(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Havesæsonen er i fuld gang, og det kan mærkes på antallet af spørgsmål, der hver dag lander hos mig. For når man skal i gang med forberedelserne til en ny havesæson, så opstår der tvivl om så meget. Hvornår kan man beskære, er jorden klar til kompost, kan man ikke undvære vækstlys, når man forspirer?
Selvom jeg har svar på det meste, så dukker der jævnligt spørgsmål op, som jeg skal researche lidt på, for det ved jeg ikke nok om. Vi bliver alle klogere af at spørge og søge svar.
Er stik fra roser og tjørn giftige?
Et af de spørgsmål som jeg måtte søge svar på, er stillet af en kvinde, der synes at det gør forbandet ondt, når hun stikker sig på torne fra især roser og tjørn. Er det fordi de har et giftigt stof i sig? – spørger hun.
Jeg har selv spekuleret over det samme, for det gør rigtig ondt at stikke sig på især tjørn. Når tjørnehækken klippes, skal man nærmest have beskyttelsesdragt og sikkerhedssko på, og det bliver stegende varmt derinde under. Med roserne er det lidt nemmere, for man kan komme langt med langskaftede rosenhandsker, når de beskæres på Dronning Margrethes fødselsdag. Alligevel ryger der torne op i fødder og fingre, når der luges i bedene, eller når man går rundt med bare fødder en sommerdag.
Hverken rosentorne eller torne fra tjørn er giftige i sig selv. De er så sylespidse, at stikket kan blive ret dybt, og det gør i sig selv forbandet ondt. Det kan også være årsagen til, at man efterfølgende oplever rødmen og måske betændelse i såret. For på overfladen af huden eller tornen kan der være bakterier og svampe som føres med ind under hudens beskyttende lag og angriber vævet. Det kan give infektioner.
Et godt gammelt husgeråd er at putte hånden eller foden i varmt sæbevand, så såret bliver renset godt og grundigt, og så ellers holde øje med, om området bliver mere rødt, varmt og hævet. Så vil jeg nok søge en læge.
Kan planter tåle at blive dækket til med kompost?
Flere har skrevet til mig for at høre, om jeg kommer kompost oven på planterne, når jeg spreder kompost på bedene. Jeg har lige fordelt 3 -5 cm kompost på alle bedene i prydhaven. Hvis jeg skulle undgå at dække planterne med kompost, ville spredningen af kompost tage flere dage. Min erfaring er, at etablerede stauder og løgplanter sagtens kan skyde vej op gennem komposten, selvom de allerede har sat små skud. Jeg undlader at dække de blomstrende stauder såsom påskeklokker og løgplanter såsom våriris, krokus og vintergækker.
Jeg fylder trillebøren med kompost og finder den bedste vej ind midt i bedet uden at knække for mange skud, og så læsser jeg ellers af i to bunker som jeg fordeler ved at skubbe komposten rundt i et passende lag. Nogle gange går det ud over lidt skud, men så siger jeg – ” pyt, hvor der handles der spildes”. Det slår ikke planterne ihjel, at jeg går lidt hårdt til værks, for de kvitterer med fornyet grokraft.
Hvornår beskærer man buksbom
En mand ringede til mig på vegne af sin kone, og spurgte hvornår man kan beskære buksbom.
Der er mange meninger om, hvornår det er bedst at klippe buksbom første gang. For at holde f.eks. buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, skal man klippe dem minimum et par gange i vækstsæsonen. Når de klippes, skyder de med ekstra friske skud fra vedet. De nye skud tåler dårligt frost, og derfor er det bedste tidspunkt at beskære buksbom i perioden fra maj – når der ikke længere er risiko for frost – til start september og ikke senere på efteråret. For de nye skud, der vokser frem efter klipningen i efteråret, skal nå at hærde inden vinteren.
Allerede nu gøder jeg buksbom med et særligt økologisk gødningspræparat, der giver dem modstandskraft mod diverse svampesygdomme. Jeg gødede dem på samme tidspunkt sidste år og løbende gennem vækstsæsonen, og med godt resultat.
Blomkål i efteråret
Tidligere på året bragte jeg en artikel om dyrkning af kål. Jeg har helt opgivet at dyrke blomkål, for det har jeg ikke haft succes med. Enten danner de ingen hoveder eller også bliver de fyldt med orm og utøj. En dame skrev til mig med et godt råd. Hun har undgået utøj i blomkål og har fået flotte blomkålshoveder ved at dyrke sene sorter der høstes i efteråret. Ulempen var, som ved så mange andre afgrøder, at de alle var klar til høst samtidig.
Det har jeg så efterfølgende undersøgt nærmere, for jeg vil gerne kunne høste egne blomkålshoveder.
Blomkål egner sig faktisk bedst til at blive dyrket i et køligere og temperaturmæssigt mere stabilt vejr. I foråret og om sommeren er der forholdsvis store temperaturudsving, og der kan være lange perioder med tørke. Udplantes blomkålsplanterne i foråret og kommer de til at mangle vand, så kan de gå i stok og giver ingen blomkålshoveder. Om sommeren flyver der mange insekter rundt, som lægger æg i kålene, når de danner hoveder. Disse insekter stopper med at lægge æg i løbet af september måned, og således kan man minimere angreb, hvis man dyrker efterårssorter, der danner hoveder i efteråret.
Efterårssorterne er også kodet til bedre at kunne klare sommervarmen som småplanter, når de bliver sået sent på foråret eller tidlig sommer. Så er de klar til at blive høstet i perioden fra september til november.
Anbefalede efterårssorter er ”Autumn Giant”, ”Sapporo F1” og ”Nuage”. Er der udsigt til nattefrost, kan man dække planterne til med fiberdug.
Kan man bruge indendørs potteplanter som krukkeplanter udendørs til sommer?
Det er en trend at fylde stuerne med grønne planter. Mange af dem kan blive kæmpestore, og vil hurtigt fylde en vindueskarm ud. Det gælder f.eks. for ”Philodendron” og ”Monstera” der fås i mange sorter.
En ung kvinde skriver, at hun er ved at blive lukket inde i en jungle af grønne planter i sin forholdsvis lille lejlighed. Hun kan ikke nænne at smide dem ud, for de er så flotte og livskraftige. Hun har en ”Philodendron squamiferum” med store blade og behårede stængler, der har vokset 2 meter og fylder fra gulv til loft i stuen. Derfor spørger hun, om planterne kan tåle at blive flyttet ud på altanen til sommer, så hun i stedet kan skabe en jungle derude.
Det kan hun sagtens, blot de holdes vedlige med vand og næring. Det er en god idé at potte dem om i større potter, for de vil sikkert tage endnu mere fart i grokraften ude i det fri. Problemet er, at de ikke tåler lave temperaturer, for de skal ind igen allerede i slutningen af september alt afhængig af vejret, så de kan vænne sig til varmen igen. Så hun skal prioritere med hård hånd, og eventuelt sætte nogle af planterne til salg. Store planter er nemlig i høj kurs.
Hvorfor skal man bruge vækstlys?
En fyr skrev til mig og spurgte, om man ikke kan undvære vækstlys til de forspirede planter ved at stille dem i et sydvendt vindue. Han har allerede små chiliplanter, og tomaterne er godt i gang med at spire. Snart sår han sommerblomster og kålplanter. Han er meget tilfreds med spiringsresultatet, for frø spirer bedst ved en stabil temperatur på omkring 20 grader.
Men når småplanterne vokser, skal der være den rette balance mellem lys og temperatur. Er der varmt men lidt for mørkt, vil småplanterne skyde langt i vejret, for at række efter lyset, og det giver lange blege og skrøbelige stængler, der vil have det svært, når de bliver plantet ud i haven eller i drivhuset.
Man kan gøre to ting. Enten flyttes småplanterne til et køligere rum med en temperatur under 15 grader, dvs. at man regulerer på temperaturen. Eller man kan tilføre mere lys i form af vækstlys, der er tilskudslys som forlænger dagslyset i tid og i intensitet. Vækstlys hænges op hen over bakkerne med småplanter. Jeg holder vækstlyset tændt i dagtimerne fra jeg står op og til jeg går i seng. Så får de fred om natten. Det kan lyde underligt, særligt hvis solen skinner. Men bag ruden er der alligevel ikke nok lys længe nok i marts og første halvdel af april.
Hvem spiser mine blomsterløg?
Mange er blevet inspireret af Claus Dalby´s krukkearrangementer med blomstrende tulipaner og andre løgvækster som arrangeres i farvenuancer på plantereoler og ser fantastisk frodigt og farverigt ud. En kvinde er også blevet inspireret og drømmene om et lignende arrangement skulle realiseres i efteråret, hvor løgene blev lagt i krukker. Men nu er forventningens glæde ændret til frustration. Hun havde fulgt mine råd om at stille krukkerne under udhæng, så de blev beskyttet mod for meget vintervæde. Men det har ikke beskyttet krukkerne mod ubudne sultne gæster, som har guffet blomsterløgene i sig. De har efterladt gabende tomme huller og fliser fyldt med jord. Hvem kan finde på sådan noget? – spørger hun.
Tjaee, det kan ikke være mosegrise, der ellers er vilde med blomsterløg. Mosegrise lever under jorden, og vil næppe kravle op i en krukke for at spise løg. Mit bud er, at det er sultne mus der har været på spil. Mus elsker blomsterløg, ligesom mosegrise, og de kan også finde på at grave sig ned til dem i bedene i haven. Nogle gange finder jeg løg der er skubbet op over jordniveau med gnavemærker i. Det kan lige så godt være mus som mosegrise. Især er mus og mosegrise vilde med tulipaner og skilla, har jeg bemærket.
Så mit råd er, at man kan prøve at dække krukkerne til med meget finmasket metalnet spændt fast omkring krukken, og så løsne det i takt med at spirerne vokser. Ellers kan man løfte krukkerne fra jordniveau og stille dem på reoler eller andet med glatte ben, som musene ikke kan kravle opad.
