Spørgsmål om blomster

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

For mange haveejere er blomsterne det vigtigste. Man falder for de fine farver, former og dufte, og man drømmer sig til et sundt og rigt blomsterflor i havens bede.

Man bekymrer sig, når planter ikke sætter blomster, for de var udvalgt og købt for blomsternes skyld. Man bekymrer sig også, når blomsterne hænger og ser sølle ud fordi planten er angrebet af skadedyr.

Mange læsere skriver for at få svar på deres spørgsmål om blomster.

Jeg mangler blomster til juli måned

En ”grøn” haveejer skrev til mig midt i juli måned og beklagede sig over, at der stort set ikke var nogen blomstring i de nyanlagte staudebede. Det så fantastisk ud i forsommeren, hvor der var fyldt helt op med stauder i flotte farver. Hun mente, at der vil komme blomstring i sensommeren, for hun havde købt lidt pileurt og solhat, som først springer ud der. Men hvad blomstrer hen over juli måned, spurgte hun.

I dette eksempel havde hun købt ind med hjertet, som jeg kalder det, når man går på planteskole og køber, hvad man ser i blomst. Hun havde ikke skelet til blomstringstidspunkt og varighed. Dog havde hun stauder på sin liste over favoritter, som hun vidste blomstrede senere, og de kom også med hjem. Bedet blev anlagt i starten af juni, hvor der var tørke. Når det er tørt, afblomstrer blomstrende planter hurtigere, selvom de får passende mængder vand.

Mange af de tidligt blomstrende stauder har en lang blomstringstid, som typisk varer fra juni til sent efterår. Det gælder f.eks. for flere storkenæb i sorterne ”Rozanne”, ”Dreamland”, ”Midnight Reiter”, ”Rose Clair”, ”Sylvias Surprice” og ”Azure Rush”. Det vil være en god idé at plante flere blomstrende stauder og buske med lang blomstringstid, for så fyldes bedene ud med blomstrende planter, der giver farve i næsten hele vækstsæsonen.

Af andre slags stauder med lang blomstringstid kan nævnes blåkant, pragtkærte, stjerneskærm, pragtrøllike, kvæsurt, sporebaldrian, rosenskovmærke, skabiose, farvegåseurt og violfrøstjerne. Man får ekstra blomstring ved at fjerne visne blomsterstande. Så vil de skyde igen med et nyt flor.

Hvorfor blomstrer mine georginer ikke?

I sidste uge sendte en læser mig et billede af en georgine, der slet ikke ser ud til at vil danne knopper og senere blomster. ”Kan det passe at man kan lægge georgineknolde i jorden, og at de så kun laver blade?” -spurgte hun.

Ja, det kan godt passe. Der er nogle omstændigheder, der skal være opfyldt til stede, før georgineknoldene sætter blomster.

For det første skal de have lys og vand. Georginer blomstrer bedst i fuld sol. De skal have minimum seks timers direkte sollys hver dag. Jo mindre lys de får, jo færre blomster danner de. Hvis de står skyggefuldt og kun med få timers sollys om dagen kan det betyde, at georginer slet ikke blomstrer.

Mangel på vand kan også være en årsag til manglende blomstring. Jeg oplevede det i 2018 under tørken. De blomstrede sent og kun ganske sparsomt, hvis de i øvrigt nåede at blomstre på den korte sæson, hvor jorden var fugtig.

Georginer kan også få det alt for godt, hvis de overgødes. Får de for meget kvælstof, udvikler de masser af frodige, grønne stængler med blade, og danner kun få eller ingen blomster.

Det kan også være, at planten ikke har sat blomsterknopper endnu, fordi det er en senblomstrende sort. Det tager georginer i gennemsnit 90 dage at blomstre fra det tidspunkt, man har lagt knoldene i jorden. Lavere sorter kan blomstre efter 75 dage, mens andre knolde tager 120 dage om at blomstre. Generelt vil de lave sorter tage kortere tid at blomstre end de større sorter. De såkaldte ”Dinnerplate” typer, som får kæmpeblomster på lange stilke, er længe om at blomstre. Et år troede jeg, at jeg havde fået en mutation af sorten ”Café au lait”, for den stod frodig og grøn uden knopper til langt hen i august. Den blomstrede først et stykke ind i september. Når man køber georgineknolde, står der som regel forventet blomstringstid på etiketten. Men faktorer som sol, vand og næring spiller også en rolle.

Man kan også være så uheldig at have købt knolde af ringe kvalitet. Dette skete for mig for et par år siden, hvor jeg blev fristet i en dagligvarebutik og deres store udvalg af smukke georginer. Halvdelen blomstrede aldrig, nogle af blomsterne så anderledes ud end på billedet, og kun få levede op til mine forventninger.

Skjoldlus i hortensia

Jeg fik en henvendelse fra en kvinde, som også bor på Tåsinge ikke langt fra mig. Hun oplevede et mareridt i sin have i juni, hvor hun opdagede, at samtlige hendes 15-20 forskellige hortensiaer spredt over hele haven var angrebet af nogle mærkelige hvide uldtotter. Hun spurgte mig, om jeg havde en idé om, hvad det kunne være. Jeg blev hende svar skyldig, og henviste til plantedoktoren Magnus Gammelgaard, der er ekspert i plantesygdomme og skadedyr.

Jeg fik forleden en besked om, at hortensiaerne var angrebet af hortensiaskjoldlus. Hendes planter var så hårdt angrebet, at hun ikke turde andet end at grave dem op og køre dem på kommunens genbrugsplads.

Hun spurgte Magnus Gammelgaard, om han tror, der kan ligge æg i jorden, som evt. kan angribe andre planter.  Magnus Gammelgaard sendte dette svar:

”Ja, det er et problem med disse hortensiaskjoldlus. Det er en relativ ny art i Danmark, som nu har bredt sig over det ganske land. En af grundende til den store opformering, der er sket, skyldes formentlig, at antallet af nyttedyr, der naturligt bekæmper denne art, ikke er fulgt med. Der er nok ingen tvivl om, at udbredelsen skyldes alle de fantastiske hortensiaer, vi køber fra især Holland. Selv om der kun findes ganske få individer af skjoldlus på planterne, som er næsten umulige at finde, vil de i løbet af nogle år blive et problem.

Hortensiaskjoldlus har slægtsnavnet Pulvinaria. I øjeblikket er der store problemer med en anden nærtstående art i rhododendron planter. De kaldes Camelia-skjoldlus. Det er således os mennesker, der er skyld i at skadedyrene spredes over større afstande såsom fra Holland til Danmark via transport af planter. Spredningen i nærområderne foregår ved at planter rører hinanden, med blæst, med fugle eller måske med myrer. Vi har set at mariehøns og deres larver og specielt Harlekinmariehønen kan spise skjoldlus af slægten Pulvinaria. Det er sikkert en af grundene til at Kongeskjoldlus (Pulvinaria regalis) nu næsten helt er udryddet. Vi håber det samme vil ske med hortensiaskjoldlusen.”

Magnus Gammelgaard kan ikke udelukke, at æg der falder til jorden, når man fjerner hortensiaplanterne, vil kunne klække og de små vandrelarver evt. vil kravle op på nye planter. Hortensiaskjoldlusen har mange andre værtsplanter, så det skal man lige være opmærksom på, når man planter nyt, hvor der tidligere har vokset hortensia. Man kan læse mere om værtsplanter og hortensiaskjoldlus på hjemmesiden   https://www.plante-doktor.dk/hortensiaskjoldlus.html 

Efterårssåning af sommerblomster

”Jeg har læst et sted, at man kan så sommerblomster i efteråret, og så få tidligere blomstring til næste år. Er det rigtigt, – og i givet fald, hvilke?” – var spørgsmålet fra en haveejer.

Det er ret nyt, at man er begyndt med efterårssåning af sommerblomster i Danmark. Vi har traditionelt holdt os til forspiring i vindueskarmen i det tidlige forår, for at få en tidligere og længere blomstring. Men man kan godt så visse sommerblomster i efteråret, og så endda opnå en endnu tidligere blomstring til næste år.

Man har flere års erfaring med efterårssåning i andre lande som England, Tyskland og Holland, hvor klimaet er sammenligneligt med vores. Det er ret nemt at lykkes med efterårssåning. Den eneste risiko for at  mislykkes er, at vi får en streng vinter med lave frostgrader. 

Det er ikke alle sommerblomster, der er egnede til efterårssåning. I England opererer man med to slags sommerblomster – ”annuals” og ”hardy annuals”. Sidstnævnte er mere hårdføre og kan klare lave temperaturer. Det er de sommerblomster, som man kan opleve så sig selv i haven og dukke op hist og her og allevegne. I min have spirer morgenfruer, cosmos, gulerodsblomst, jomfru i det grønne, amarant, sommerridderspore, tobaksplanter, dusksalvie og løvemund. De etårige prydgræsser såsom fontænegræs, harehalegræs og hjertegræs kommer op blandt grønsager og urter, hvis ikke jeg bestemmer, hvor de skal vokse. 

Har man ikke disse sommerblomster i haven i forvejen, og kan man ikke kende forskel på planterne, når de er småplanter, så er det en god idé at så dem i efteråret i rækker i skærehaven og sætte et skilt ved.

Kan man kende småplanterne fra hinanden, er det nemt at grave dem op og flytte dem i det tidlige forår. Efterårssår man, så skal frøene i jorden sidst i september, for her er det efterårsjævndøgn. Så når frøet at spire og vækste lidt, dog uden at det når at sætte blomst og frø, for så går det til grunde. Det er manglen på sollys sidt på efteråret, der gør, at væksten går i stå. Når lyset vender tilbage i foråret, begynder planten at vokse igen, og det går stærkt, for den har allerede dannet et kraftigt rodnet.

Man kan også efterårsså krydderurter såsom dild, koriander og rucula.

Tørring af evighedsblomster

Forleden fik jeg en besked fra en kvinde der i år har dyrket en masse evighedsblomster som hun plukker af løbende og hænger til tørre i carporten, som hun har set at jeg gør. ”Men hvor skal jeg opbevare dem gennem vinteren?” – spørger hun.

Det er en god idé at lade dem tørre et tørt og mørkt sted, da dagslys kan få farverne til at blegne. Jeg hænger dem op i vores opvarmede udhus, hvor jeg binder små buketter af evighedsblomster på en snor spændt op under loftet. Varmen i rummet, samt den lave luftfugtighed i dette rum hjælper på at fremskynde tørringsprocessen og at blomsterne ikke mugner.  

Jeg har før haft evighedsbuketter hængende til tørre i et østvendt vindue med det resultat, at blomsterne fik nogle kedelige matte farver. 

I år giver jeg den rigtig gas med at dyrke evighedsblomster til tørring. Det er en stor fornøjelse, og den eneste bekymring er lagerplads. For i udhuset skal der også være plads til 4 kæmpestore engletrompeter og en masse ølbrygningsudstyr. Mon ikke der kan snige sig en ekstra buket eller femten ind et eller andet sted derovre. For man skal aldrig gå ned på blomster.