(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)
Det er efterhånden sjældent, at vi har vedvarende frost i december måned. Lidt sne ville nu pynte i haven og skabe julestemning, men oftest er december våd og mørk. Det skal jo ikke holde en fra at gå i haven. For så længe frosten ikke er gået i jorden, kan man sagtens plante, luge, skære kanter, rive blade og hvad der ellers presser sig på, som man ikke nåede i efteråret.
Frost fik vi i sidste uge, og så fik jeg ellers travlt med at vinterklargøre det mest påtrængende i haven. Skærmliljer, prydsalvier, oliventræer og sarte småbuske i krukker blev flyttet i drivhuset. Citrustræet fik dobbeltlag fiberdug snoet omkring sig, for bobleplastteltet er endnu ikke sat op inde i drivhuset. Det er nok det første jeg gør her i december.
Træer og buske skal plantes
Jeg fik leveret 5 store træer for et par uger siden. Hensigten var at få dem i jorden i november, for det mest ideelle tidspunkt at plante træer er efter løvfald, hvor de går i dvale. Så længe der ikke er gået frost i jorden, kan man plante træer og buske. Da frosten kom i sidste uge, nåede jeg ikke at få dem alle i jorden. Det samme gjaldt for de mange buske, som stod i potter og var klar til udplantning.
Buskene kom ud af potterne og blev plantet i køkkenhavens højbede. Det er nemlig bedre at stå i jorden end i plasticpotter fyldt med vintervæde. Hvis det fryser, dannes der en isklump med fare for, at busken drukner.
Træerne, som jeg ikke nåede at plante, lagde jeg tæt sammen og så dækkede jeg rodklumperne med en vintermåtte. Når jorden tør op, planter jeg dem ud i haven. Buskene venter jeg med til foråret.
Stauder skal beskyttes mod for meget vintervæde
Hundredvis af stauder står og venter på at blive plantet i jorden i det nyanlagte lille haverum. På grund af silende regn og sjaskvåd jord satte jeg gravearbejdet på pause. Så nu står de der med risiko for at gå til, hvis ikke de beskyttes mod vintervæde og frost.
De stilles tæt sammen og får et tag over i form af klapborde. Her skal de stå og tørre ud, så rødderne ikke drukner. Når foråret nærmer sig, fjernes klapbordene, og potterne vandes godt igennem. Så vil jeg genoptage gravearbejdet i de kommende bede og få plantet det hele til. Nu er det nemlig for sent, for jorden skal have ro. Graver man i kold, våd jord, klasker den sammen og bliver iltfattig.
Det var på tide, at de blev sat op, for dagen efter var haven dækket af et tykt lag sne.
Staudefrø kræver kulde for at spire
Nogle frø skal sås nu, for de kræver en kuldeperiode for at blive vækket til live. Det gælder for de fleste staudefrø. Man skal egentlig bare tænke, hvordan de formerer sig naturligt i haven ved at kaste frø, når blomsterne visner hen på efteråret. Hvis man har indsamlet frø i efteråret, og har tørret dem, så er det nu de skal i jorden, hvis altså at man selv vil styre, hvor de skal spire.
Det er temperatursvingninger over og under frysepunktet, der vækker frøene til live. Det er oplagt at så staudefrø udenfor i højbedene, men de er fyldt med overvintrende stauder og buske. Derfor sår jeg dem i potter med så- og priklejord. I år har jeg stillet dem i drivhuset, hvor de er beskyttet mod for meget væde fra vinterens nedbør. Jeg plejer ellers at placere potterne i plastickasser med låg udenfor. På denne måde beskyttes de også mod for meget væde fra oven, der kan få frøene til at rådne. Der er boret huller i bunden og i låget, så vandet kan løbe fra, og der er udluftning, så der ikke samler sig for meget kondens.
I år har jeg sået purpursolhat af sorten ”Hula Dancer”, hampstokrose, hjertespand, lav rosa løvehale, kinesisk lakridsrod, hvid bjergknopurt og en smuk lys hestemynte, som jeg fik nogle frø af fra en haveveninde. Det er nemlig oplagt at bytte frø af spændende sorter, som man endnu ikke har i haven, og se om det lykkes at formere på dem.
Man skal ikke forvente, at de staudefrø man sår nu, spirer lige med det samme, for de skal først gennemgå processen med skiftende temperaturer. De kan godt tåle nedfrysning og optøning i flere omgange, hvis vinteren bliver kold. Når varmen kommer med foråret, så spirer de. Staudefrø er kodet sådan, at de ikke må spire i efteråret, hvor frøene ellers er modne til høst og det stadig er lunt, for så er der fare for, at den lille frøplante vil bukke under, når det bliver vinter.
Fjern frugtmumier
Nu er løvet faldet af træerne, og så er det nemmere at se de tilbageværende frugtmumier, der hænger på især blomme- og æbletræerne.
Frugtmumier er indtørrede frugter som er angrebet af svampen Monilia fructigena. Svampen angriber ofte frugter lige før de modner og breder sig fra frugt til frugt. Svampen overvintrer i de indtørrede frugtmumier på træet. Hvis man fjerner alle mumier nu, så vil svampesygdommen begrænses meget.
Især vores victoriablommetræ er angrebet af monilia-svampen, og jeg har sat mig for at tage kampen op, for ellers vil træet med tiden dø. De gamle æbletræer har også enkelte mumier hist og pist. Jeg samler dem ind, putter dem i en pose og bortskaffer dem med dagrenovationen.
Gul monilia overvintrer som et svampe-mycelium i frugterne og vil sprede sig til næste år i forsommeren, hvis ikke de bliver fjernet. Svampesporerne vil angribe de nye frugter, når luften er fugtig, hvor de ledes rundt af vind og vejr.
Hvis du ikke ved, hvad du skal lave i juleferien, så er det ud med stigen og fjern alle mumierne. De må ikke lægges i komposten, men skal bortskaffes med dagrenovationen.
På billedet ses mumier fra æble- og blommetræet, der er angrebet af Gul monilia.
Vinterklargøring af drivhuset
”Bedre sent end aldrig” – sagde jeg til mig selv i sidste uge, da jeg i en fart skulle bruge pladsen i drivhuset til sarte planter, og ikke fik det gjort rent inden da. Jeg ryddede det for tomatplanter angrebet af skimmel og visne blade fra vinstokken. Det mest ideelle ville være at rengøre det grundigt med sæbe og vand, så svampe og skadedyr fjernes. Nu er det fyldt med planter, snart sættes bobleplastteltet op, og så udskydes rengøringen til det tidlige forår, hvor luften er lun, og planterne kan stilles udenfor. Hvad sker der egentlig ved at udsætte rengøringer af drivhuset til foråret?
Spredning af svampesporer til de overvintrende planter, kan være en risiko. Selvom plantedelene blev fjernet, så sidder det på glasset og i overfladen af jorden. Æg og pubber fra skadedyrene vil også kunne overvintre i sprækker og i jorden. Men det er sjældent, at de angriber udendørsplanter til vinteropbevaring. I foråret har jeg altid travlt, men da jeg bruger drivhuset til vinteropbevaring af planter, så giver jeg som regel drivhuset en mindre grundig forårsrengøring. Det kan lade sig gøre at vente til foråret med alle de risici der er med skimmelangreb af vinteropbevarede planter. Jeg går grundigere til værks og skifter overfladejorden ud i bedene.
Der luftes ud
Når drivhuset er fyldt til bristepunktet med planter, danner de en masse fugt, der lægger sig omkring blade og stængler på planterne. Det kan få dem til at mugne, især når der i forvejen er en masse skimmelsporer ophobet i drivhuset. Når der er stabile temperaturer på omkring 5 grader, så lader jeg døren til drivhuset og til inderteltet af bobleplast stå åben både dag og nat, så der luftes ud. Sidste år havde vi en lun vinter, hvor døren for det meste stod pivåben. De overvintrende planter stortrivedes derinde. Når det blev koldt, lukkede jeg døren og tændte for en varmekilde.
Vinterbeskæring af vin
I juleferien beskærer jeg vinplanterne i drivhuset. Vi har to vinplanter i drivhuset, hvor den ene er over 10 år gammel, og hovedrankerne løber hen under taget i hele drivhusets længde. Jeg ønsker ikke, at den skal have mere tilvækst, så nu holder jeg den bare til med passende beskæring af hovedrankerne.
Der er også plantet en ny vinplante ved modsatte gavl af drivhuset. Den skal beskæres efter alle forskrifter, til den er vokset til. Det gør jeg ved at klippe hovedranken tilbage, så den kun beholder en meters tilvækst pr. år. Det giver en kraftig stamme, der på sigt vil kunne bære mange sideskud med drueklaser.
Sideskuddene på begge vinplanter, der har båret druer, skæres også tilbage til et par knopper. Det er dem, der næste år vil give druer.
Vinplanterne skal vinterbeskæres i december. De sarte prydsalvie, skærmliljer og urter i krukker står beskyttet mod den værste frost under flere lag af fiberdug.
Få de sidste grøntsager op inden frosten
De fleste grønsager, vi har dyrket i køkkenhaven, er spist op. Men der er stadig lidt rodfrugter tilbage, der skal høstes. I sidste uge, hvor vi havde frost, dækkede jeg rødbeder og gulerødder til med visne blade og grangrene som beskyttelse. Det holder ikke i det lange løb, så de skal op af jorden og lægges frostfrit og køligt, så de ikke bliver dybfrosne og går til. Vi opbevarer rodfrugterne i flamingokasser med låg og foret med aviser. De står i drivhuset gennem vinteren. Bliver frosten hård, lægges der spejdertæpper henover.
Pastinakker og jordskokker kan sagtens blive i jorden gennem vinteren, for de tåler frost uden at rådne. Ulempen er, at man ikke kan grave dem op, hvis jorden er stivfrossen. Derfor graver jeg lidt af dem op og opbevare dem sammen med de andre rodfrugter.
Fuglene
Man kan tiltrække flere fugle til haven ved at starte tidligt med at fodre her først på vinteren, så fuglene vænner sig til at komme i haven for at finde føde. Det er bedst at fodre tidligt om morgenen og kun i den mængde de kan nå at spise i løbet af dagen. Så mindskes risikoen for besøg af rotter.
Jeg nyder at sidde inde på tegnestuen og kigge ud på foderbrættet og se, hvilke fugle der slår sig ned. Fuglene skaber liv i haven om vinteren, og derfor er det også vigtigt at holde på dem. Der er stadig meget føde i frøstande på stauder, nedfaldsfrugt, kerner fra træer og bær fra buskene. Men på et tidspunkt er det mere sparsomt med føde. Så søger fuglene derhen, hvor de nemt kan fylde maverne og blive mætte. Jeg stiller gerne en blandet fuglebuffet til rådighed gennem vinteren. Her er også vand at drikke, der holdes frostfrit, hvis vinteren bliver streng.
Det er også nu, at man kan hænge nye fuglekasser op, så fuglene også vænner sig til dem, og eventuelt flytter ind. Mange fugle søger ly i fuglekasserne om vinteren, hvis den bliver streng.
Pluk løs af mistelten
Det er snart jul, og mistelten hører julen til. De vokser på alle æbletræerne i haven, for fuglene har spredt dem når de gnider det klistrede stads fra frøene af på kviste og grene. I december tynder jeg ud i dem, og forærer dem til venner og bekendte. Der er rigeligt at tage af, så der både kan hænges kviste op i huset og bindes kranse af dem.
