Læserne får svar for sidste gang

(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Boligen)

Havesæsonen er godt i gang, og der arbejdes på højtryk ude i haverne for at gøre haven klar til en ny forhåbentlig blomstrende sæson. Nogle standser op midt i arbejdet, og kommer i tvivl om man nu gør det hele rigtigt. Tvivlen kan opstå, når man spreder kompost ud over havens bede, og de små spirer dækkes til. Eller når klematissen ligner en tørret bunke blade, og man har lyst til at klippe dem alle af. Men går det ud over blomstringen?

I denne artikel svarer jeg på nogle af de spørgsmål, jeg har modtaget gennem de seneste uger.

Min sidste artikel i avisen

I dag er det sidste gang, jeg svarer på spørgsmål fra læserne her i avisen. For det er sidste gang, jeg skriver min ugentlige artikel for Jysk fynske medier. Det har været 5 spændende år med masser af havestof, som jeg har delt med jer. Jeg vil sige jer tusind tak for alle spørgsmål og venlige kommentarer til indholdet i mine artikler gennem årene. De har givet mig stor viden om, hvad der rører sig hos havefolk, og hvad der er svært at håndtere. Jeg er blevet inspireret til emner, der kræver uddybning i artikler. Jeg er blevet inddraget i jeres tvivl og udfordringer med at dyrke en have. Men jeg er også blevet inspireret, og er blevet klogere på mangt og meget. Jeg har set billeder af finurlige og flotte løsninger til haveanlæg, jeg har hørt om gode erfaringer med pleje af havens planter, modtaget fantastiske opskrifter og har set fotos af planter, som jeg ikke vidste fandtes. Al den viden fra jer vil jeg bringe med mig i det videre arbejde med at skrive artikler. Det har været 5 fantastiske år. Mange tak.

Ny haveapp – MinHave

Alting har en ende, men så opstår der som regel noget nyt. Jeg stopper ikke med at skrive artikler, men det bliver bare i et andet medie end en avis.

Spørgsmålene fra jer læsere og andre haveejere, jeg har mødt gennem årene, har givet inspiration til at gøre havestof mere tilgængeligt ved at samle rådgivning og inspiration i en app, som man kan bringe med sig ud i haven, på planteskolen og hvor som helst.  Det sidste halve år har jeg i samarbejde med en anden havearkitekt udviklet appen MinHave, der både er et opslagsværk med over 3000 planter med plejebeskrivelser, årshjul med personlige to–do lister til pleje af planter i ens egen have, uddybende planteportrætter og inspiration til havedesign og havearbejde. Vi arbejder på højtryk for at få den klar, og den er lige på trapperne.  Jeg melder ud på Instagram og Facebook samt på min hjemmeside Troensehaven.dk, når den er klar.

Kompost på bedene

Jeg har modtaget flere spørgsmål til spredning af kompost på havens bede. Et af dem er, om man ikke dækker for de spirende blomster, der har sået sig i bedene. Det er jo ærgerligt hvis ikke de smukke akelejer, kæmpeverbena eller valmuer får lov at spire og give et tilfældigt udtryk i haven.

Jo, det er ulempen ved at dække jorden til med et tykt lag kompost. Det lukker ikke kun for ønskede vækster, men også for frøspirende ukrudt. Nye kimplanter kræver lys for at kunne spire, hvorimod etablerede planter, der har udviklet et godt rodnet, sagtens kan finde vej op gennem det dækkende kompostlag.

I kanten af bedene og mellem sten på trædestierne finder jeg masser af kimplanter af selvsåede stauder. Man skal kunne kende dem fra hinanden og skelne dem fra ukrudt. Er jeg i tvivl, lader jeg dem vokse op, så jeg senere kan se, hvad det er. Så flyttes de ud i bedet, hvor de kan vokse videre.

Det bliver så ikke tilfældighedernes princip, hvor selvsåede planter ofte giver inspiration til nye, velfungerende sammensætninger.

Hvert 4. år springer jeg komposten over for at der ikke skal opstå kvælstofophobning i bedene. Her dukker der meget godt op. Jeg lader en del af planterne stå, og andre flyttes.

Beskæring af klematis

En af de dygtigste klematiseksperter i Danmark er Elmer Aagesen. Han mente, at jeg i artikel gav en for simpel beskrivelse af beskæring af storblomstrende klematis. Det giver jeg ham ret i og hermed rette op på.

Klematis inddeles i 3 beskæringsgrupper, der tager udgangspunkt i, hvornår de forskellige klematis blomstrer, og hvornår de danner blomsterknopper til næste års blomstring. Nogle klematis beskæres som udgangspunkt ikke, hvor andre beskæres for at fremme en mere kompakt vækst og en rigere blomstring.

Det vil være for omfattende i denne artikel at benævne alle de sorter, der tilhører de forskellige beskæringsgrupper, for der findes hundredvis. Når man køber en klematis på en planteskole, står der som regel på etiketten, hvilken beskæringsgruppe den tilhører.  

Beskæringsgruppe 1

Det er de tidligt blomstrende klematis, der blomstrer allerede i april/maj måned, som tilhører denne beskæringsgruppe. Nogle af de tidligt blomstrende klematis kan blive rigtig høje – helt op til 10 m. Man bruger denne type klematis til at dække bygninger og hegn eller andre store flader. De højeste klematis i beskæringsgruppe 1 skal ikke beskæres hvert år. Man kan sanere planten og fjerne uønsket vækst. Med års mellemrum kan den klippes ned til 1 – 2 meter, når den virkelig trænger til en foryngelseskur. Der beskæres efter blomstringen, så den kan nå at modne nye skud med knopper til efteråret, der vil blomstre det efterfølgende år. 

Til denne gruppe hører de småblomstrende klematis såsom alpe-skovranke, bjerg-skovranke og bare skovranke, der har de botaniske betegnelser; Clematis alpina, Clematis macropetala og  Clematis montana. Nogle af de småblomstrende klematisser fx italiensk skovranke – Clematis viticella, blomstrer sent i juli-oktober, og de tilhører derfor beskæringsgruppe 3.

Beskæringsgruppe 2

Nogle få storblomstrende klematis tilhører beskæringsgruppe 2. Det drejer sig kun om dem, der har en hovedblomstring i forsommeren maj – juni og en mindre blomstring igen i august-september. De bruger foråret på at sætte 30 – 50 cm lange skud ud fra sidste års grene. Det er disse skud, der danner blomster først på sommeren, og som remonterer og genblomstre igen senere. Denne gruppe klematis skal først beskæres efter hovedblomstringen i forsommeren. Det skal kun være en let beskæring, hvor man pudser den af og fjerner lidt uønskede skud.

Med nogle års mellemrum kan gruppe 2 klematis have godt af at blive klippet ned til ca. 1,5 meters højde. Så vil den begynde at skyde fra bunden igen.

Til denne gruppe hører nogle ret velkendte sorter såsom ’Nelly Moser’, ’Dr. Ruppel’, ’Multiblue’, ’The president’ og ’Mme le Coultre’.

Beskæringsgruppe 3

Andre af de storblomstrende klematis tilhører beskæringsgruppe 3. Det drejer sig om dem, der blomstrer i sensommeren fra juli til september. De bruger foråret og forsommeren på at sætte lange, nye skud, hvor dette års knopper og blomstring dannes.

Planten skæres hvert år ned til 15 – 20 cm over jorden i det tidlige forår. Den skal nok nå at danne rigeligt med vækst og blomstring. Hvis ikke den klippes ned, vil klematissen efterhånden blive høj og ranglet med kun sparsom blomstring i toppen af planten og bar forneden. Man skal jo have blomsterne i øjenhøjde, så det er en god idé at få den beskåret.

Til denne gruppe hører fx ’Jackmanii’ og ’Blue Angel’ samt typerne Clematis viticella og Clematis tangutica.

Anlæg af højbede

Der er mange spørgsmål til, hvordan jeg har anlagt min køkkenhave, der består af højbede og stier af stigrus. Et af de spørgsmål, jeg har fået er følgende: ’Kan man ikke bare stille højbedene ovenpå græsplænen og så fylde jord i? Og er det ikke nok at lægge en ukrudtsdug ovenpå græsset og fylde stigrus ovenpå?’ En anden spurgte om man kan lægge en kraftig ukrudtsdug i bunden af højbedene ovenpå græsset. Det vil være meget nemmere at tilgå opgaven, uden at skulle fjerne græstørv først.

Hvis man vælger at opbygge en køkkenhave med højbede og stier af stigrus, så er der ingen nem genvej til et godt resultat uden at fjerne alle græstørv fra området. Det er et knokkelarbejde, men man bliver tilfreds i det lange løb. Hellere et godt forarbejde end et vedvarende reparationsarbejde.

Hvis der lægges ukrudtsdug i bunden af et højbed, så er der ikke direkte jordkontakt til mikrolivet dybt nede i jorden. Hernede søger rødderne hen, får næring, vand og går i symbiose med de vigtige bakterier, svampe og smådyr i jorden. Så det bedste er at undlade ukrudtsdug i bunden af højbede. Det kan man til gengæld med stor fordel gøre på stierne mellem højbedene, og så lægge et 7 cm lag stigrus/slotsgrus/perlesten ovenpå, alt efter hvad man kan lide. Ukrudtsdugen skal stikke 3-5 cm ind under højbedene, så den holdes fast. Den holder ukrudt nede, men med tiden vil der flyve frø fra omgivelserne ned på stierne og begynde at spire. Derfor skal man rive jævnligt og holde dem rene.

Hvis man vælger at have græs mellem højbedene, så kan man godt fylde højbedene op med jord ovenpå græsset. Jorden kvæler græsset, der omsættes til muld.

Jeg vil hermed ønske jer læsere rigtig god fornøjelse derude i haverne. Husk at jorden kommer før planterne. Pas godt på den og giv insekter, mikroliv, smådyr og fugle noget at leve af. Så skal planterne nok klare sig.