(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)
Når det er påske, er der tid og anledning til at fylde havens krukker med sprøde forårsplanter, der både skaber påskestemning, og hilser det lune forår velkommen.
Traditionen tro holder vi påskefrokost for familien, og huset pyntes også op til påske. Jeg har altid forbundet påske med farven gul og lysegrøn. Det passer også godt til det gryende forår, hvor den gule forsytia blomstrer i hækken, sprøde spirer pibler op af jorden, og knopperne på træer og buske springer ud og farver haven lysegrøn.
Denne stemning skal slås an i valget af planter til påskens krukker. Måske tager jeg den kommende tid lidt på forskud, for jeg har købt primulaer, duftende liljekonvaller, hornvioler og blomstrende perlehyacinter. De kan alle plantes ud i haven efter afblomstringen og vokse videre der år efter år.
Genbrug af krukkeplanter
Gennem sæsonen planter jeg krukkerne til med sæsonbestemte planter. Når det er jul, er det nålebærende træer og buske og bladbærende, stedsegrønne planter, som giver farve til krukkearrangementerne. De er nu pottet om i ny jord og er sat på depot et sted i skygge. Jeg vil passe dem med vand og næring gennem sommeren, så de er fine igen til jul.
Nu er det en helt anden stil og stemning, der skal præge krukkearrangementerne. Nu higer vi efter det lysegrønne, saftige og spirende udtryk. Nu tager vi fat på sommersæsonen, og det markeres til påske.
Krukker og kurve
De krukker, der ikke er helt frostsikre tages frem og plantes til. De gamle rødlerspotter klarer ikke hård frost, for så springer de. Jeg passer godt på dem jeg har, der er gamle og godt patineret af års slid og algevækster. Mange af dem er brugte gartneripotter fra en tid, hvor man ikke dyrkede potteplanter i plasticpotter. Det er en skam hvis de revner, for jeg synes der er historie i potterne.
Derimod kan de gamle ostefade fra et nedlagt mejeri godt tåle frost, for træ kan udvide sig, når vand bliver til is og derved udvider sig. Ostefadene har stået under udhænget på stråtaget og været fyldt med løgplanter. De har spiret og flere står i knop. Det er endnu for tidligt til, at narcisser, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg, hyacinter og snepryd blomstrer naturligt i haven. Blomstring og farver vil jeg have, når det er påske, så jeg har plantet lidt hornvioler mellem de spirende løgplanter. De dækker delvis for jorden og tager forårets blomsterflor på forskud.
Kurve er også et materiale, der kan udvide sig, når der er frost. Men man skal indstille sig på, at kurvene ikke holder så længe. De bliver hurtigt sprøde, især hvis man vælger kurve lavet af tynde fibre. Nyindkøbte forårsblomstrende planter, især de gule og lyseblå passer så smukt til kurveflet.
Genbrug af krukkejorden
Nogle af vinterens krukkeplanter har ikke fyldt krukkerne ud med rødder, så der er jord tilbage som jeg genbruger. Jeg supplerer op med næringsrig krukkemuld, som forårsplanterne heller ikke når at bruge op. Når de hen på foråret udskiftes med sommerens krukkeplanter, genbruges denne jord også. Jeg synes det er spild af godt vækstmedie at udskifte al jorden med nyt. Gammel krukkejord kan sagtens bruges igen. Hvis den er godt brugt, kan man blot blande næringsrig kompost i den. Krukkejord er blot et vækstmedie, hvor rødderne skal have plads til at vokse indtil de fylder krukken helt ud. Det er sjældent, at forårsblomstrende løgplanter og småplanter når så langt, inden de ryger videre ud i haven.
I en bådformet krukke vokser nu udsprungne, duftende liljekonvaller og androsacea ’Stardust’, der er en staude med små fine blomster. Begge plantes ud i det hvide bed, når de er afblomstret. Der er stukket næsten udsprungne kirsebærgrene i krukken. Jorden er våd nok til, at grenene snart springer ud som et blomstrende tag over arrangementet.
At pynte til påske
Der skal ikke så meget til for at skabe påskestemning ude og inde. Butikker og havecentre er fyldt med tete a tete narcisser og gule primula. Man kan klippe grene af forsytia og kirsebærkornel og tage dem indenfor i en vase. Små potter med løgplanter kan komme i en fin potte, og hvis der er plads til det, kan man lægge et par små vagtelæg i bunden som dekoration.
Birketræernes lange grene kan vikles til reder blot ved at sno dem omkring sig selv. De kan fyldes med pustede æg eller sættes omkring kanten af potter.
Har man en troldhassel eller korkelm i haven, vil de dekorative grene kunne bruges til at hænge påskeæg på.
En troldhasselgren er pyntet med små filt-æg og vaser af gåseæg i ophæng købt på en planteskole. Heri er stukket minipåskeliljer og gule hornvioler.
Skal påskebordet pyntes, er karse en dekorativ og nyttigt grøn pynt, der kan fyldes i æggeskaller, små patinerede potter eller i reder bundet af birkegrene. På loppemarkeder og i butikker kan man finde bittesmå vaser, der kan bruges som hyacintglas til små blomsterløg. Klipper man de lange rødder af fx perlehyacinter, kan man lige netop presse dem ned i toppen af vasen og stille dem på påskebordet som en let pynt.
Perlehyacinter er placeret på toppen af små glasvaser, der fungerer som mini-hyacintglas. De er sat ned i reder bundet af birkekviste. Imellem er der lagt vagtelæg. Til påskefrokosten vil de stå midt på bordet som dekoration.
En simpelt og dekorativ påskepynt er minipotter med perlehyacinter, hvor man kan lægge vagtelæg, chokoladeæg eller andet påskerelateret mellem potterne.
Kranse af havens grene
Grene fra havens buske og træer kan bruges til at binde kranse af. De skal blot være bøjelige og kunne samles til en ring. Pil-, hassel- og birkegrene er gode til at danne bund i kransen. Ovenpå kan man binde små buketter af næsten hvad som helst. Selv små perlehyacinter kan bindes fast og holde sig i et par uger, for de har et depot af næring og væde med i løget.
Det er kun fantasien der sætter grænsen for pynt til påske.
I en stor glaskrukke er plantet tete a tete narcisser og gul-violette hornvioler, der dækker bunden. Det er fint at bruge glasbeholdere til planter, så de er en del af dekorationen, hvor man kan beskue planterne som fisk i et akvarium.