Forårstegn i februar

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Dropbox)

På dette tidspunkt af året, hvor man kan mærke dagene blive længere, begynder forårsfornemmelserne at komme. Øjnene fanges af spirerne, der pibler op af jorden, og de første vintergækker i knop fejres med en kop kaffe på havens luneste plet i solen.

Så sætter forårsfornemmelserne sig i kroppen. Det kribler gevaldigt i kroppen efter igen at få fingrene i jorden. Men den er stadig klam, kold og klistret, så vi skal vente nogle uger endnu. Heldigvis er der her i starten af februar rigeligt at tage sig til i haven, hvis altså man vil tyvstarte foråret.

Det blomstrer i haven i februar

Først skal man nyde årets første blomster. Planter, der gerne vil skyde op og blomstre i februar, har vænnet sig til, at der kan komme frost. De er sådan indrettet, at de går midlertidig i dvale, når det fryser, for så at vågne op igen, når frosten slipper sit tag. Det kan man f.eks. se på juleroser og påskeklokker, der lægger sig fladt hen ad jorden og ser døde ud, når det er frostvejr. Men så rejser de sig op igen, når temperaturen når over frysepunktet.

Både vintergækker og erantis kan stikke hovederne op af sneen. Sidst i februar stemmer krokus i med en blomstring, og så går det stærkt derfra. I løgene gemmer sig en madpakke af stivelse, som gør, at de kan blomstre fra sidst på vinteren og i det tidlige forår.

Piletræet ’Mount Aso’, der vokser i en krukke, er tidligt på færde, og springer nu ud med de fineste lyserøde gæslinger.

Løg har arbejdet sig op af jorden

Flere steder i bedene ligger der løg ovenpå jorden. Hvordan de er havnet der, er mig en gåde. Måske har de ligget lige under overfladen af jorden, og så har frosten skubbet dem op. Fuglene har måske flyttet lidt rundt på dem, eller også er det smådyrene, der har været på spil.

I efteråret, før jeg dækkede jorden til med visne blade, var der ingen synlige løg. Nu er vinterdækket efterhånden væk og trukket ned i jorden af ormene, eller også er de blæst over til naboen.

Jeg vil gå bedene efter og få stukket løgene ned i jorden, så vi kan få fornøjelse af blomstringen. De løg, jeg ikke kan identificere, ryger som sædvanligt ud i hækken mod gaden. Det er så smukt i foråret, når det blomstrer med et miks af krokus, skilla, narcisser, perlehyacinter, snepryd og vibeæg. Tulipanerne bliver spist af rådyrene, så dem kan vi kigge langt efter.

Køkkenhaven gøres forårsklar

Køkkenhaven ser lidt anderledes ud i år. Højbedene fik ikke så kraftigt et vinterdække på jorden, for her er plantet massevis af stauder. De fleste skal op og plantes ud i haven, når jorden er klar til det i marts. Jeg har lagt en bunke kompost klar, som fordeles i god tid inden der sås.

I flere bede er der kun de grovere plantedele tilbage, der er svære at trække ned i jorden, hvis man er en orm. De ryger på komposten, hvor de vil blive nedbrudt og omsat. Ukrudt, der er spiret i løbet af vinteren, luger jeg væk, og det ryger med på komposten.

Det giver anledning til at stikke komposten om. Jeg samler den ikke omsatte kompost i en bunke for sig og fylder trillebøren med omsat kompost, som fordeles i køkkenhavens højbede i et godt tykt lag, der hvor der ikke er plantet stauder. Der må gerne være halvkomposteret plantemateriale med, for det kan godt nå at blive omsat før køkkenhaven tilsås.

Såning i kolddrivhus

Inde i drivhuset kan jeg her i starten af februar få stillet trangen til at så. Der er stadig en del stauder og to-årige, som jeg mangler at så, og som kræver svingende temperaturer for at spire. Men man kan også nu så nogle af sommerblomsterne. Det kan lyde mærkeligt, men flere af dem spirer uanset om det er koldt eller lunt i vejret. Hvis man kan kende forskel på kimplanterne og undlader at luge dem væk som ukrudt i foråret, så vil der helt af sig selv vokse blomsterkørvel op sammen med sommerriddersporer, tobaksplanter, løvemund, cosmos, kongekommen, blomsterdild, kornblomster, gulerodsblomst og ’Jomfru i det grønne’. De vil blande sig med hinanden i et farvestrålende skønt miks af farver og former. Ved at forspire i såbakker, kan man adskille dem og selv styre, hvor de skal vokse. Og så kan man naturligvis supplere med nye sorter, der er kommet på markedet. Ved at så nu, får man hurtigere større planter, der blomstrer tidligere.

Kartofler til forspiring

Snart ser man poser med læggekartofler ligge fremme i planteskoler og havecentre. For det er i februar, de lægges til forspiring. Jeg finder de gamle æggebakker frem og lægger kartoflerne deri, så de fleste øjne vender opad. Det er dem, der danner de tykke spirer.

Jeg har ofte været fristet af de tidlige sorter. For hvem glæder sig ikke til de første nye kartofler. Vi har ikke alverdens plads til kartoffelbede, så jeg går i stedet efter at lægge mine favoritter. Nye kartofler må jeg købe i vejboder.

Vi kan godt lide de faste og sunde sorter, der ikke koger ud og sprækker. Vores favoritter er Linzer og exquisa, som vi både bruger i salater og på madder. Linzer er ret tidlige, og exquisa er senere klar til høst. Så er vi godt dækket ind. Vi bruger ikke pladsen til gemmekartofler. Hellere flere blomster i sæsonen end kartofler, som man kan købe for små penge hos lokale avlere og i supermarkeder.

Hvis vi havde mere plads, skulle der dyrkes de gamle velkendte Sava, Hansa og Folva.

Visne stauder klippes ned

Det er svært ikke at gå i gang med at klippe visne stauder og prydgræsser ned. Jeg må holde klippesaksen i ro lidt endnu, for de giver stadig prydværdi til vinterhaven, og forårsvæksterne er endnu ikke så langt fremme.

Men sidst i februar går det løs. Her luger jeg bedene for ukrudt og skærer alle visne stauder ned. De lange stængler klippes i stykker og lægges på den bare jord. Så fordeler jeg et lag kompost ovenpå i et 3 – 5 cm tykt lag. Det gør ikke noget, at det dækker hen over staudernes og løgplanternes skud, for de er endnu ikke så langt fremme, og de skal nok finde vej op igennem. Jeg undlader at dække påskeklokker, erantis og vintergækkerne til, for de blomster og giver farve til bedene.

Hvert 3. år springer jeg fordelingen af kompost over for at undgå for stor kvælstofophobning i jorden. Stauder er ikke ret næringskrævende. Nogle foretrækker endda at vokse i mager, næringsfattig jord, men de vil aldrig kunne trives hos os. Vores jord er fra naturens hånd en fed, næringsrig og fugtig lerjord. For at gøre den humusrig og dybmuldet, skal der tilføres rigeligt med dødt plantemateriale og kompost. Men det er en balancegang. Staudeafklip og visne blade er ofte tilstrækkeligt. Men i bedene vokser der også roser, buske og små træer, der alle har godt af et ekstra skud næring for at sætte gang i væksten.  

Beskæring af hasselbuske

Det er også i februar, at vi skal tynde ud i hasselbuskene bagerst i haven. Det skal ske inden de springer ud sidst i februar eller først i marts. Der skal også høstes kæppe til hasselhegnet som væltede i stormen.

Hvert 3.- 4.  år går vi buskene igennem og fjerner ca. ¼ del af de ældste stammer helt nede ved jorden. Der bør kun vokse 3 – 5 hovedstammer på hver busk. De forgrener sig og danner en busket krone med mange, lange hasselskud. Sørger man for, at der kommer godt med lys og luft til kronen, fremmer det dannelsen af hunblomster, der udvikler sig til nødder. Det bedste er at holde hasselbuskene med en højde på 3 – 4 meter. Sidst på sommeren kan man yderligere tynde ud i hasselbusken ved at fjerne de mindste af de nye skud. Så ender hasselbusken ikke som et tæt, uregerligt vildnis, der hæmmer dannelsen af hunblomster og senere nødder.

Jeg gemmer altid stammer og de lange hasselskud, for de kan bruges til at bygge hegn, stativer til krukker, støttepinde til planter i bedene og ærte-/bønneespalier i køkkenhavens højbede. 

Beskæring af blåregn

Blåregn beskæres to gange om året. Den første beskæring blev foretaget i juni måned, lige efter blomstringen. Blåregnen beskæres for at styre dens uregerlige voksetrang, men også for at fremme blomstringen i stedet for at bruge sin energi på skuddene. I juni klippes de lange sommerskud tilbage til ca. 6 blade. Her i februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre til fire knopper tilbage. De vil så blomstre i maj/juni med de skønneste lilla, hvide eller rosa blomsterranker.

Beskæring af klematis

Det kan være svært at finde ud af, hvornår og hvordan man beskærer klematis. De skal nemlig beskæres forskelligt, alt efter om de tilhører beskæringsgruppe 1, 2 eller 3.

I februar beskæres den storblomstrede klematis, der tilhører beskæringsgruppe 3. Den blomstrer i sensommeren fra juli til september måned. Den bruger foråret og forsommeren på at sætte lange nye skud, hvor dette års knopper og blomstring dannes.

Hvert år skæres den ned til 15 – 20 cm over jorden i slutningen af februar eller starten af marts. Den skal nok nå at danne rigeligt med vækst og blomstring. Hvis ikke den klippes ned, vil klematissen efterhånden blive høj og ranglet med kun sparsom blomstring i toppen af planten og bar forneden.

Det er sorter såsom ’Blue Angel, ’Rouge Cardinal’, ’Jackmanii’ og ’Ville de Lyon’.

Øvrige gøremål i februar

Der kigges til georgineknolde og de rådne sorteres fra. I år skal jeg være særlig omhyggelig, for jeg har allerede fundet flere rådne knolde, som er kasseret. Men de kan nemt have smittet andre.

Rabarberne står allerede med lysegrønne skud. Kommer frosten igen, så går de i stå. Jeg har fine rabarberkrukker med låg, som jeg stiller over rabarberplanterne nu. Så skyder de med så stor fart, at vi kan høste tidligere.

I februar kigger jeg jævnligt til krukkerne, som jeg i efteråret fyldte med forskellige blomsterløg og som nu står i ly for regn under stråtagets udhæng. De får en sjat vand, hvis jorden er for tør og det ikke er frostvejr.

Er jorden fri for frost, og er der mildt vejr i udsigt, så plantes løgvækster og juleroser dyrket i potter ud i haven.