Jeg stødte på en nabo, da jeg gik en tur langs hulvejen i Troense. Jeg havde favnen fuld af forskellige græsser, vild gulerod, gul snerre (Jomfru Marias sengehalm) og hvid røllike. Hun sagde, at man skulle tro at jeg havde nok blomster i haven til buketter, men buketter fra naturen er nu det smukkeste. Og jeg giver hende helt ret.

Lige nu står græsserne med de smukkeste aks lige så mangfoldige og forskellige som de vilde blomster, der står i grøftekanterne langs landevejene. Der er de mørke, kompakte aks, de lyse og lette, de grålige og tætte og de flimrende høje, som nærmest ligner guld der glimter i solen. De giver et fantastisk fyld blandt de vilde blomster.

I haven vokser honningurt og okseøje, der også er vilde planter. I hækken og i den utæmmede afdeling af haven blomstrer skvalderkål smukt. Det er den fineste skærmplante, vi har i haven lige nu, så der er altid levnet plads til den.

Buketten er arrangeret i en gammel syltekrukke, der fuldender et uhøjtideligt og naturligt udtryk.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.