haver, og vi skal ændre måden vi passer og plejer havens vækster på.

Skab mere skygge i haven

Når jeg kigger ned over haven, er der de frodige områder, hvor planter trives. Så er der de mere udfordrende hjørner, hvor jeg skal holde et særligt øje med planter, som skal dø på grund af vandmangel. De står i direkte sol det meste af dagen. Nogle tåler ikke at tørre ud, og jeg burde overveje, om jeg skal grave dem op og flytte dem. De blev plantet for flere år siden, hvor det var almindeligt, at vi fik nogle ordentlige regnskyl eller silende sommerregn i dagevis.

En af de udfordrede planter, der ikke sådan er til at flytte på, er hjertetræet som står stik syd op ad det sorte træhus. Her danner det skygge over et bed med hvide blomster. Halvvisne hvide blomster er ikke så kønne, så de skal helst have skygge over sig midt på dagen, hvor solen står højest. Hjertetræet skal have gode mængder af vand. De seneste år har det fået gulnede blade med visne bladkanter midt på sommeren, hvilket er et synligt tegn på vandmangel. Jeg vil holde liv i det smukke træ, for det danner, sammen med mange andre træer i haven, skygge over bedene og hjælper stauder og lavere buske med at overleve tørre somre.

Det lyder måske paradoksalt, for træerne drikker også meget vand, og gør det ikke jorden ekstra tør? Træernes rødder stikker dybt ned i jorden, hvor den er fugtig. I 2018 var der så massiv tørke, at man skulle min 1,5 meter ned i jorden for at finde vand. Mange træer har så dybe rødder, at det ikke er et problem, mens andre træer f.eks. japansk løn eller små træer har overliggende rødder. De trives ikke i tørke.

Mit hjertetræ er nødlidende fordi det er plantet på en lettere skrånende del af grunden stik syd, hvor vandet løber fra. Det får førstehjælp ved at jeg tømmer flexslangen ved hjertetræets fod, hver gang jeg har haft gang i vandslangen.

Jeg har plantet flere løvfældende træer i haven siden tørkeåret 2018. De er plantet midt i bedene, og omkring stammerne har jeg dækket jorden med tørketålende bunddækkende planter. Under hjertetræet vokser løvehale. Under syrener har jeg plantet japansk star ”Ice Dance”. Trompetkronen har fået en krans af kæmpe døvnælde omkring stammen. Under den udfordrede, rødbladede japansk løn vokser hosta sieboldiana, som tåler tør jord. Under den opstammede thuja vokser plettet tvetand, der ikke viser det mindste tegn på vandmangel selv i en tørke som i 2018.

Paradisæbletræerne som vokser i den mest solbeskinnede del af haven, har fået sibirisk iris ved sin fod. Under rønnebærtræet vokser hjertegræs, og under den store, røde spidsløn, hvor intet lys eller vand trænger igennem, vokser en vild violfrøstjerne (Liden frøstjerne) med det fineste grønne og frodige løv og bittesmå undseelige gule blomster.

Træerne er fordelt i bedene, så der kommer vandrende skygge i løbet af dagen, hvilket giver planterne en pause fra den brændende sol, og skyggen holder bedre på fugten i jorden.

Der er endnu et par steder i haven, hvortil jeg skal finde skyggedannende træer. Jeg vil også gå efter dem der er tørketålende. Det kunne f.eks. være en ildløn, tjørn, tretorn, ambratræ eller lidt flere røn og bærmispel.   

Plant tørketålende planter

Ikke alle steder i haven er det muligt at skabe skygge. Det er tydeligt at se, hvilke planter der absolut ikke trives i bagende sol, og hvilke der klarer sig bedre. I 2018 noterede jeg, hvilke planter der var smukkest, og som ikke fik brune bladkanter eller gik ud på grund af mangel på vand. De stoppede dog med at vokse, men de klarede alligevel flere måneder uden vand. Jeg noterede mig lammeører, hedebjergmynte, pragtkærte, sibirisk iris, blåkant, bynke, sporebaldrian, prydoregano, lyngfloks, rosenskovmærke og staudesalvie – for blot at nævne nogle.

Der findes mange planter til tør jord. Landskabsarkitekt Jane Schul har skrevet en fremragende bog; ”Hvilken plante hvor” som er et opslagsværk med lange lister af planter til forskellige voksesteder og jordbundsforhold. Her er også en omfattende liste med planter, der tåler tørke. 

Undgå bar jord

Før i tiden var det en velholdt have, hvis man havde bar jord mellem planterne. Man ser det stadig i rosenhaver, hvor buskene helst skal stå med en vis afstand, mener flere rosenforædlere, for så kan man bedre beskue hver enkelt sort. Det er noget pjat, synes jeg. Roser kan sagtens klare at vokse med en tæt beplantning nedenunder, uden at det går ud over rosens trivsel eller præsentation.  Jeg planter ofte storkenæb, rosenskovmærke og lave salvier under roser. De er gode, dækkende og tørketålende stauder.

Jeg planter træer, roser, klatreplanter, buske, stauder, urter, græsser og hvad ved jeg i et miks i havens bede. De planter, der gerne vil vokse op i himlen efter lyset, får et stativ. De planter, der helst vil krybe langs med jorden, får plads til det. De, der elsker sol, står i kanten af bedet, og dem der helst vil have skygge eller halvskygge, får en plads i ly af en anden plante. Har man planter i alle højder, størrelser og vækstkrav, kan man mikse dem sammen i en mosaik, som giver et fint og frodigt bed. Det vigtigste er, at jorden dækkes helt med planter, for så kan de holde på fugten og hjælpe hinanden gennem den tørre sommer.

Hvis man i det tidlige forår lægger et tykt lag kompost ovenpå jorden, holder den på fugten og giver planterne en kickstart, så jorden hurtigere dækkes til med frodige grønne planter.

Anlæg en grushave

Bor man et vindomsust sted med sandet jord, er det svært at holde liv i et frodigt staudebed i en sommer som i 2018.  Sandjord dræner vand væk, og vinden tørrer samtidig al fugt væk fra jordens overflade. Boede jeg sådan et sted, ville jeg anlægge en grushave. Men det kan man også vælge at gøre, selvom man ikke bor et sted med vind og sandet jord. Det lyder måske goldt og kedeligt med en grushave, men det behøves det bestemt ikke at være.

Det, der adskiller en grushave fra en almindelig have som min er, at man lægger et tykt lag vasket grus ovenpå muldjorden inden der plantes. Jeg har designet flere grushaver i områder med leret jord, fordi man ønskede minimum vedligehold.

For at en grushave bliver frodig og fin skal der plantes efter forholdende, dvs. at man skal bruge planter, der ynder at vokse i en næringsfattig jord med et godt dræn. Det vaskede grus dræner overskydende vand væk, når det regner meget. De vil gå til, hvis de står i vand omkring rødderne i længere perioder. Og de kan slet ikke tåle for meget vintervæde, når det ikke er vækstsæson. Gruset er med til at dræne overskydende vand væk i regnfulde perioder. I tørre somre beskytter gruset muldlaget nedenunder mod udtørring, og så er det ikke nødvendigt at vande.

Nogle bryder sig måske ikke om, at man kan se gruset mellem planterne eller i kanten af grusbede. På Chelsea Flower Show viste man pragtfulde eksempler på de smukkeste grushaver, hvor tørketålende planter virkelig kom til deres ret. Her var der også placeret mindre og større sten som gav en smuk effekt. Det tykke lag vasket grus har også den fordel, at ukrudt ikke etablerer sig så nemt. Dukker det alligevel op, så er det meget nemt at fjerne med rod.

Jeg har i flere år haft en plan om at skabe en grushave på gårdspladsen, hvor der i dag er større krukkearrangementer. Grushaven skal etableres det mest solfyldte sted. Der vælges planter, som klarer at vokse under de mest kummerlige betingelser, ja det vil de faktisk foretrække. Mit forbillede på en lignende grushave finder man hos Hannu Sarenstrøm på Langeland, der har ladet lavendler, timian, kæmpejernurt, blåskæg og enkelte sommerfuglebuske så sig selv og brede sig ud over den mest solbeskinnede del af gårdspladsen. Hannu har ikke tilført kompost eller jord til underlaget, så planterne vokser i det gamle perlegrus, der har ligget her i mange år.

Jeg vil undlade sommerfuglebusken, men vil tilføre hedebjergmynte, engelsk græs, staudesalvie, kamille, blåaks, perlekurv og prydoregano som lavere planter, der skal skyde op mellem perlestenene på vores gårdsplads. Bliver det for voldsomt, tynder jeg ud i dem, så der stadig er afstand mellem planterne, hvilket jeg synes vil være finest.

Det vil også være flot at placere terrakottakrukker med gråløvede buske og græsser i grushaven, så det får et middelhavsagtigt præg. I dag har jeg bl.a. pilebladet pære, fyr, pil, havtorn, karryplanter og prydgræsser i forskellige sorter og højder i krukkearrangementer på gårdspladsen. De klarer alle at tørre lidt ud mellem vandinger.

Vandingsforbud

Et boligområde kan næsten tømme et vandværk for vand, hvis man skal mætte det samlede areal af haver med vand. Derfor kommer der sandsynligvis vandingsforbud i år, hvis vi ikke snart får regn. I 2018 blev der indført vandingsforbud, og trodsede man det, kunne kommunerne udstede bøder.

Når der udstedes vandingsforbud, er det for at sikre rent drikkevand, for vandværkerne kan ikke følge med, hvis vandet bliver brugt til at fylde badebassiner og vande haverne. Vandværkernes kapacitet er alene dimensioneret til almindelige husholdningsformål i et givet område. Det er derfor ikke fordi der er totalt lavvande i grundvandet dybt nede i jorden, at der udstedes vandingsforbud. Vanddepoterne nede i jorden er fyldt nogenlunde op gennem vinterperioden.

Derfor er det alligevel nødvendigt, at vi vander med omtanke.

Gode råd til vanding

Undlad at vande græsplænen. Den skal nok overleve, selvom den er gul og vissen.

De fleste større træer og buske skal også nok klare sig. Hold øje med de mindre træer og buske, om de begynder at visne eller at bladene hænger voldsomt. De kan få førstehjælp ved at man placerer en 12 liters spand med 2 huller i bunden ved foden af træet eller busken. Fyld spanden med vand og lad det sive langsomt så det når dybt ned til rødderne i jorden.  

Krukker tørrer hurtigt ud, især hvis det er krukker af ler. Man kan redde de mest tørstige krukkeplanter ved at plante dem over i store plasticpotter. De kan camoufleres ved at de stilles ned i en fin krukke af ler. Har man flere krukker, så stil dem tæt sammen, så de skygger for hinanden og der derved sker en mindre fordampning.

Det kan svare sig at placere flere mindre krukkeplanter sammen i vandtætte bakker eller baljer, så de får størst udbytte af vandingsvandet i stedet for at overskydende vand siver ud af bunden på krukkerne og væk til ingen verdens nytte.  

Vand morgen eller aften, hvor varmen og lyset ikke er så stærkt. Det gælder også vanding af højbede og køkkenhaven.

Hvis jorden er bar i staudebede eller mellem rækkerne af grønsager i køkkenhaven, så dæk jorden med græsafklip, halm, staudeafklip eller andet grønt planteaffald. Det kan holde på fugten i jorden og formindsker fordampningen.  

Tænk på at genbruge vand fra køkkenet. I stedet for at lade vandet løbe ud i vasken, når man skræller kartofler eller rengør grønsager, så kan man opsamle det i en balje og genbruges som vandingsvand.

I drivhuset kan man placere plasticpotter halvt nedgravet i jorden ved siden af planternerne. Heri kan man vande, så vandet ledes direkte ned til rødderne, og ikke breder sig i overfladen af jorden, hvor det fordamper. Har man ikke tid til at holde drivhuset med manuel vanding, så kan man etablere et drypvandingsanlæg, der udleder vandet meget langsomt og derfor bedre kommer planterne til gode.

Prioritér at vande nyplantede planter. De har endnu ikke udviklet et stort nok rodnet til at holde sig forsynet med vand.

Vand grundigt f.eks. et par gange om ugen, så der vandes godt igennem og i dybden. Det er langt bedre end at vande ofte og overfladisk, for så fordamper vandet fra jordoverfladen. Det er ikke nødvendigt at overbruse planternes blade med vandstrålen. Vand hellere nede ved jorden, hvor det gør nytte ved at sive ned til rødderne.