(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske medier magasin “Livsstil)

Siden jeg har bragt artiklen om sædskifte, har jeg fået rigtig mange spørgsmål til såning og udplantning i køkkenhavens bede. Jeg vil derfor i denne artikel give en guide til, hvordan man kan lykkes med at få væksterne i køkkenhaven til at vokse sig store og sunde, fordi de har fået den bedste start på livet.

Her er et link til artiklen om sædskifte: https://troensehaven.dk/2020/04/27/ny-kokkenhave-med-okologisk-dyrkning-i-saedskifte/

Placering af køkkenhaven

Køkkenhavens placering er ret afgørende for, om man lykkes med sine afgrøder. Det allerbedste er, at den er placeret i læ og at der er sol det meste af dagen. De køkkenhaver, jeg gennem tiden har haft, har jeg anlagt som et rum med hæk eller hegn som vægge til at skabe læ og en hyggelig rumfornemmelse. I min nuværende køkkenhave har jeg etableret et frugt- og bær espalier omkring, der både er dekorativt og giver en god nytteeffekt i form af spiselige bær og frugter. Her vokser bl.a. æbler og pærer, der er podet på svagtvoksende grundstammer, og som modner på forskellige tidspunkter, så sæsonen strækkes så langt som muligt.    

Frugt-espalieret er plantet med en god afstand på 1,2 meter til højbedene i køkkenhaven, så de ikke tager næring og kraft fra afgrøder og sommerblomster, og heller ikke giver for meget skygge.  Jeg holder højden på frugtespalieret på 1,80 meter, der er helt ideel til at få oplevelsen af, at man er i et afgrænset rum.

Køkkenhaven er omkranset af espalier med frugttræer. Det er med til at skabe læ og et godt klima at dyrke grøntsager og sommerblomster. Og så giver det en hyggelig rumfornemmelse.

Man kan også undlade at plante hæk eller sætte hegn og espalier op, men blot finde en plet på grunden, hvor der er læ og sol. Undgå at anlægge køkkenhaven for tæt på store træer og buske. De har det jo med at vokse og vil med tiden komme i vejen. En veletableret køkkenhave er ikke sådan at flytte med.

Æbler i espaliér – fra tidlige til de sene sorter:

Discovery

Rød ananas

Aroma

Ildrød Pigeon

Ingrid Marie

Pærer i espalier – fra tidlige til sene sorter:

Clara Frijs

Skånsk sukkerpære

Concorde

Conference

Køkkenhavens størrelse

Da vores børn var små og vi havde en stor familie, der ofte kom på besøg, anlagde vi en kæmpe køkkenhave – i vores målestok – på 600 kvm. Den var omkranset af en tæt bøgehæk med låge i, så rådyrene ikke kunne komme ind og æde løs. Vi var stort set selvforsynende, og det var ikke så sjældent, at familiemedlemmer og venner fik et par poser friske grøntsager eller bær med hjem. Jeg stod også dernede med rumpetten i vejret dag ud og dag ind i sæsonen, for det hele skulle strutte af sundhed, ukrudtet skulle holdes fra døren, jorden skulle være dækket af afgrøder hele sæsonen. Så der stod nye småplanter klar til udplantning, så snart andre var høstet, spist eller bearbejdet.  Ambitionerne var store om økologi, selvforsyning, gode råvarer til os og vores børn, men kræfterne og tiden slog ikke til i det lange løb. Godt nok var vi unge, men jeg lærte, at man ikke skal slå større brød op end man kan bage.

Så et godt råd er at være realistisk i forhold til tid, kræfter og maver der skal mættes, for der skulle nødig gå madspild i den.

Køkkenhavens indretning

Hvis man dyrker i bede eller i højbede, så kan man faktisk have plads til ret meget, for så tager stierne ikke så meget plads. Jeg har altid dyrket i faste bede på 1,2 meters bredde, så kan man nå ind til midten af bedet fra begge sider. Længden på bedene har passet til køkkenhavens proportioner, dog ikke længere end at man orker at gå rundt om dem. Det er svært – selv med lange bed som mine, at springe hen over et højbed, og nå sikkert på den anden side, uden at komme til skade eller lande oveni nogle planter.

Køkkenhavens højbede har en bredde på 1,2 meter, så man let kan nå ind til midten fra begge sider. De har 3 længder, der er tilpasset køkkenhavens proportioner. Forrest vokser artiskok, der overvintrer i køkkenhaven fra år til år.

Mellem bedene er der 60 cm, hvilket er bredt nok til, at man kan passere med en trillebør, og smalt nok til at man ikke spilder pladsen, og at køkkenhaven fremstår frodig og tæt. Sådan kan jeg bedst lide den. Jeg sørger også altid for, at der er små opholdsarealer, hvor man kan have en bænk eller et cafésæt stående, hvis man nu skulle have brug for en pause. Og så er det vigtig med en vendeplads og parkering til trillebøren.

I de høje stativer skal der vokse klatrebønner. Bønner kan først sås direkte i jorden, når den har en konstant temperatur på over 12 grader. Jeg har sået 3 slags bønner til forspiring i drivhuset, og vil plante dem ud i starten af juni.

Jorden er det vigtigste

De øverste tyve centimeter under jorden er afgørende for alt liv i en have. Vi er så styret af det vi kan se over jordens overflade. Vi drømmer om blomsterflor og struttende afgrøder, men det, det hele drejer sig om, er det, vi umiddelbart ikke kan se, og det er livet under jorden. Så det handler om at skabe de bedste betingelser for, at orme, bakterier, svampe og andet krible krable liv under jorden, trives. Det gør den hvis jorden kontinuerligt fodres med organisk materiale i form af kompost, græsafklip og andet planteaffald. Jorden skal helst være dækket hele tiden, men den må samtidig ikke være overgødet. For meget gødning kan være lige så slemt som for lidt gødning, for så ophobes næringsstofferne i jorden. Planterne trives optimalt, hvis jorden er i balance.

Jordstrukturen er også ret afgørende for, om jorden er god at dyrke i. Er den for kompakt og sammenpresset, så kan den være iltfattig og rødder, løg m.v. kan let rådne. Så mangler jorden humus (kompost) og vasket grus eller sand, der gør den porøs og let, så planternes rødder kan vokse frit.

Er jorden porøs og sandet, vil næringsstoffer hurtigt udvaskes og jorden vil tørre ud. Så skal den have ler og humus (kompost).  

Undersøg din jord

Prøv at undersøge din jord ved at grave en håndfuld jord op og tryk den sammen i håndfladen. Tryk let på den med tommelfingeren og mærk om den virker fed og smuldrer mellem fingrene som små krummer.  Så er den tilpas.

Er den sammenpresset som ler, så er den for kompakt og skal have tilført en masse humus (kompost) og vasket grus eller sand.

Er den let og sandet, så kan du ikke klemme sammen på den, og den smuldrer bare mellem fingrene. Så mangler jorden ler og en masse humus (kompost).

Jorden er klar til at så i, når den er bekvem

Når jeg skal til at så i køkkenhaven, så undersøger jeg om jorden er bekvem, og om den har den rette såtemperatur. Jordtemperaturen tjekkes med et jordtermometer, hvor jeg undersøger om jorden er varm nok til de første afgrøder og til læggekartofler. En tommelfingerregel er, at de tidlige afgrøder først skal sås, når jordtemperaturen er oppe på syv grader, gerne højere. Jo varmere jorden er, jo hurtigere spirer frøene. Det er ikke så godt at så, hvis jorden ikke er bekvem. Når jorden er bekvem, føles den lun, let og smuldrende. Når den ikke er bekvem, føles den kold, tung og våd og klistret. I det tidlige forår er jorden fugtig, og især lerede jorde vil let klaske sammen til en kompakt, klæg masse, hvis den bearbejdes for tidligt. Så er det ikke til at få noget til at spire og gro der. Det er bedst at vente til sol og vind har udtørret jorden lidt. Men den må heller ikke være for tør, for så er der ikke meget liv i jorden. Regnormene vil søge væk til mere fugtige jorder.

Jorden i køkkenhaven er nu bekvem og klar til at så i. Jeg tager jordprøve og temperatur i jorden, før jeg sår og planter ud. Når jorden er bekvem, føles den lun, let og smuldrende. Når den ikke er bekvem, føles den kold, tung og våd og klistret.  

Jorden er bekvem når den har en fin, fugtig krummestruktur og jorden dufter sødt af muld.

Så skal den kun luges med håndkraft, så den er helt fri for ukrudt. Jorden kultiveres i overfladen på kryds og tværs, så den løsnes. Grav aldrig jorden igennem og brug ikke fræser, for så ødelægger man jordstrukturen og smadrer ormene og deres boliger til atomer. Jorden skal forstyrres så lidt som muligt. Så skal man tilføre lidt næringsrig kompost, så afgrøderne har noget at leve af.  Komposten kultiveres ned i jordens overflade.

Såning

For et par uger siden havde vi nattefrost eller lige over frysepunktet hver nat i et par uger i træk. Men ugerne før havde vi lune nætter. Jeg er glad for, at jeg ikke lod mig friste, men ventede med at så de fleste frø, for jordtemperaturen i 1 cm dybde var om morgenen kun et par grader.

Hvis man sår eller udplanter forspirede afgrøder for tidligt, kan en del af dem gå i stok senere på sæsonen. De lave temperaturer og den korte dagslængde får dem til at tro, at det har været vinter, og at de nu er på andet vækstår og skal til at sætte blomst. Det drejer sig f.eks. om selleri, løg og porrer samt dild, spinat og salat.

Der var dog et par undtagelser. De tidligste afgrøder sår jeg i slutningen af marts. De kan sagtens tåle at få lidt kulde, måske holder de lige en pause med at vokse, men frøene tager ikke skade af det. Det er f.eks. frø af hestebønne, rucula, radise, ærter og rødbeder.

Hestebønner er en af de tidligste afgrøder, jeg sår i haven. Den er allerede kommet langt op med fine lysegrønne spirer. Jeg når på en sæson at så 3 generationer af hestebønner. De får plads i kartoffelbedet, når de første kartofler er gravet op.

I slutningen af april og starten af maj sår jeg næsten alle andre frø af spiselige afgrøder og sommerblomster, der egner sig bedst til at blive sået på friland. 

Nogle frø er særligt følsomme for kulde, og skal først sås når jordtemperaturen er 12 grader eller mere. Det er f.eks. bønner, majs, squash og græskar. Dem giver jeg en tyvstart ved at så dem i kolddrivhus, for senere at plante dem ud i starten af juni.

Så-jorden må ikke være alt for næringsrig, for det svider de små spirer af. Derfor dur det ikke at så direkte i ren kompostjord. Jeg laver en så-rille, som jeg vander igennem og sår i. Frøene dækkes med et lille lag jord. Ekstra næringsrig kompost fordeles gennem vækstsæsonen, for mange af afgrøderne er ret næringskrævende.  

Udplantning af forspirede planter

Det er vigtigt, at der ikke er udsigt til nattefrost, når de forspirede planter prikles ud i køkkenhaven. Her i maj måned kan man godt plante de fleste ud. Jeg gør det i sidste halvdel af maj, og er der udsigt til kolde nætter, så får bedene en dyne på af fiberdug.

Jeg plejer at forspire selleri, porrer, kål og persille. Men i år er alting gået meget stærkt med at anlægge køkkenhaven, så jeg har købt udplantningsplanter. Så kan man springe over, hvor gærdet er lavest, og det blev altså i år. De blev plantet ud i sidste weekend, hvor vejrudsigten for den kommende tid så fin og lun ud.

Jeg har i stedet fyldt vindueskarme og nu drivhuset med forspirede sommerblomster. Snart sås squash og stangbønner til udplantning i starten af juni.

Inde i drivhuset står de forspirede sommerblomster lunt og beskyttet mod vejr og vind og lave temperaturer. Selvom nætterne er kolde, er temperaturen højere i drivhuset, for i løbet af dagen er stenene og jorden blevet varmet op, og afgiver varme til rummet. Hvis det bliver for koldt, lægger jeg en fiberdug hen over planterne. Det er lige op over, at de skal ud til afhærdning nogle dage inden de plantes ud i bedene.

Her er et udpluk af sommerblomster, som jeg har forspiret

Stolt kavaler (”Candy stripe”, ”Xsenia”, “Fizzy Rose Picotee”, “Svovlgul Kavaler”)

Kniplingeblomst

Skabiose (”Fata Morgana”, hvid og lysegul sort)

Indianermynte (“Apricot sprite”, “Arizona Sunset”)

Stor evighedsblomst (“Salmon rose”, “Silvery rose”)

Pragtkærte (“Cool Breeze”)

Sommerfloks (“Crème bruleé”, “Cherry caramel”, “Blushing Bride”)

Solsikke (“Italian white”, “Vanilla ice”, “Valentine”)

Zinnia (“Senorita”, “Envy”, Queen red lime”)

Duftlupin (“Sunrise”)

Levkøj (“Miracle yellow”)

Håret solhat (“Irish eyes”, “Sahara”, “Cherry brandy”)

Sommerasters (“King size apricot”)

Lathyrus (I mange afskygninger)

Her er udpluk af sommerblomster, som jeg har sået på friland i starten af maj:

Valmuer (Hungarian blue”, ”Amazing grey”)

Jomfru i det grønne (”Transformer”, ”Miss Jekyll white”, ”Miss Jekyll Sky blue”)

Prydgræs (”Fontænegræs”, ”Harehale”, ”Stor hjertegræs”)

Blomsterkarse (”Milkmaid”, ”Ladybird rose”)

Tagetes (”Lemon gem”)

Morgenfruer (Lysegule og bronzefarvede sorter)

Hvid dusksalvie

Gulerodsblomst (”Dara”)

Kongekommen (”Ammi visnaga”)

Romersk ridderspore (”Exquisite Blue Bell”)

Udplantning af sommerblomster

Inden småplanterne plantes ud i køkkenhaven, laver jeg en rille, ligesom når man skal så. Sådan holder jeg styr på systemet og rækkerne. Andre vil måske sætte snore op mellem to pinde. Jeg vander rillen godt igennem, og planter småplanterne ud i samme dybde, som de havde i potten. Afstanden mellem dem afhænger helt af, hvilken sort det er. Her kan man læse planteafstanden på bagsiden af frøposen.

Studenternelliker hører en køkkenhave til, synes jeg. De er toårige, og skal dele pladsen med alle de andre sommerblomster, som jeg har så rigeligt af til forspiring og senere udplantning. Studenternelliker kan godt overvintre selv en hård vinter med lave frostgrader.

Jeg har altid mange planter i overskud, og hvad gør jeg så?

Mit store problem er enten, at jeg sår for meget og for mange slags, eller at jeg har for lidt plads. Det første er nok tilfældet.

Overskudsplanterne forærer jeg væk til naboer og venner, og så lader jeg lidt blive til senere udplantning i hullerne, der opstår, når vi spiser os igennem køkkenhavens afgrøder.

Når kartoflerne graves op, så er der pludselig plads til et par sommerblomster og nye rækker af 2. generations hestebønner eller ærter. Når sommergulerødderne høstes, er der pludselig plads til 2. generation af koriander og dild og et par sommerblomster. Når radiserne er spist, så har jeg et par rudbeckia, som er så fine at fylde i kålbedet.

Og så er der alle hullerne i staudebedene, hvor der altid kan findes plads til en yndig sommerfloks eller farvestrålende indianermynter.

Mange overskudsplanter ryger i mit pop-up plantesalg under åben have. Her er både et-årige og to-årige blomster såsom digitalis, kvan og studenternelliker
De fleste er flerårige stauder, men også enkelte sommerblomster
Indianermynte er en af de planter jeg altid har ekstra af

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.