(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Sommeren er ovre, og vi tager nu hul på efteråret. En ny årstid er på vej, men det kan ikke sådan mærkes fra dag til dag. Vi har stadig dejlige, lune dage og aftener, hvor man kan gå rundt i shorts og t-shirt i haven og svede af alt det havearbejde, der kalder på en. Vi skal hurtigere finde sweateren frem, når vi sidder ude om aftenen på terrassen, for duggen falder, myggene stikker og solen forsvinder hurtigere i horisonten.

September er min yndlingsmåned. Det bløde lys, duftene af moden frugt, sommerfuglene der flakser mellem blomstrende buske og stauder, og bierne der kravler rundt i sprækker på blommerne, for at suge den søde saft i sig. Man skal holde godt øje med, at de ikke lander på tungen, når man får stillet sin sult på vejen rundt i haven, hvor det bugner af brombær, figner, blommer, æbler og pærer.

Snart får man nødder i hovedet, når man går rundt nede i hasselhegnet. Duggen falder tungt i græsset og tegner spindelvævene op, så man får øje på dem, når de er spændt ud mellem havens planter. Men man kan ikke undgå at få viklet lidt spind omkring næsen, når den lave sol blænder en i øjnene på vej ned i bunden af haven for at plukke en buket georginer. For blomster skal helst plukkes tidligt om morgenen, hvor de er mest saftspændte.

Havens begyndende forfald giver en mental ro, og man sættes automatisk i et lavere gear. Måske er det fordi vi er på vej i vinterhi. Selvom der er meget at gøre derude i haven i september, er det slut med at tage en tørn om aftenen, for det bliver snart tidligt mørkt.

Spindelvæv er spændt ud mellem havens planter, og de tegnes op, når duggen falder.

Vi forbereder os på næste år

Det ser ikke ud til, at havens vækster har opdaget, at vi er på vej ind i efteråret, og at de snart skal takke af for i år. De har fået vokseværk efter masser af regn og lune dage. Jeg har været flittig med at klippe stauder ned, så de giver en ekstra blomstring. Sommerblomster, roser og georginer har fået kappet visne hoveder af, og de kvitterer med et væld af blomster.

Selvom september varsler afslutningen på årets vækstsæson, kalder det også på, at vi skal begynde at forberede os på den næste. For nu er det tiden, at vi for alvor skal mærke forventningens glæde, når vi høster et frø, lægger et løg i jorden eller planter bedene til med nye planter. Vi forlænger altså sæsonen og samtidig forbereder vi os på en ny.

September er lun. Lyset bliver blødt og varmt, og man kan fornemme havens forfald.

Efteråret skal også fejres

September er også min yndlingsmåned fordi havens forfald er så smuk. Jeg stopper med at beskære stauder med visne blomster, og der fjernes ingen afblomstrede roser, for de skal danne hyben. Vissent løv får også lov at stå.  Nu skal stauderne danne en masse frøstande, så jeg kan høste frø til såning i efteråret. Men mange skal blive på planten, for de er dekorative, nogle næsten kønnere end blomsten, og så danner de bolig for tusindvis af insekter gennem vinteren. Når føden er knap, er frø fra haven en vigtig fødekilde for fuglene.

Stauderne smider kronbladene og står tilbage med de fineste frøstande.

Dog fortsætter jeg med at fjerne visne blomsterhoveder på georginer og sommerblomster. Hvis vi får et lunt efterår, kan vi være heldige, at de blomstrer til sidst på efteråret. Sidste år plukkede jeg georginer til langt hen i november.

Sidst i september begynder løvet at ændre farve. De gyldne nuancer passer så smukt sammen med frøstandende, og så vil det være ærgerligt, hvis jeg har været for flittig med beskærersaksen.

I foråret købte jeg en spændende staude, Kinesisk lakrids (Glycyrrhiza yunnanensis), der sætter de flotteste frøstande. Blomsten er ikke noget at skrive hjem om, men når vi kommer længere hen på sæsonen, ser frøstandene ud som om de er stjerner spundet af det pureste guld.

Frø modner og høstes

Stauder og sommerblomster har travlt med at sætte frø, så de kan sikre deres afkom. Snart lader jeg nogle sætte frø, og sidst i september samler jeg frø ind. Dog ikke på de dage, hvor det er vådt i vejret, for så er frøene fugtige, og da vil de tage længere tid om at tørre.

De små frø puttes i kaffefiltrene og tørrer fint her, men tykke frø fra f.eks. valsk bønne og ærter, lægger jeg til tørring indenfor ved stuetemperatur spredt ud på en tallerken. Frøene opbevarer jeg tørt, mørkt og køligt.

Frø modner i september, så jeg går jævnligt en runde med kurv, kaffefiltre og tusch og indsamler frø fra stauder, sommerblomster og grønsager.

Jeg har samlet lidt staudefrø, som jeg har fået foræret under besøg i haver. De er tørret, og dem vil jeg inden længe så i rækker i køkkenhaven. Stauder har godt af en kuldeperiode for at spire, så de vil forhåbentlig pible op på snorlige rækker i foråret. Tidligere såede jeg dem i potter, men det er langt nemmere og mere naturligt, at lade frøene spire i jorden i haven i stedet for i en potte med dyr pottejord. Jeg vil føre dobbelt administration af hvad der er sået hvor, for jeg er ikke sikker på, at fuglene ikke kratter op i rækkerne, og at skiltene forsvinder i løbet af vinteren. Derfor laver jeg et skema over, hvad der er sået hvor. 

Der høstes blomster til tørring inden de går i frø. Her er en kurvfuld af brudeslør og papirblomst.

Jorden er bekvem og klar til plantning

Jorden er lun, og den er mættet af vand efter mange ugers regn. Det er ideelle betingelser for, at planter kan nå at etablere sig og udvikle et godt rodnet, inden det bliver koldt og vinter. Det er især stauder, roser og buske samt stedsegrønne planter, der har godt af at blive plantet nu. Man skal dog vente med at plante løvfældende træer og hækplanter til slut oktober/start november, efter at de har tabt bladene. Det er store planter, der skal bruge energi på at udvikle et godt rodnet i stedet for at bruge energi på vækst over jorden. Et godt rodnet forsyner planten med vand fra begyndelsen af foråret, når knopper udvikles og springer ud.

Her i september gør jeg status på havens indretning og beplantning. Vi har haft en hel vækstsæson, og jeg har nogenlunde et billede af, om der er områder i haven, som trænger til fornyelse. Nogle steder har planterne vokset sig for store og presser naboplanterne, så der skal fældes og tyndes ud. Andre steder fungerer sammensætningen af planterne ikke, så der skal ommøbleres og tilføres nye sorter.  

Jorden er bekvem, så det er tiden at ommøblere i havens bede, og at dele og plante stauder.

Jeg har allerede tyvstartet, for august var så våd, at jeg ikke var bekymret for, om nyplantede buske ville bukke under på grund af tørke. Nogle roser så kummerlige ud, så de blev gravet op. Det gav plads til et par buske, som længe har stået på min ønskeliste. En knapbusk og et par kanelbuske fik plads imellem stauder i bedene i prydhaven. Nyindkøbte stauder har stået på depot og så noget skrantende ud. Med en august som den i år har det været plantevejr længe, og de har allerede taget fart i væksten, for der er flere vitaminer i jorden end i en lille potte.

Den fine knapbusk er plantet ud i det hvide bed. Den dufter skønt og tiltrækker masser af bier og sommerfugle.

Tidligt blomstrende stauder deles i september

Nu er det ideelle tidspunkt at dele de tidligt blomstrende stauder. Jeg venter med at dele sensommerens stauder til det bliver forår. Det er en hovedregel, som man bør følge, for at få succes med, at de etablerer sig godt efter delingen. Det gælder f.eks. for høstanemoner, kertepileurt, sankthansurt, tidselkugler, floks, virginsk ærenpris, daglilje, røllike og asters.

Nogle stauder blomstrer det meste af sommeren, f.eks. storkenæb og de remonterende stauder, såsom stjerneskærm og staudesalvie. De kan deles både forår og efterår.

Stauder deles med en staudespade. Her er det nelllikerod der bliver delt. Det er en tidligt blomstrende sort

Nogle af de sensommerblomstrende stauder har måske bredt sig lige lovligt meget, og de kan godt begrænses ved at korte deres udløbere af og grave dem op her i efteråret. Det giver måske mere plads til at plante noget nyt. Jeg holder altid et vågent øje med hvid fredløs, den rosa høstanemone, kæmpemarguerit, høstasters og havebetonia.

Indimellem er der selvsåede stauder, som har haft gode betingelser i år. De tidligt blomstrende bjergknopurt skyder op allevegne, det samme gør bølgekronet storkenæb. De graves op, så de ikke tager for meget plads op for naboplanterne.

Nogle stauder bliver bare i midten og trænger til fornyelse. Det er f.eks. sibirisk iris som jeg graver op og deler i flere stykker. Så planter jeg den igen samme sted. Døde partier smides på komposten.

Jeg er ikke så øm over at gå hårdt til værks, når stauderne deles. De fleste kan tåle at blive hakket i mindre dele, blot man sikrer sig, at der er top og rod på hvert stykke.

Der bliver et pænt overskud af planter, der ikke blev plads til. Dem forærer jeg væk eller bytter dem til planter, hestemøg, valnødder eller hvad der ellers er en mangelvare hos os.

Overskudsplanter deles og pottes

Småplanter, som har frøsået sig gennem sommeren, graves op.

I kanten af bedene og mellem trædestens-stierne pibler det op med småplanter. Jeg kan efterhånden kende forskel på dem og også se, om det er stauder eller ukrudt. Jeg laver mig derfor et lille lager af staudehør, makedonsk blåhat, rapunsel, stjerneskærm, purpurkongelys, mandstro, pragtkerte, skabioser, staudesalvie, torskemund, flere sorter af vortemælk og mange andre. De plantes ned i højbedene i køkkenhaven, hvor de kan stå og udvikle et robust rodnet gennem vinteren. Jeg skal altid huske mig selv på at sætte skilte ved. Der bliver trængsel i køkkenhaven med alle de stauder, der sås, prikles og plantes. Gad vide om der er plads til afgrøder, når såtiden kommer til foråret. Den tid den udfordring.

Her graves småplanter af euphorbia op. De har sået sig i kanten af bedet. De pottes og foræres væk.

Nu kan der lægges blomsterløg

Tulipaner, narcisser, krokus og andre forårsblomstrende løg ligger allerede i butikkerne og frister. De er endnu friske og fine. Jo længere tid de ligger i poserne i omgivelser, som måske ikke er helt velegnede til opbevaring af løg, jo større er sandsynligheden for, at de tørrer ud, smitter hinanden med råd og skimmel eller begynder at spire. Jeg køber derfor altid mine løg i september, og lægger dem i bedene, når jeg alligevel ommøblerer. Jeg tjekker dem godt efter, og køber kun dem der er fine, faste og uden tegn på sygdomme.

Jeg bestiller også en del fra Holland, og der kan man ikke kontrollere kvaliteten, og om der er sygdomme i løgene. I foråret kunne jeg konstatere, at mange af mine tulipaner var smittet med gråskimmel, som er flyttet ind i haven sammen med tulipaner fra Holland.

I år vil jeg derfor ikke supplere med tulipanløg i det kombinerede tulipan- og georginebed, men finde et alternativ, for tulipanløgene blev gravet op og kasseret i foråret. Nu står der kun prydløg tilbage i bedet.

Jeg vil også på udkig efter lidt flere honningløg, martagonliljer og hundeliljer, som jeg er så vild med.

Der lægges løg i krukkerne som stilles under udhæng, så løgene ikke får fugt gennem vinteren, for så rådner de.

Krukkeplanterne tages ind i god tid

Mange af de frostfølsomme planter, der har stået ude i haven i sommer, flytter jeg snart indenfor, inden det bliver for koldt. Pelargonier og duftgeranier er eksempler på sådanne planter, der ikke tåler for store kontraster i temperaturen fra livet udenfor og senere inde i stuerne.  Vi har en lang gang med mange vinduer, som jeg fylder op med pelargonier og enkelte af duftgeranierne. Det er fint med grønne og frodige planter, der kan forsøde den mørke tid, vi går i møde. 

Tomatplanterne beskæres

I drivhuset når tomatplanterne op til taget og er ved at vandre vandret ovenover vinrankerne. De bruger alt for meget energi på at danne nye skud, blade og tomater. Det kan ikke betale sig, for der er ikke lys eller varme nok til, at de kan modne. Derfor klipper jeg brutalt toppen af alle tomatplanterne, så de kun koncentrerer sig om at modne de tomater, der allerede er dannet.

Efterårets fugt sætter sig også i drivhuset og giver skimmelangreb på planterne. Det er måske en ulige kamp, men jeg fjerner de værst angrebne blade, så det hele ikke visner ned om ørerne på os før tid er.

Agurkeplanterne er hårdt ramt af spindemider. Rovmiderne fik ikke gjort has på dem, så nu lader jeg de få tilbageværende agurker vokse sig store, og så fjerner jeg planterne.

september 3, 2023

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.