I maj går det løs i haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det tidlige forår har artet sig lidt anderledes, end det plejer. Marts og første halvdel af april har været køligere og mere våd end tidligere år, så det har forsinket nogle af de opgaver, der ellers har hørt sig april til. Sådan har det været for mange haveejere rundt omkring i landet.

Men her på Tåsinge er vi altid lidt foran, hvad angår klimaet og væksterne i haven. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg er foran andre med havens opgaver.  Jeg trives bedst med planer og struktur på mine gøremål i haven, for ellers løber de mig over ende. Man kunne lade stå til, og se hvad der sker i haven, hvis man af tidsmæssige, helbredsmæssige eller andre årsager må prioritere noget væk. Men det har en slagside, må jeg erkende. Sidste år nåede jeg ikke at klippe roser i april, jeg fik ikke luget skovbedet igennem for snigende skvalderkål, og både hæk og stensætning mod vejen blev ikke ryddet for senegræs. Nu står jeg med en større opgave, der tager længere tid, end hvis jeg havde fulgt min plan måned for måned. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Nogle år, måneder eller uger i ens liv forstyrres af vigtigere ting, og man må prioritere.

Konsekvensen har for mig været, at roserne er vokset os over hovedet. Vi kunne ikke se gårdspladsen for de bunddækkende roser Tumbling Waters, der var blevet 2 meter høje. De har nu fået en meget kraftig foryngelsesbeskæring vel vidende, at det kan gå ud over blomstringen.

Jeg er øm i lænden, for jeg har stået med enden i vejret og luget skvalderkål som aldrig før. Jeg har stadig til gode at luge stensætning og hæk mod gaden igennem for senegræs.

Planterne vokser til

Varmen vender for alvor tilbage i maj måned, og det kan ses på væksterne. For hver dag der går, springer nyt ud. Det er svært at følge med, for samtidig skal man nå alle de gøremål i haven, som knytter sig til maj måned, og det er mange.

Maj er en af mine yndlingsmåneder, så det hele skal ikke gå op i praktik. Man skal også nå at nyde det hele gå amok derude i en eksplosion af farver og grønt. Planterne strutter og vokser, så det er til at blive glad i låget af at se på. Jeg vil nødig undvære mine morgenture og aftenture i haven, for her er lyset fantastisk. Den ene morgen i maj kan man se, at pæonerne står med bristefærdige knopper, og om aftenen dufter de betagende, for her er de sprunget ud. Når luften er mættet af aftendug, træder duftene tydeligere frem.

Maj er de lyse afteners tid, og man kan snildt nappe et par timer efter aftensmaden, gå i haven og nå lidt af det, der står på to-do listen – endda med naturlig musik i ørerne fra fuglenes sang. Det er en lykkestund for mig.   

Buksbom formklippes

Det, der lige nu stikker mest i øjnene, er buksbomkuglerne, der ser ud som om de har morgenhår og trænger til en studsning. Heldigvis er det blevet maj, for så er det endelig tiden til at foretage den første formklipning af buksbom. Jeg har buksbom som lav hæk omkring bede og som formklippede kugler og obelisker. Endnu har jeg ikke kastet mig ud i forsøget med at formklippe dem som dyr og fugle, for jeg vil nu hellere have dyr og fugle i haven som levende væsner, der kan flytte sig hvorhen de vil.

For at holde f.eks. buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, klippes de minimum et par gange i vækstsæsonen. Når de klippes, skyder de hurtigt med nye skud, der dårligt tåler frost. Derfor venter jeg altid med at beskære buksbom første gang til frosten ikke længere har tag i haven. Sidste gang jeg beskærer dem er i starten af september så de nye skud, der vokser frem efter klipningen i efteråret, kan nå at hærde inden vinteren.

Nogle af mine formklippede kugler har fået svampesygdommen buksbomkvistdød. Dem, der er værst angrebet, har jeg gravet op og kasseret, så sygdommen ikke spreder sig for meget til de andre buksbomplanter. Nogle af hækplanterne er også angrebet, men her har jeg klippet de syge stængler af, og har sprøjtet dem med bladgødning beregnet til buksbom. Det styrker planterne, og forebygger at de angribes yderligere. Nu håber jeg på, at de kommer sig. Samme behandling gav jeg sidste år til nogle kugler, og dette med godt resultat. 

Jeg er gået bort fra at købe nye buksbomplanter, men bruger en vellignende erstatning – småbladet kristtorn Ilex crenata. Den angribes ikke af svamp og er generelt mere modstandsdygtig overfor skadedyr, sygdomme og vejrlig.  

Der plantes efter i bedene

Jeg kan endnu ikke se, om alt er i god vækst i prydhavens bede, og om der er opstået huller, fordi nogle planter er gået til i løbet af vinteren. Det er ærgerligt når det sker, især hvis det er nogle af mine yndlingsplanter. I skrivende stund kan jeg ikke se, at nellikerod ”Mai Tai” er dukket op. Hvis ikke de gør, så skal jeg bestemt have suppleret op med nye planter. På plantedepotet er der stauder i forskellige farver og former, der er klar til at fylde huller ud.

Der går også altid en del purpursolhat tabt, for jeg har lerjord, og de foretrækker en let sandet jord. Dem vil jeg nødig undvære, så der står allerede nogle småplanter på lager, som jeg forspirede sidste år. I år er der gang i flere sorter, som jeg har haft til forspiring i drivhuset. Når de er store nok, skal de prikles om i større potter, så de kan plantes ud i haven i starten af juni.

Krukkeplanter gødes

Mange af mine krukkeplanter er flerårige stauder, græsser, buske og træer. Når væksten for alvor går i gang i april, sørger jeg for, at planterne holdes ved lige med gødning. Jeg har det som en fast rutine, at jeg gennemvander og gøder hver lørdag.

Skærmliljerne er blevet pudset af. Når man kan ane knopperne, gødes de. Det sker normalt i slutningen af maj, hvis ellers at væksten er godt i gang ovenpå den hårdhændede behandling, de fik i vinters.

Engletrompeterne står i det opvarmede udhus og venter bare på at vejret er stabilt og lunt. De vokser i meget store krukker, så de kan ikke afhærdes inden de flyttes permanent ud. Man afhærder ved at tage planterne ud om dagen og ind om natten, så de gradvist vænner sig til udelivet. Men krukkerne med engletrompeter er for tunge, så de må klare mosten. De første dage får de fiberdug over kronen, for de har allerede sat nye blade. Hvis de kommer for tidligt ud, eller ikke dækkes til i starten, beskadiges bladene, bliver hvide og får senere visne bladkanter. Engletrompeterne pottes om og gødes, når de stilles ud.

Forspirede planter afhærdes inden udplantning

Forspirede planter blev i april priklet om i større potter, og de står nu i drivhuset under fiberdug, hvor de beskyttes mod stærkt sollys, vind og vejr. To lag fiberdug lægges over, hvis der er udsigt til nattefrost. De har nu stået der i et par uger og stortrives. Gradvist skal de vænnes til sollyset, så jeg trækker fiberdugen af i morgentimerne og aftentimerne.

Midt i maj stilles de til afhærdning udenfor, men tages ind i drivhuset om aftenen. Det gentages i 5 dage, og så er de klar til at blive plantet ud på friland.

Citrusplanter flyttes ud i det fri

Indenfor i huset står citrusplanter og fylder op. De har fået lidt spindemider, så jeg undlader at stille dem i drivhus. Derfor venter jeg på lunere vejr, og så kommer de direkte ud i det fri. De placeres et solfyldt sted i læ.

Der er desværre også gået utøj i myrten og et par stueplanter. De stilles ud samtidig med citrustræerne, når vejret er lunt og stabilt sidst i maj. De fleste stueplanter tåler det danske klima, men de skal naturligvis placeres beskyttet mod for meget sol og vind. På mirakuløs vis så forsvinder spindemider og også bladlus, hvis de også er angrebet af dem.

Hortensia saneres

Jeg dyrker hortensia i krukker og i bede. De er i april ikke så langt fremme med nye skud, at man med sikkerhed kan se, hvor langt de kan klippes ned, når buskene saneres. I starten af maj er jeg sikker, for her kan man tydeligt se de øverste knopper, der er anlæg til blomster. De gamle visne blomsterstande klippes af ned til de nye skud. Foran vores gamle hovedhus står en række almindelig hortensia, der blomstrer på andet års skud. Derfor er det afgørende, at man ikke kommer til at klippe blomsteranlægget af. Når man køber nye hortensia på planteskolen, skal man vide, hvilken sort man køber for at give dem den rigtige beskæring. Almindelig hortensia har det latinske navn hydrangea macrophylla, der blomstrer på andet års skud.

Flere krukker med hortensia har overvintret i drivhuset. Det er både sorter, der blomstrer på andet års skud og andre, der blomstrer på første årsskud. Træagtig hortensia såsom ”Annabelle” samt syrenhortensia såsom ”Limelight” blomstrer på første års skud, så de kan klippes ned uden hensyntagen til synlige knopper, og stadig blomstre i år, for de sætter nye skud med blomsteranlæg. Søger man hortensia, der udover at være smukke også tåler en mere hårdhændet beskæring, skal man gå efter de latinske betegnelser hydrangea arborescens eller paniculata.

Jeg har været særlig glad for hortensia i ”Magical” serien, der har en lang og rig blomstringstid, og hvor blomsterfarven ændrer sig. De får store kompakte blomsterhoveder, som jeg lader sidde på planten gennem vinteren, hvor de beskytter nye blomsteranlæg. De klarer fint at stå i kolddrivhus men er alligevel ret sarte overfor streng frost. I starten af maj pudses de af ned til første synlige blomsteranlæg, for det er sorter, der blomstrer på andet års skud. Nu kommer de i en ny næringsberiget krukkejord og placeres et sted, hvor der er skygge midt på dagen. 

Såning af afgrøder

I april fik jeg sået det meste i køkkenhaven. Men der er afgrøder, der har bedst af først at blive sået i maj, når jordtemperaturen er over 10 grader. Det gælder for rødbeder og fennikel, der kan have en tendens til at gå i stok, hvis de får for meget kulde efter fremspiring. April har som så ofte før været lunefuld, og jeg har derfor ventet på mere stabilt vejr.

Stikløg og forspirede porrer kommer også først i jorden i starten af maj, for kommer der nattefrost, går mange af dem i stok, og så udvikler de ikke løg og skaft, men kun top. Når jeg køber stikløg og forspirede porrer, så sikrer jeg mig, at de ikke har ligget udenfor, men at de har været opbevaret beskyttet. Stikløg og porrer reagerer selvfølgelig på temperaturen uanset om de ligger i en emballage på planteskolen eller er fragtet hjem til haveejeren. Det giver ikke helt mening at købe de, og så bagefter sørge for, at de står beskyttet.

I starten af maj sår jeg squash, græskar og agurker indenfor i vindueskarmen. De skal have en stabil temperatur på ca. 20 grader for at spire og gro. De plantes først ud på friland i starten af juni.

Stangbønner får et forspring ved at de sås i potter i drivhuset. De klarer fint svingende temperaturer, men tåler ikke frosten så godt. Er der udsigt til frost, dækkes de til med fiberdug.

Første hold hestebønner er på vej op. Nu sås andet hold, så vi kan strække sæsonen med de lækreste lysegrønne kerner, der er en ren delikatesse som tilbehør til fisk eller blot som salat.

Der tyndes ud i krydderurter og rodfrugter

Sidst i maj er det tiden at tynde ud i rodfrugter og krydderurter. Er man for sent ude, kan man beskadige rødderne, når småplanter trækkes op. Gulerødder har en tendens til at dele sig, hvis man forstyrrer deres vækst, når naboen på brutal vis rykkes op af jorden.

Man skulle tro, at dild og koriander er ligeglade med at stå tæt, for de danner alligevel høje og pjuskede planter, der nok skal tage sin plads. Men står rødderne for kompakt, får planterne ikke plads nok under jorden og derved næring nok til at udvikle sunde og kraftige planter. Derfor tyndes de ud.

Jeg har nogle år oplevet, at dildplanternes blade bliver gule, når de har en højde på ca. 15 cm. Det kan skyldes flere ting. Enten er de angrebet af bladlus, de står for tørt eller mangler gødning, eller også har jeg ikke været flittig nok til at tynde dem ud. Dild, der sår sig selv hist og her, klarer sig bedst. Så jeg strør lidt frø ud rundt omkring, så jeg sikrer mig, at der er noget at klippe af i løbet af sommeren. Jeg sår også en række i skærehaven, for de gule skærme er vældig dekorative i buketter.

Drivhuset plantes til

Når jeg i dag træder ind i drivhuset, ser det helt uoverkommeligt ud, at her snart skal plantes til med drivhusvækster. For bedene er fyldt til bristepunktet med forspirede planter. Jeg har dog fået plads til en række basilikum i det ene bed, og de klarer sig fint trods kølige nætter.

Jeg har forspiret et par gode tomatsorter, og snart sås agurker. De fleste tomat- og chiliplanter køber jeg hos Gartneriet Toftegaard i Køge. For et par år siden, lærte jeg af indehaver Lene Tvedegaard, at det kun er nødvendigt at dyrke storfrugtede tomater i drivhuset, der omfatter madtomater, bøftomater og store blommetomater. De små tomater klarer fint at vokse på friland, så de plantes op ad tomathegnet i Hobbyhaven. Det skal være stabilt lunt vejr, før de kommer på friland. Indtil da kommer de på tålt ophold i drivhuset mellem alt det andet, der står dernede og fylder op.  

Jeg har de sidste par år haft stor succes med at dyrke citrongræs i drivhuset. Det vil jeg igen i år, for sikke et udbytte det gav! Derimod var det ikke en succes at dyrke auberginer i drivhuset. De kan absolut ikke lide fugtige omgivelser, for fugten sætter sig i frugterne og danner råd. Hvis jeg havde mere plads og kunne dyrke med større afstand mellem planterne, så ville jeg nok lykkes bedre med auberginer. I år plantes de derfor i potter og stilles udenfor sidst i maj. Det samme gør jeg med chilier og peberfrugter.

Forskellige sorter af basilikum er godt på vej indenfor i vindueskarmen. Jeg har sået kanelbasilikum, citronbasilikum, thaibasilikum og græsk basilikum. Når de er store nok, plantes de ud i kanten af det andet bed i drivhuset.

Jeg venter med at plante agurk i drivhuset til juni måned.

Tomatplanter knibes

Når tomaterne er i god vækst, sætter de sideskud i bladhjørnerne. Ofte har tomatplanter sideskud, når de købes på planteskoler, men ellers dannes de, når de har etableret sig i jorden, hvor de skal vokse. Sideskud skal knibes undtagen hos busktomater. At knibe betyder, at man fjerner skuddene. Det gør jeg med fingrene ved at vride skuddene af. Hvis ikke de knibes, bruger tomatplanten en masse energi på at udvikle bladmasse i stedet for tomater. De vil også fylde gevaldigt op i bredden, så hellere lade planten skyde opad og sætte en masse tomatklaser op ad stilken. Så har man plads til mange flere forskellige tomatsorter, der står tæt ved siden af hinanden.

Når jeg køber tomatplanter, vælger jeg ofte dem, der har sat sideskud, for så kan jeg stiklingeformere på dem. Sideskuddene knibes af og stikkes i en potte med fugtig pottemuld. Der trækkes en plasticpose henover, så der holdes på fugten. Hurtigt vil stiklingen sætte rødder, og så har jeg en ekstra plante.

Øvrige gøremål i maj

• Der skal bygges et solidt ærtehegn af bambusstokke som støtte til høje ærter
• Der tyndes ud i jordbærplanterne og brune blade fjernes. Senere på måneden lægger jeg halm ud mellem rækkerne, så jordbærrene beskyttes mod jord og snegle
• Der skæres kanter omkring bedene og luges i kanterne, så haven ser fin ud til Åben Have sidst i maj
• Stauderinge og hasselkæppe stikkes i jorden omkring stauder, der har tendens til at vælte.
• Når stokroserne er nået til ca. knæhøjde, klippes de ned til 15 cm. Så vokser de sig ikke så lange, at de skurer mod stråtaget eller vælter i blæsevejr. En nedklipning begrænser ikke blomstringen – tværtimod.
• Georginer lægges i jorden i midten af maj. Jeg tjekker vejrudsigtens langtidsprognose, for de må ikke skyde før faren for nattefrost er ovre. Det vil nemlig svide de små spirer.
• Kartoflerne hyppes jævnligt. Kartofler er uspiselige, hvis de bliver grønne, når de udsættes for lys. Det forebygger man ved at hyppe jord op om planten.
• Når blomsterne på løgplanter visner, nipper jeg hovederne af dem. Ellers bruger planten mere energi på at danne frø og sikre sit afkom, end at energien går i løget.
• Narcisser deles efter at bladene er visnet ned.
• De tidligt forårsblomstrende buske såsom forsythia, ribes og japankvæde beskæres efter blomstring.
• Salat sås hver tredje uge, så vi har salathoveder til hele sæsonen
• Forspirede sommerblomster knibes, så de bliver mere buskede. Kniber man topskuddene over et bladpar, skyder planten med ekstra skud, der sidder parat i bladhjørnerne.
• Komposten stikkes om og vandes, hvis den er for tør. Der høstes de første skud af brændenælder, som puttes i komposten, og det sætter fut i omsætningen.